Havenyt uge 5, 2007

Det har været utroligt flot med snedækkede haver og landskab og med sne og rim på buske og træer. Vi nød synet, men det er også utroligt dejligt igen at se den brune muld, det grønne græs og grønne marker med vintersæd. Snedækket har mange steder ligget som en beskyttende dyne over jord og planter, og har således afværget de værste skader ved nattefrosten, som enkelte steder nåede helt ned på – 15° C, men de fleste steder har man kunnet nøjes med omkring -7–8° C.

Man må beundre de små erantis, som i sidste uge stor fuldstændig stivfrosne og så næsten gennemsigtige ud, mens de nu i tøvejr og solskin ser helt normale ud og lyser op med de flotte gule blomster. Lige til at grave op og sætte i en lille potte med grønt vintermos. Det samme gælder rød og stinkende nyserod, mens de hvide juleroser tager noget mere skade af de klimatiske påvirkninger. De blomstrende vinterbuske ser forpjuskede ud, men de kommer tilbage med ny pragt. De brænder nemlig ikke al deres pragt af i et hug, de blomstrer over en længere periode, de er indstillet på vintervejr.

Rosmarinbuske, som står et lunt sted med læ, har i de fleste tilfælde sikkert overlevet og taget minimal skade i den forholdsvis korte kuldeperiode. Det samme gælder antagelig de andre middelhavsplanter, som tåler lidt, men ikke alt for megen frost, og især ikke kombineret med blæst, da de har stedsegrønne blade.

I den kommende uge slipper vi heller ikke helt for nattefrost, men det bliver kun nogle få minusgrader. Der bliver en hel del dage med lunt vejr og lidt solskin, som man kan bruge til at rydde op i nogle af de skadedyr og smittekilder, som truer næste års udbytte: Frugtmumier på frugttræerne, solbærknopgalmider og skjoldlus i drivhuset.

Kyndelmisse på fredag

Kyndelmisse – den 2. februar – var tidligere en vigtig dag. Man var halvvejs gennem vinteren, da 1. november i gamle dage blev betragtet som vinterens første dag, og 1. maj som den første forårsdag. Så man skulle da helst have halvdelen af vinterforrådet tilbage. Det er der nok ikke mange, der har i dag. Selv med en stor køkkenhave er det de færreste, der har kartofler, kål, rodfrugter og æbler frem til 1. maj. Vi slipper i dag lidt nemmere om ved at sikre os de daglige fødevarer.

Tidligere tog man også vejrvarsler af vejret ved kyndelmisse – og med tøvejr har vi udisgt til en god høst. Varslet siger, at er der tø, så skulle det være lige så godt som 100 læs hø. Tidligt forår får man, hvis det sner kyndelmissedag, eller hvis lærken høres første gang. Og hvis det blæser, så 18 kællinger ikke kan holde den 19., forsvinder kulden snart.

Frostskader i køkkenhaven

Hvis man inden frosten satte ind havde mange friske grønsager i køkkenhaven, så ser den noget medtaget. Efterårsporerne ligger hen ad jorden, ikke høstede hovedkål er ødelagte. Det samme gælder den italienske bredbladede kæmpepersille, der stod frodig og knæhøj. Sommersået kruspersille har derimod klaret det bedre, måske fordi den er lavere og har været under snedække. Også bladebede, spinat og spinatbede er bukket under. Men både spinatbede og persille vil sætte nye blade, når foråret kommer, måske også bladbede og spinat, men det afhænger af resten af vinteren.

Den lune jord ved kuldeperiodens start har betydet, at dækkede rodfrugter ikke har taget skade. Og forhåbentlig fik man i tide flyttet de frostfølsomme ting som kartofler, georgineknolde, gulerødder m.m. til frostfri forhold, for nattefrosten begyndte til sidst at trænge ind i uopvarmende skure og udhuse.

Det er nu igen muligt at kunne hente friske rodfrugter ude i haven, bl.a. pastinak, skorzonerrod, havrerod og jordskokker har ikke taget spor skade af frosten, selv om de har været helt uddækket. Vinterporrerne, rosenkål og grønkål har heller ikke taget skade.

I år kan man allerede i januar høste vårsalat

Der er også friske grønne blade til salatskålen, hvis man har vårsalat i haven. De er i år ekstraordinært store og fine her sidst i januar på grund af det ellers milde vejr i denne vinter. De klarer kulde fint, især hvis der er snedække.

Har man først ladet vårsalat smide frø i haven, spirer de helt af sig selv frem i sensommeren de mest underlige steder. Det er selvfølgelig nemmere at have et par regulære rækker at høste af, men det sparer både tid og plads, når de helt af sig selv etablerer sig under f.eks. bærbuskene. Det er en rigtig god ide at have egen vårsalat – tænk på hvor lidt man får for 15 kr i en plastbakke i supermarkedet, og den er ikke af den samme friske kvalitet.

Fuglefodring skal fortsætte, hvis man er startet

Hvis man i den forgangne uge er begyndt at vinterfodre havens fugle, er det vigtigt at fortsætte, da de meget hurtigt vænner sig til en ny fødemulighed. Fuglene skal have fedtkugler, fedtholdigt fuglefoder og solsortene lidt æbler. Lad være med at købe fuglefrø med korn i – de ligger bare tilbage på jorden og spirer i foråret. Det er olieholdige frø, der er brug for om vinteren.

I de fleste haver er der også stadig frø i de visne frøstande, hvis man har ladet dem stå. De giver mad til fuglene og er flotte med rim på, som vi så i sidste uge. Vand skal fuglene selvfølgelig også have adgang til.

Hvis man efter den sidste uges vinter har fundet døde fugle i haven, skal man ikke bliver ked af det. Når de svageste fugle bukker under i en hård vinter, er det et led i den naturlige udvælgelse ude i naturen, hvor kun de stærkeste fører arten videre.

Solbærknopgalmider ødelægger knopperne

Solbærknopgalmider kendes lettest på de opsvulmede, kuglerunde knopper. Galmiderne er meget små, så de kan sidde i hundredevis inde i de angrebne knopper. Solbærknopgalmider suger saft af bladanlæggene inde i knoppen. Det kan i sig selv føre til, at knoppen ikke springer ud, men i næste omgang fører det til nedsat blomstring og dermed mindre frugtudbytte. Larverne overvintrer i de angrebne knopper. I maj bryder de frem af knopperne og vandrer ud på nye skud. Æggene lægges i de nydannede knopper.

Hvis man vil forsøge at minimere problemet, er det nu, man skal bruge en times tid til at gennemgå solbærbuske og fjerne alle opsvulmede knopper eller hele grene (de skal helt væk fra haven eller brændes). Er buskene meget angrebne, kan man blive nødt til at fjerne dem helt fra haven eller brænde dem, og så plante nye sundhedskontrollerede planter et andet sted i haven i det tidlige forår. Læs mere i artiklen Solbærknopgalmider

Frugtmumierne skal pilles af frugttræerne

Hvis der sidste år var æbler, som hang på træerne og i løbet af få dage rådnede med karakteristiske hvide cirkler på det rådne område, så var det forårsaget af svampen gul monilia. Hvis ikke du omhyggeligt fjernede alle rådne æbler efterhånden, så sidder der helt sikkert et større eller mindre antal meget små indskrumpede æbler ude på træet. Nogle er måske nogle centimeter i diameter, andre er helt sorte og tørre og kun ½ centimeter store. Det er en rigtig god ide at fjerne alle, som man kan få fat i uden knække grene og sporepartier af, da svampen overvintrer i mumierne som mycelium. Hermed kan man begræsne smitten, så der bliver færre rådne æbler næste år. Læs mere i artiklen Gul monilia

Fjern skjoldlus i drivhuset

Skjoldlus er svære at komme til livs. Men hvis man gerne vil ud en tur, og det er lidt for kold, kan man jo gå en tur i drivhuset og med en kniv forsigtig lirke skjoldlus af, hvis man er så uheldig at have fået disse skadedyr på f.eks.vin og fersken. Skjoldlus er så godt beskyttet, at man kun kan bekæmpe dem for alvor, når de er i vandrestadiet i maj–juni. Læs mere herom i artiklen Skjoldlus

Alpevioler og vinteradonis

Hvis man kan få de tidlige alpevioler, Cyclamen coum ssp. coum eller Cyclamen parviflorum til at trives i haven, så kan man her midt på vinteren ikke kun glæde sig over de smukke små, lilla blomster, men også nyde de smukt marmorerede, grågrønne blade. Også vinteradonis, Adonis amurensis står allerede med store gule knopper.

De første pil er ved at springe ud

Det er langt letter at få en pilebusk til at gro end alpevioler, og hvis man planter en art, som bryder tidligt, så er der allerede nu gæslinger på vej ud af deres knopper. Læg mærke til, hvor de første springer ud i dit område. Der skal kun et par små pilegrene til at stikke i jorden her i det tidlige forår, og så får du en pilebusk, som du kan skære grene af om et par år. Du kan selvfølgelig også bestille pilegrene af de mange smukke sorter, som man kan købe for en beskeden pris – se i forhandlerguiden under Pil og pileflet.