Havenyt uge 13, 2007

Små yndige forårsblomster har vi i lang tid kunnet glæde os over, men lige eksploderer blomsterfloret ude i vores haver. De botaniske tulipaner springer ud med store blomsterhoveder i gule, røde og stribede udgaver. Påskeliljerne venter ikke på påsken i år – de står allerede fuldt udsprungne, hvor der er sol og læ. Hyacinterne er også ved at springe ud, og på lune steder er de allerede helt udsprungne og dufter af sødt forår. De første buske er også begyndt at få grønne blade: stikkelbær, jostabær, tjørn, fjeldribs med flere. Måske er de første hække lysegrønne til påske. Og forsythia er på vej til at springe ud med et orgie af gule blomster.

Hvornår kan vi gå i gang med hvad?

Til gengæld er jordtemperaturen ikke steget de sidste par uger. Den ligger fortsat på 5,4 tll 7,0° C, lavest i Vestjylland og på Bornholm, og højest omkring Padborg. Og den vil ikke stige ret meget, så længe vi når ned omkring frysepunktet om natten. Så det er stadig for tidligt at så det meste, med mindre man opvarmer jorden ved at overdække med plast. I Havenyt uge 12 kan du læse om de få ting, som man overveje at så i køkkenhaven lige nu – hvis jorden er til det.

Så spørgsmålet er – som altid i det tidlige forår – hvornår skal vi gå i gang med de forskellige ting ude i haven. Og i år er det ekstra svært, for der er rigtig mange ting, som er både 2 og 3 uger længere fremme end de fleste år.

Det er i sidste ende en risikovurdering, man må lave i sin egen have: Er jorden bekvem til at bearbejde, er den varm nok til at så og sætte i, og ikke mindst tør man tro på, at vi ikke får en uge med vinter eller nætter med megen nattefrost.

Er jorden tjenlig

Det allervigtigste er at vurdere, om man overhovedet skal begynde at bearbejde jorden. Hvis man bearbejder jorden, inden den er klar til det, får man ødelagt jordstrukturen, og det giver dårligere vækstforhold for planterne. Og her er der ingen knap er, hvor man kan fortryde handlingen. Derfor skal man ikke gå i gang med at fræse, grave og kultivere jorden i køkkenhaven, fordi solen nu skinner, det er dejligt vejr og man har en næsten ustyrlig lyst til at grave, rive og regere derude.

Landmændene kan det der med at vurdere jorden, så indtil de begynder at harve markerne over en bred front, er jorden ikke tjenlig i lokalområdet. Og markjorden bliver hurtigere tør, da den er mere udsat for sol og vind end jorden inde i haven. Så selv om man kan se landmændene i fuld gang, skal man alligevel vurdere, om havens jord er bekvem og klar til at gå i. Den skal være letsmuldrende, og når man river den, skal den blive helt fint krummet. Når man graver i den, skal den falde i krummer og ikke i store eller små klumper.

Og endelig er der ingen grund til at gå i gang med jordbearbejdet, inden den er så varm, at man kan så, sætte løg og kartofler. Den kan kun blive bedre ved at vente lidt – faktisk bliver den bedre jo længere hen i april man kommer, og den bliver varmere. Man har bare svært ved at vente. Lige nu er den stadig til den våde side, nogle steder står der stadig vand på jorden. Det lune og tørre vejr kan dog hurtigt give en bekvem jord nogle steder. Sandmuld bliver hurtigere tjenlig end lerjord.

Tidlige kartofler under plastdække

Hvis man har overdækket et jordstykke med plastik, og jorden herunder både er bekvem at bearbejde og lun, dvs. mindst 8° i døgngennemsnit, så er det bare at få lagt et hold forspirede kartofler. Lige nu kan vi ikke se skyggen af vinter forude – og så længe kartoflerne er under jordniveau generer nattefrosten ikke. Så det er nu, der skal satses på tidlige kartofler til Grundlovsdag eller måske endda til pinsen, som falder sidst i maj i år.

Planlæg forårets projekter

De fleste haveejere har mange ønsker og drømme om at forbedre og forskønne haven. Måske har man allerede besluttet, hvad der er forårets projekt. Det kan være et nyt bed, en lille intim siddeplads, et lille vandhul eller noget helt andet.

Der er masser af havebøger, hvor man kan søge inspiration, hvis man endnu ikke har planlagt detaljerne. Eller man kan investere i at få professionel hjælp fra en have- eller landskabsarkitekt til at få omlagt eller anlagt haven eller en del af den.

Hvis nyanlægget kræver plantning af træer og buske, så haster det med at få taget beslutningen og få plantet, da der ikke er ret mange uger til løvet springer ud, nogle arter er allerede ved at springe ud.

Forårsplantning af træer og buske

Den milde vinter har givet mulighed for at få plantet de billige barrodede planter, så de har haft måneder til at etablere nye rødder inden løvspring. Efter løvspring skal planten dagligt bruge vand til en større eller mindre fordampning fra bladene, afhængig af vejret, og det kræver, at der er rødder til at hente nok vand i jorden. Lige nu er vi i værste fald kun godt 1 måned fra en varm og tør periode i starten af maj. Man skal derfor være klar over, at det er problematisk at plante barrodede hækplanter, træer og buske i starten af april. Hvis april bliver regnfuld og maj kølig, kan det gå an, men modsat det kan også give en meget dårlig start.

Planter i potter er mindre problematiske at plante, da de har et større rodnet, som kan sørge for vandoptagelsen. Alligevel bør man plante snarest, så også de kan komme i gang med at etablere nye rødder hurtigst muligt.

Forårsplantede træer og buske vil kræve opmærksomhed med hensyn til behov for vanding hele sommeren – man kan ikke tage på ferie i ugevis i en tør og varm periode, uden at have nogen til at holde øje med situationen. Hvis der opstår vandmangel, skal man grundvande arealet rundt om planten. Sjatvanding med kande lige rundt om planten vil holde den i live, men nye rødder vil blive etableret i vandingszonen i stedet for, at de søger udad og nedad og dermed giver planten et større jordvolumen at hente vand fra fremover.

Brug ventetiden til lugning og oprydning

Mens man venter på at jorden bliver så varm, at vi kan komme i gang med at ordne bede, så og plante, kan man luge ukrudt i blomsterbede, hegn, hække og under roserne.

Roser, hortensia og sommerfuglebusk skal først beskæres i april, når man er sikker på, at vinteren er ovre. Men med det milde vejr er det jo fristende at klippe nu, hvor det hele skyder, men det giver risiko for tilbagefrysning, hvis der kommer frost for alvor i april.

Nogle rosentyper kan klare beskæring i marts, mens andre er mere sarte. Hvis man kender sine roser på det punkt, kan man evt. beskære de robuste nu, men ellers er det en god forholdsregel at vente til midt i april.

Klematis ser visne ud, men kun de sentblomstrende, som sætter nye skud fra bunden og her danner nye blomsterknopper, skal beskæres i foråret. De tidligtblomstrende klematis har allerede ansat blomsterknopperne på skuddene, så hvis man klipper dem, fjerner man blomsterknopperne.

Derimod er det for sent at beskære træer og buske, da saftstigningen er ved at starte og knoperne snart vil bryde. Hække kan dog klippes indtil knopperne bryder, så det kan måske lige nås. Man kan også stadig lige nå at beskære efterårshindbær, brombær og vin.

Forår i drivhuset

Hvis man ikke allerede har trodset kulden og klargjort drivhuset, så er det nu, det skal gøres.

Der er tre ting, man skal tænke på ved klargøringen: algerne skal fjernes, skadedyrene udryddes og jorden forbedres og evt. udskiftes med frisk jord. Når drivhuset er klargjort, er det en god ide at så et par rækker med salat, radiser, dild og spinat i drivhusjorden – medmindre al pladsen skal bruges til forkultivering. I stedet for kan man så i en drivbænk, som bare kan være et gammelt kasseret vindue – planterne er stilmæssigt ligeglade, bare der er lunt og læ.

Kasser og potter skal gøres klar til forkultivering af porrer, kål, forårsløg, salat, tagetes m.m. Da der skal bruges megen såjord til dette formål, så kan man vælge at bruge jorden fra drivhuset suppleret med kompost. Det har dog den ulempe, at der kommer ukrudt op, så man skal luge.

Hvis man er en helt grøn haveejer, er det en fordel at købe såjord, da der så kun kommer de planter, som man har sået, så der er ikke fare for at man lader ukrudtsplanter står i den tro, at det er de såede. Man kan også kombinere, putte egen jord i bunden og såjord uden ukrudtsfrø i øverste halvdel.

I bunden af såkasser med løg, porrer og kål, som skal blive stående i samme beholder indtil udplantning i maj, er det en god ide at lægge et lag ikke helt omsat kompost, da planterne har brug for ekstra næring, når de bliver store. Øverst lægges en såjord, som er har et lavt indhold af plantenæringsstoffer. De klargjorte kasser og potter dækkes med plastic, så jorden kan blive godt lun til såning her sidst i marts eller først i april. Det er især en god ide hurtigt at få sået et hold spidskål og blomkål til tidlig høst. Start dem evt. indenfor i bakker og prikl dem ud i kasser eller potter i drivhuset, når de har første hold blade.

Pas på både varme og kulde

I drivhuset er det også en god ide at dække det såede – og det, der allerede er kommet op – med to lag fiberdug om natten. Det holder på varmen i jorden. Om dagen kan det i dage med højt solskin være nødvendigt at lufte godt ud, da planter herinde ellers vil blive udsat for meget store temperaturstigninger. De vil stege om dagen og have det ret så koldt om nattten.

Inde i vindueskarmen bliver det også varmt om dagen, og man skal være omhyggelig med vandingen, da den skarpe sol hurtigt kan give vandmangel i små potter eller planterum med halvstore planter. Måske skal man til at overveje at prikle ud eller plante om – det er bedst i en periode med overskyet vejr, hvor planterne har nedsat vandbehov. Ellers må man skygge eller flytte dem væk fra den værste sol.

Græsplænen skal stadig ikke slås

Græsset skal begynde at vokse for alvor og desuden være min. 8–10 cm lang, inden slåmaskinen skal i brug. Ellers når rødderne ikke at vokse nedad og forberede sig på at skaffe vand og næring nok til planterne, inden toppen fjernes. Så lad græsset komme i gang med at gro og hold lysten til at se en fin nyslået plæne i ro. Antagelig kommer græsset i gang nu, så der kan slås plæne til påske.

I mellemtiden kan man stikke kanter af og rive blade og grene væk fra plænen, så det er i orden til plæneklipperen skal på arbejde.

Fjern det meste af jorddækket

Hvis der stadig er vinterdække på køkkenhavens bede, så skal det meste af det fjernes, så solens stråler kan ramme jorden og varme den op.

Samtidig kan man fjerne visne plantedele og hive gamle kålstokke op, hvis de ikke skal have lov til at blive stående og give lækre små kålskud a la broccolibuketter eller smukke gule skyer af kålblomster. De sidste porrer høstes og kommes i fryseren, inden blomsterstænglerne er på vej op gennnem skaftet.

Hvis man har vårsalat i haven, så er det om at spise nu, for den er allerede ved at udvikle sideskud med blomsteranlæg.

Aspargesbedet skal luges og dækkes

Køkkenhavens bede skal man ikke bearbejde, førend jorden falder virkelig godt for kultivatoren. Der er dog et bed, som skal luges, så snart jorden er til at arbejde i, og det er aspargesbedet.

Der er måske kun 3 uger til de første aspargesskud dukker op af jorden. Af samme grund er man nødt til at håndluge aspargesbedet. Hvis man vælger at bruge hakke til at fjerne helt småt ukrudt med, så skal man nærmest skrabe hen over jordoverfladen, hvis man ikke vil risikere at ødelægge de allerførste skud nede i jorden. Hvis aspargesbedet ikke har fået gødning i efteråret, kan man tilføre en gang grov kompost som jorddække nu, eller når man holder inde med stikningen i juni.

Hvis man skal en tur til stranden, er det en god ide at hjemføre et par sække tang til at dække jorden med i aspargesbedet, da det forhindrer at ukrudtsfrø spirer. Når tangen formulder, frigives der næringsstoffer, bla. en hel del mikronæringsstoffer. Tang omsættes dog langsomt – det er derfor det er så godt til jorddække, så det er ikke en hurtigvirkende gødskning, der er tale om. Men med et konstant jorddække over år, får man en stabil tilførsel. Asparges kommer ikke senere fordi jorden dækkes med et lag tang nu – antagelig fordi aspargesplanten er en strandplante, som vokser vildt netop på steder med opskyllede tanglag.

Samme gode virkning både på afgrøden og ukrudtstrykket får man ved at dække jorden omkring planter af vild rucola, der forhåbentlig har overlevet vinteren.

Forebyg gråskimmel på jordbærrene

Man kan nedsætte risikoen fra gråskimmel på jordbærrene ved at fjerne de blade på jordbærplanterne, som er visne – det giver også bedre luftcirkulation. Det skal gøres nu, inden de nye skud kommer frem, da de meget let brækker af.

Samtidig kan man luge jordbærbedet. Hvis man ikke har fået klippet de visne udløbere af, så gør det, inden man går i gang med lugningen. Ellers risikerer man at få hevet de ellers rodfæstede planter op, som sidder i enden af udløberen.

Måske er der en del jordbærplanter, som ikke har overlevet vinteren. Forhåbentlig står der lidt nye planter, der kan bruges til indplantning i hullerne i jordbærbedet. Ellers må man se, hvad der er til salg i planteskolen. Jordbær plantet i foråret giver ikke så stort et udbytte som de, der blev plantet sidste år i juli–august, bl.a. fordi de ikke har et godt etableret rodnet.

Husk jordbær skal ikke gødes i foråret – det fremmer bladvæksten og giver færre bær.

Ud og se åbne haver i sommerhalvåret

Det er altid dejligt at komme ind i andres haver og hente inspiration. Ofte er man henvist til de offentlig tilgængelig parker og større besøgs- og demonstrationshaver. Det er derfor et rigtigt godt initiativ, at Det Danske Haveselskab hvert år udgiver en samlet oversigt over åbne haver i Danmark. Heri kan man finde en meget lang række private haveejere, som en eller to dage i løbet af sommeren åbner deres smukke og interessante haver for interesserede.

I Åbne haver 2007 er både parker, anlæg, besøgshaver og private haver med, ialt 437 haver, hvoraf en fjerdedel er offentlig tilgængelige (parker, anlæg, museumshaver m.m). I år er der hele 66 nye private haver med. Åbne haver 2007 får medlemmerne gratis sammen med aprilnummeret af Haven. Den kan købes for 50 kr eller man kan gratis bruge en online version, hvor man kan søge på måned og postnummerområde og således hurtigt kan finde de interessante haver i et område i en bestemt måned.

Natur og Museum: 22 sikre spisesvampe

I Natur og Museum 1/2007 præsentere svampeeksperten Torben Gang Rasmussen 22 nøje udvalgte, gode spisesvampe, som ikke kan forveksles med giftige arter. Med andre ord en god start for dem, der indtil nu ikke har turdet samle svampe. Se mere under Bøger om svampe