Havenyt uge 48, 2008

Vi er i på vej ud af november og kan se tilbage på et dejligt efterår, som har været rimeligt mildt, selv om der har været nattefrost mange gange de fleste steder, og vi lige nu har en periode med sne, hagl og frost, og de fleste af os har lidt sne i haven. Det er lidt spændende at se, om efterårsporrerne stadig klarer skærene, og se hvordan rodfrugterne i jorden har klaret det kolde vejr.

Der er sus i de nøgne træer og haverne virker lidt åbne, men de stedsegrønne kan skabe små oaser med læ og vinterlig hygge og minder os om, at julen er lige om hjørnet. Der er mindre end en måned til juleaften, og vi skal have bundet en adventskrans eller lavet en adventsdekoration inden søndag. Det er også nu, at der skal pyntes op med stedsegrønt i krukker og baljer ved husets dør. Og der skal lægges gran og kranse på familiens gravsted, hvis man har et sådant.

Haven blev vinterklargjort i en fart

I sidste uge fik vi pludselig travlt med at få lavet alle de vinterforberedelser, som mange sikkert havde udskudt på grund at det milde vej. De frostfølsomme planter skulle ind eller beskyttes, ikke frostsikre krukker skulle tømmes og sættes væk og de sidste blomster plukkes. Og alle de afgrøder i køkkenhaven, som ikke kan tåle at fryse skulle høstes, fryses, syltes, lægges til vinteropbevaring eller dækkes mod frosten.

Det var svært at nå det hele, inden frosten satte ind, for dagene er jo korte her sidst i november.

Har afgrøderne i køkkenhaven overlevet frosten?

Hvis man ikke har nået at få dækket alle de frostfølsomme afgrøder i køkkenhaven, så er der alligevel en mulighed for, at en del af dem har overlevet frosten, da jorden stadig er lun.

Der er antagelig ikke sket det store med de rodfrugter, som har hele roden i jorden, f.eks. persillerødder og gulerødder tager ikke skade af lidt nattefrost, så længe jorden er lun. De rodfrugter, der stikker op af jorden, kan måske have taget skade i de sidste dages frostvejr. Det er majroer, rødbeder, kålroer, knudekål og knoldselleri, men også nogle gulerodssorter har det med at vokse op over jordniveau. Måske har de klaret det alligevel. Under alle omstændigheder er det en god ide at få dækket ikke ødelagte rodfrugter nu, hvis man har en større beholdning siddende i jorden. Vinteren kan jo vende tilbage, selv om det igen bliver mildt i vejret fra onsdag

I de fleste haver er der masser af blade, som kan rives sammen og bruges til at dække rodfrugterne med. For at holde på bladene er det nødvendigt at dække med f.eks. et lag fiberdug eller lignende. Her er det fint nok at genbruge gamle stykker fiberdug, selv om de er snavsede og måske også lidt hullede. Bladene og især fiberdugen dæmper også vinden og virker isolerende, så man kan hente rodfrugter selv i frostperioder.

Bladselleri er sikket ødelagt nu, hvis man ikke har haft dem dækket med minimum to lag fiberdug. Men vent med at rydde dem, selv om toppen er ødelagt af frost – planterne kan nogle gange skyde igen med små nye blade i en mild vinter eller i foråret, og små blade kan bruges til pynt på maden eller som smagsgiver.

Jordtemperaturen er stadig høj nok til at plante

Jordtemperaturen er faldende, men stadig høj. Her ved indgangen til uge 48 i kulde og frost er den i 10 cm dybde stadig 3–4° C, men prognosen for jordtemperturen sidst på ugen er 4–5° C. Med andre ord stadig lun nok til at plante løvfældende træer, buske og roser. Når vejret slår om midt på ugen, kan man på de milde dage igen arbejde med jorden uden at få alt for kolde fingre.

Stedsegrønne træer og buske i haven

Om sommeren kan man godt synes, at de stedsegrønne træer og buske er lidt kedelige, og man glemmer tit, at vi i Danmark har fem lange måneder, hvor de løvfældende træer og buske står med bare grene. De stedsegrønne hække, buske og træer giver vinterhaven struktur og læ for folk, fæ og fugle. De kan lukke af for en måske mindre pæn udsigt til nabohaver og hindre indsigt fra gader, veje og offentlige stier. Og især fuglene har brug for overnatningssteder og steder, hvor der er læ for vind og vejr i vinterhalvåret.

Haven bliver lidt mere hyggelig og indbydende i vinterhalvåret med et stedsegrønt indslag. Nåletræer kan give haven karakter, dels fordi de fleste er stedsegrønne, dels på grund af deres skulpturelle virkning. De er gode redetræer og skjulesteder for fugle. Men det er vigtigt at vælge de rigtige arter i forhold til havens størrelse, jordbund og lysforhold. Det kan f.eks. være skovfyr til sandjord, sortfyr til tør kalkholdig jord, bjergfyr, penselfyr eller canadisk hemlock til den lille have, og så er der selvfølgelig ene, lærk og taks. Fyr har som store træer også en meget flot bark.

Det hele behøver dog ikke kun at være nåletræer. Der er også buske med vinter- eller stedsegrønne blade, f.eks. laurbærkirsebær, kristtorn, vedbend, mahonie og buksbom. Og her op til jul ikke at forglemme mistelten, som er en stedsegrøn busk, men også en halvsnylter, der stjæler vand og mineraler fra det træ, den vokser på.

Man kan godt få virkelig lyst til at plante stedsegrønt i haven nu, men det må vente til april måned, når vinteren er ovre. Derimod kan man stadig plante løvfældende træer, buske og roser.

Pyntegrønt fra egen have

Hvis man i haven har stedsegrønne træer og buske, som er så store, at man nænner at klippe af dem, så har man mulighed for hente pyntegrønt fra egen have og at lave lidt anderledes dekorationer. Man kan også i løbet af december lave en ny frisk flot adventsdekoration med friskklippet grønt, når den gamle begynder at se lidt kedelig ud. Det gran og pyntegrønt, man køber, er ofte klippet uger i forvejen, mens det nyklippede fra haven er både helt frisk og dufter af mere.

Hvis man har et bredt udvalg af forskellige slags stedsegrønt, kan man lave nogle virkelig flotte dekorationer, og samtidig er der mange penge at spare på pyntegrønt. Almindelig normannsgran og andre ædelgran er dog så billige at købe, at at man ikke skal bruge plads i en villahave på grantræer for at kunne binde f.eks. en adventskrans. Det er mere lønsomt at plante kristtorn, ene, ædelcypres, taks, buksbom og arboreaformer af vedbend (ikke klatende buske), da det er disse arter, som er dekorative og samtidig meget dyre at købe op mod jul. Den eneste grund til at have f.eks. en normannsgran til at klippe af er, at man efter behov let kan hente et par nye grene.

I mange haver er der også masser af bær, frøstande og visne blomster, som kan bruges i dekorationer. F.eks. de afblegede blomster på hortensia, som kan have alle nuancer fra rødligt til hvidgrøn, og judaspenges pergamentagtige frøstande med sorte frø.

Det er en god ide at holde sig til det naturlige pynt og undgå de miljømæssigt problematiske guld- og sølvspray. Ønsker man at bruge dem, så spray udenfor og uden børn i nærheden.

Bind selv kranse til gravstedet

Det er tid til at pynte op på familiens gravsted, hvis man har et sådant at tage vare på. Selvfølgelig kan man købe en færdig krans til gravstedet, men man kan også se sig om i haven og ved hjælp af fantasien skabe nogle meget flotte kranse, som ikke ligner alle dem, man kan købe for en halvtredser i supermarkedet.

Man kan købe halmkranse for det halve, og de kan bruges i flere år til at binde nye kranse på, hvis man napper bindetråden over og hiver gran m.m. af til foråret. Og der er masser af ting at finde i haverne: Bær, stedsegrønne blade, mos, lav, smukke grene og kogler. Det kræver selvfølgelig, at man har plantet mange forskellige slags buske i haven.

Smukke hvide snebær til dekorationer

Om sommeren er en snebærhæk ikke ligefrem en drømmehæk. Den sætter masser af irriterende rodskud og skal klippes flere gange i løbet af sommeren. Men her i november er det helt tilgivet, for da er den ganske flot, fyldt med hvide bær på lange tynde grene. Et par grene i en vase sammen med et par stedsegrønne grene ser flot ud nogle dage, indtil de flotte hvide bær begynder at blive mindre pæne at se på. Men så kan man jo hente et par nye.

Lav, mos og svampe

Hvis man har gamle træstammer eller træstubbe, dukker der her i det fugtige efterår masser af for svampe, lav og mosser op på disse steder. Og det er netop nu, at man kan nyde disse ude i haven. Men man skal have øje for dem, for nogle af dem er meget små. De er allerflottest i regnvejr og med rim på. Det giver lyst til at lade flere gamle træer ligge og formulde rundt om i haven over de næste årtier i stedet for bare at save det hele til brænde.

Drivning af hyacinther og tarzetter

Hvis man synes at det er lidt for tidligt at starte julen, så kan man i stedet for drive løgblomster frem. Man kan købe potter med hyacinther og juletarzettet i knop, som springer ud på få dage, men man kan også selv sætte forårsløg til drivning. Det er også en gammel smuk tradition at sætte hyacinter til drivning på hyacintglas.

Netop nu er der mulighed for at købe billige forårsløg, da løgene for længst burde have været lagt ude i blomsterbedene. Hvis man ikke vil drive dem, kan man i stedet for plante dem i krukker i drivhuset, hvor de stadig vil kunne nå at danne et godt rodnet og komme med tidligere blomstring end ude i haven.

Blomsterløg og hvidløg titter op

Ude i haven kan man under de visne blade se spidserne af både vintergækker og narcisser stikke op af jorden. Så midt i en kold og mørk tid, kan man lige hilse på foråret – dejligt at vide, at det allerede er på vej. I mange køkkenhaver er hvidløgene også begyndt at titte op af jorden.

Kejserbusken blomstrer allerede

Kejserbusken, Virburnum × bodnantense, kan man i år se i blomst allerede nu. Den blomstrer afhængig af vejret fra november og helt frem til marts, men går lidt i stå i frostperioder. Busken kan blive 2–3 meter høj, og en busk i den størrelse fyldt med hvide blomster kan på den her årstid få de forbipasserende til at kigge en ekstra gang.