Havenyt uge 20, 2007

Den yndigste tid i haverne er midten af maj. Træer, hegn og buske står iklædt fine lysgrønne blade, og mange buske står netop nu med et væld af blomster, og mange af dem er med duft. Har man azalea i haven, er der en udpræget sødlig duft. I de flotte blomstrende rhododendron og azalea er bierne meget aktive – de kan næsten forsvinde inde i de største rhodedendronblomster.

I frugttræerne har freden sænket sig, den højlydte summen af flittige bier er forbi, og man kan begynde at se efter, hvor god frugtsætningen er. Selv om der var meget lidt summen, da blomme, kirsebær- og pæretræer blomstrede allerede sidst i april, så er der faktisk en god frugtsætning.

I staudebedet er forårsløgene ved at være helt færdige med at blomstre – der er kun de allersidste tulipaner tilbage. Løgblomsternes blade skal nu have et par ugers fred til at samle nok energi, inden de fjernes.

De mere sommerlige temperaturer fra april er pist væk, og vi har ret afdæmpede temperaturer, og heller ikke nattemperaturerne bliver specielt høje. Men hvor lave er meget forskelligt i forhold til, hvor man bor. Hvis man ligger tæt ved vandet, eller vinden kommer ude fra et nærliggende vandområde, så har man højere nattemperaturer end inde midt i landet. Man er derfor nødt til at følge med i evt. risiko for nattefrost og lave temperaturer, som kan give problemer med de mere varmekrævende planter, som er i drivhuset. Kartoflerne skal også dækkes ved evt. risiko for frost.

Udplantning med håb om regnbyger

Vi har fået regn, men mange steder er det ved at være fordampet igen. Så regn er stadig på ønskelisten i disse udplantningsuger. Og alle de små fremspirende planter af grønsager og sommerblomster har virkelig brug for væde – og helst også varme, så de kan komme i gang med at vokse.

Det ideelle er at plante ud i overskyet og stille vejr og gerne også med regn. Det er sjældent at man får det helt ideelle plantevejr. Evt. blæst skal også tages med ind i overvejelserne, da hård blæst ikke duer til små nyudplantede og sarte planter.

Det er vigtigt, at planterne er godt afhærdet inden udplantning. De sættes i starten lidt beskyttet, og det er vigtigt at passe dem godt med vand. De bør minimum afhærdes i 3 dage og helst en uge. Hvis de er rigtig godt afhærdede, kan de godt tåle mere blæst ved udplantningen.

I stedet for at afhærde kan man plante ud under fiberdug. Hvis det blæser meget, kan det skade planterne, hvis fiberdugen »bare« lægges hen over planterne. Her kan løsningen være at bruge vækstbuer til at holde fiberdugen udspændt over planterne.

Læs mere om udplantning og udplantningsplanter i Havenyt uge 19

Vent med de varmekrævende

Det er ikke lige nu, at man skal plante majs, tomater, basilikum, selleri og så videre ud og så bønner og majs m.m. Både luft og jord er for kold. Jordtemperaturen stiger ikke i den kommende uge – nogle steder falder den tværtimod. Det må derfor vente, til vi kan se en sammenhængende lunere periode forude. Forhåbentlig kommer den snart.

I stedet kan vi blive nødt til at overveje at give planterne en ekstra ompotning til lidt større potter, mens de fortsat venter i drivhuset. Hvis man gerne vil have tidlige bønner, så er det en god ide at så nogle i potter eller en kassefuld indendøre til senere udplantning. Ligeledes kan man forkultivere græskar, squash og drueagurker.

Tidlig jordbærhøst i år

Jordbærplanterne blomstrer stadig på livet løs, og i forhold til hvor ynkelige planterne så ud efter vinteren, så ser jordbærhøsten meget lovende ud. Og vi kommer ikke til at vente så længe – om ca. 14 dage forventer jordbæravlerne at plukke de første bær til salg. I haven kan vi også se, at der allerede er store grønne bær på de tidlige sorter. Der vil dog næppe være tale om en rekord hvad tidlig jordbærhøst angår. Også i 2000 var der modne jordbær på friland omkring 1. juni.

Det er vigtigt, at jordbærplanterne har tilpas med vand i de kommende uger, hvor de skal danne bær. Jordbærrødder går ikke i dybden, men henter vandet i de øverste 15 cm jord. Får vi ikke regn nok, skal der vandes.

Kartoflerne er godt på vej

Karrtoflerne står højt i de danske haver. En afstemning i denne uge her på Havenyt.dk viser at 33% har kartofler, som er over 10 cm høje, og mange har sikkert kartofler, som er ved at have blomsterknopper. Nogen har endda spist de første – se sidst i Ugens Havenyt.

Hvis der skulle komme en enkelt nat med lokal frost, så fortvivl ikke, man kan gøre flere ting for at redde dem. Hvis kartoflerne kun lige er kommet op, så hyp godt med jord op omkring dem ved udsigt til frost.

Kartoffeltoppen kan godt tåle at fryse, men solens stråler svider bladene, hvis de er frosne. Derfor kan de værste frostskader undgås ved at dække planterne mod solen, til de er tøet op, f.eks. med to lag fiberdug eller aviser. Aviser kan kun bruges, hvis det er vindstille både om natten og om morgenen. Ved let frost kan man, inden solen står op, tø dem op ved at overbruse dem med vand. Men det skal være, inden solen når at skinne på dem, så det kræver en tidligt oppe-indsats. I øvrigt vil de skyde igen, hvis man er så uheldig, at de fryser helt ned. Men det ville være rigtigt ærgerligt med de tidlige kartofler, som vi ser frem til at skulle begynde at spise af om få uger.

Lad os håbe at det her bliver ved teorien, men det er godt at have den parat, hvis det pludselig bliver aktuelt.

Drivhuset og kolde nætter

Tomatplanterne vokser godt og er ved at sætte knopper. Hvis man har sået allerede i februar, er de allerede i gang med blomstringen. De vil helt afgjort have godt af at blive plantet ud på blivestedet nu, hvadenten det er i plantesække eller i drivhusjorden. Men vejret driller – det er igen blevet alt for koldt, hvis man ikke har mulighed for at holde temperaturen oppe om natten.

Det er vigtigt, at jorden føles lun – minimum 14° C, inden man planter tomaterne, og at nattemperaturen ser ud til at kunne holdes over 8° C i drivhuset. Om man skal plante i drivhuset eller vente, må komme an på en helt konkret vurdering i forhold til drivhuset og de lovede temperaturer – der loves en enkelt nat ned til 3° C. En sådan nat vil det være en god ide at dække tomatplanter i drivhuset med et par lag fiberdug eller andet isolerende. Og de steder, hvor temperaturen i drivhuset forventes at komme under 8° C, er det en god ide at tage tomatplanterne ind for natten, hvis de ikke er plantet ud.

Det kan derfor fortsat være en god ide at vente med at plante ud og nøjes med at forberede jorden og i stedet sikre, at planterne får en god stor potte med masser af jord og en god støttepind. Vælger man at plante ud, skal man have en nødplan, for at holde temperaturen oppe rundt om planterne med dække eller supplerende varme. En elradiator med termostat kunne være løsningen for et par enkelte nætter, men den er dyr i brug.

Spansk peber og chili bør man indtil videre kun plante i store potter i drivhuset, så de kan flyttes ind, hvis nætterne er for kølige. De er lidt sartere end tomater. Man kan senere plante dem ud eller beholde dem i store potter, så de er lette at flytte ud, hvis de får bladlus.

Agurker og meloner er det stadig for koldt til at udplante. De trives ikke, hvis jordtemperaturen er under 18° C og tåler ikke lave nattemperaturer. De skal stadig tages ind for natten.

Fjern blomsterknopper på spansk peber og chili

Spansk peber og chiliplanter skal have en god størrelse, inden de får lov til at sætte frugt, ellers får man kun forholdsvis få frugter. Fjern derfor de første blomsterknopper, så planten vokser i stedet for at sætte frugt for tidligt. Som tommelfingerregel anbefales det at fjerne de første 7 blomster, men husk at det er plantens størrelse, som er det afgørende, ikke det nøjagtige antal blomster.

Gulerodsfluen er på færde

Gulerodsfluen flyver her i sidste halvdel af maj og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm i gulerødderne. Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, som for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og vinteren igennem.

Det er derfor en god ide at dække de vintergulerødder, som det er tid at så i sidste halvdel i maj til allerførst i juni, med fiberdug eller bionet. Bionet er en nyere type insektnet, som skulle have 8 års holdbarhed ved almindelig brug, og det holder ikke på varme og fugt på samme måde som fiberdug. Det er derfor betydeligt bedre især til overdækning af især kål mod kålsommerfugle og kålfluer, da kål ikke tåler varmen og fugtigheden under fiberdug særligt godt.

Hold øje med stikkelsbærbuskens blade

Det er en god ide at holde øje med stikkelsbærbuskene de kommende måneder, da der er flere slags larver, som i løbet af kort tid kan æde stort set alle bladene af den ene gren efter den anden. Larver af lille og stor stikkelsbærbladhveps er allerede på færde, mens stikkelsbærmålerlarver er fremme i juli og august, når bærrene er ved at være modne.

Fuglene tager selvfølgelig deres del, men det er en god ide at fjerne så mange som muligt hurtigst muligt. Man kan indsamle, spule dem af med vandslangen eller ryste buskene, så de falder ned på jorden, hvor man kan træde på dem.

Forårsløgblomsterne skal nå at samle energi

Forårsløgblomsterne er næsten alle færdige med at blomstre, bortset fra de seneste tulipaner og klokkescillla. Og det er jo fristende at fjerne alle bladene og få plads til sommerblomster. Hvis man fjerner bladene, berøver man imidlertid planten en mængde energi, som ikke når ned i løget. Og dermed bliver løget mindre og måske sætter det ikke blomst til næste år.

Som hovedregel skal løgblomsternes blade samle energi, indtil de naturligt begynde at visne ned. Det gælder også løgblomster i græs, hvor man må vente med at slå plænen så længe som muligt. Hvis bladene generer meget, er det bedre at lægge den ned i bunden af bedet, når den begynder at blive bleg og blød i bladene end at klippe dem af. Vintergækker visner snart, mens påskeliljerne endnu er grønne 1–2 uger.

Tulipaner bør man aldrig klippe bladene af – derimod er det en god ide at fjerne frøstanden, så snart tulipanen er afblomstret, så den ikke bruger energi på at udvikle frø. Det er let lige at brække selve frøstanden af med fingrene – eller man kan klippe hele blomsterstænglen af, hvis man synes det ser pænere ud.

Brug naturens stauder i haven

Mange haveejere er ikke til store prangende blomster, men kan lide små, mere naturlige blomster. Og der er mange vilde stauder, som er rigtig gode i en mere naturlig have. Går man en tur i skove, på enge og overdrev lige nu, ser man masser af planter, som man har lyst til at få i haven. Her i maj er det f.eks. engelsk græs, hulkravet kodriver, anemone, engkabbeleje, violer, krybende læbeløs, lærkespore, lungeurt, liljekonval og flere slags bregner. Man kan lave et virkeligt flot forårsskovbed under træer og buske med vilde stauder.

Hvis man vil have vilde stauder i haven er det vigtigt, at man ser på den biotop, som de vokser i naturligt og skaber lignende vækstforhold hjemme i haven. Planter fra skoven skal stå under træer i skovbund, hvor bladene får lov til at ligge, planter fra overdrev skal stå i fuld sol, sumpplanter skal have våde fødder. Det er også vigtigt, at man ikke tager vilde stauder ind, som kan blive agressive og bliver et ukrudtsproblem senere.

Man kan læse om nogle af de vilde planter i artiklerne i kategorien Den naturlige have eller man kan købe »Vilde stauder i natur og have« af Jens Thejsen og Sten Porse, hvor de er gode plantelister over vilde stauder, som passer godt til haven.

I forhandlerguiden er der efterhånden mange staudegartnerier med, og de har et stort udvalg af stauder, herunder også mere specielle stauder og vildstauder.

Ukrudtet vrimler op

Så længe jorden er tør, ser man ikke ukrudtet så meget. Men mængden af ukrudt, der spirer frem her efter regnen, er enorm. Naturen forsøger desperat at få dækket al den uorden, vi har skabt i haverne. Bar jord er spild set fra naturens side, der skal være grønne planter overalt, som udnytter solens energi til at give ny plantevækst.

Ukrudtet ses tydeligst mod en våd jord, og det kan opleves som om det eksploderer i mængde. Det er derfor vigtigt at gøre en indsats for at fjerne ukrudtet, da vore kulturplanter tager skade af for megen konkurrence. De kommende 14 dage skal der hakkes flittigt i køkkenhaven, for jorden er endnu ikke varm nok til at der kan jorddækkes effektivt mod ukrudtet. Kartoffelbedene hyppes et par gange, og det er samtidig en meget effektiv ukrudtsbekæmpelse.

Nye haveejere bør allerede nu trøstes med, at mængden af fremspirende ukrudt og den eksplosive vækst ikke er lige så voldsom hele sommeren. Hold ved med skuffe- og hakkejernet, det tager stille og roligt af hen mod sankthans, så man igen føler, man har kontrol over situationen.

Kartoffelukrudt skal fjernes

På de bede, hvor der var kartofler sidste år, er der altid nogle få kartofler – eller mange, alt efter opgraverens omhyggelighed, som kommer op som ukrudt i bedene. Det er rigtig irriterende, hvis de kommer op midt i såede rækker. Det kan man evt. tage højde for i planlægningen af sit sædskifte.

Under alle omstændigheder er det meget vigtigt at få fjernet al kartoffeludkrudt, da det kan give et meget tidligt udbrud af kartoffelskimmel i haven. Er de overvintrede kartofler i jorden inficeret med smitstof af kartoffelskimmel fra angreb sidste år, vil planten udvikle kartoffelskimmel meget tidligere end i juli. Det er også vigtigt, at der ikke kommer kartoffelukrudt op inde i drivhuset, da udbrud her kan inficere alle tomatplanterne.

Nye kartofler i Fredensborg

Redaktionen har fået en glad mail fra Dorthe Steffensen i Fredensborg. De har spist de første nye kartofler lørdag den 12. maj. Hun har brugt den omtalte metode her på Havenyt med forkultivering i mælkekartoner. De forspirede kartoflerne blev plantet i kartonerne 1. marts, og 26. marts blev de plantet i store plastpotter som blev placeret ved sydmuren, da familien ikke har drivhus. Det er nok kun muligt i et varmt forår som 2007 har været.