Havenyt uge 24, 2006

Endelig fik vi al den varme og sol, som vi har drømt om, mens det blæste og regnede i maj. Hvis man har haft is nok i maven til at vente med udplantningen af alle de varmekrævende planter, så har man i år kunnet se tomatplanter, majs, selleri, squash, vintergræskar og drueagurker, der har haft det godt fra start af på friland.

Men varmen bliver hurtigt for meget for mange af planterne. Kartoflerne hænger med næbet i middagsheden, salatplanterne får lidt slatne blade i solskinnet, radiserne bliver tørre og skarpe i smagen, og ikke mindst jordbærrene trænger til vand. Det er vigtigt at se disse tegn og vurdere, om der skal vandes. For at mindske fordampningen, kan man også vælge at dække jorden med et lag plantemateriale.

Lige nu er det også vigtigt at holde øje med skadedyr og plantesygdomme, og ikke mindst at vide, hvad der er på færde, så man kan sætte ind de steder, hvor det er muligt, og hvor det gør en forskel. F.eks. er det vigtigt at fjerne de visne skud på frugttræer, hvis de er forårsaget af ildsot eller grå monilia.

Nye kartofler – høst og vanding

Der var faktisk nogle, som fik nye kartofler fra egen have, viste vores afstemning i sidste uge her på Havenyt.dk. I denne uge er der nok flere, som kan grave nye kartofler op. Et sikkert tegn er at man kan se knopper i kartoflerne – hvis altså det er en sort, der sætter blomster. Man kan forsigtigt mærke efter med en finger, om der er kartofler at mærke. Eller man kan prøve at lirke en plante op i den ene side og se om der er noget under. Ellers kan man plante den igen og give den en kande vand til at komme sig på.

I det hele taget er kartoflerne ved at mangle vand, og det er et meget dårligt tidspunkt i deres udvikling. Det er meget vigtigt at de har vand nok, netop når kartoflerne har hasselnøddestørrelse. Mangler de vand på dette udviklingstrin, giver det et nedsat udbytte. Man kan derfor håbe at det giver en tordenbyge midt på ugen, ellers skal man alvorligt overveje at vande kartofler.

De første søde røde jordbær

De tidlige jordbærsorter er ved at have de allerførste søde jordbær, som smager himmelsk. De deles ligeligt med næsten overdreven retfærdighed i mange familier, og alle er enige om, at så gode jordbær kan ikke købes. Og det er jo rigtigt, for de jordbær, som vi kan købe, har været lang tid undervejs til butikkerne.

I haverne kan vi desuden dyrke sorter, som smager himmelsk, men som kun egner sig til at plukke og spise med det samme. Som f.eks. ‘Zefyr’ eller den gamle sort ‘Dybdahl’, der er et meget mildt jordbær med en fin smag. Sammenlignet med de moderne sorter er det lyserødt, lidt blødere og med mindre koncentreret jordbærsmag. Men netop den fine smag har mange af de nye sorter ikke, de kan til gengæld holde til at blive plukket og transporteret.

Jordbær, vand og fugle

Alfa og omega for at få mange og gode jordbær er, at planterne har vand nok, mens de vokser til. Normalt anbefaler man at vande have om aftenen, så vandet ikke så let fordamper. Når jordbærplanterne begynder at have modne bær, skal de imidlertid vandes, så planter og bær kan nå at blive tørre så hurtigt som muligt efter vandingen, så jordbærrene ikke angribes af råd og skimmel.

En anden forudsætning for at få jordbærrene er, at man sørger for, at solsortene ikke kan komme til at hakke i bærrene. Har man rigeligt med jordbær er det selvfølgelig nemmere bare at lade dem tage de bær, som de gider. Det er især i begyndelsen, når der endnu er få bær, at interessekonflikten er størst. Hvis man sørger for at fuglene har adgang til vand i haven, går de måske mindre efter jordbærrene, men det løser ikke problemet.

De grønne bærnet har desværre den ulempe, at fuglene filtres ind i dem, bl.a. de små solsorteunger på jordbærspisning. Desuden kan fuglene sagtens hakke bærrene ned gennem nettet. Det sidste kan man dog forhinddre ved at sætte vækstbuer under bærnettet. I stedet for net, kan man bruge fiberdug, men kun i tørre perioder, da bærrene lettere rådner under fiberdug i fugtigt vejr. Bionet er mere åbent og kan bruges i al slags vejr, og her kan fuglene ikke hakke igennem, og bærrene filtres ikke ind i maskerne som i de grønne net. Efter bærhøst kan Bionet bruges over f.eks. orientalske bladgrønsager, som først sås efter midten af juli eller over sent udplantede broccoli til efterårshøst.

Hold på vandet i jorden

Der er al mulig grund til at gøre mest muligt for at holde på den vandreserve, der er i jorden, da det er sjældent at planterne ikke mangler vand i løbet af sommeren. De fleste steder i landet er et nemlig meget dyrt at vande. Sommeren igennem gælder det derfor om at forhindre, at nedbøren fordamper alt for hurtigt.

I et bed, hvor planterne dækker jorden, skulle man tro, at planterne hurtigere kommer til at mangle vand end i et bed med få planter og bar jord. Men det er ikke tilfældet, da et bladdække effektivt forhindrer, at fugtigheden forsvinder lige op i den blå luft. Det er bl.a. derfor at man kan tillade sig at underså f.eks. kål og majs med jordkløver eller sneglebælg, når planterne er kommet i god vækst.

Et kultiveret bed med løs jord isolerer også noget mod fordampning, så det gælder om at kultivere, så snart jorden efter en gang regn tillader det.

Det, der holder bedst på vandet, er dog et mindst 4–5 tykt lag jorddække. Skal det også hindre fremspiring af ukrudt, skal det være 10–15 cm tykt. Snart er planterne i køkkenhaven ved at være så store, at jorden kan dækkes med et mere eller mindre tykt lag, uden at man risikerer, at solsorte og duer ødelægger planterne ved at søge efter insekter og frø.

I artiklen Jorddække og jorddækkematerialer kan du se forslag til dækkematerialer. Jorddækket formulder langsomt og tilfører derfor nye plantenæringstoffer til planterne på stedet.

Hækafklip til jorddække

Hækaffaldet er en gave. Masser af grønt affald på et tidspunkt, hvor man desperat mangler dækkemateriale til at lægge ud mellem f.eks. kartofler, porrer eller kål. Lige nu, hvor jorden er godt fugtig, er det en god ide at få dækket jorden og holde på det vand, som er i jorden.

Hvis hækaffaldet er alt for langt, er det svært at lægge ned mellem grønsagerne. Det er lettest at klippe det i længder på max. 15 cm, mens det sidder på hækken. Man kan også bruge en kompostkværn, hvis man selv og nabolaget kan holde støjen ud. Eller det kan findeles ved, at man lægger det på jorden og hakker det i småstykker med en skarp spade. Den lette løsning er at lægge hækaffaldet et sted, hvor længden er underordnet, f.eks. under frugttræer, bær- og prydbuske samt i aspargesbedet, hvor stikningen ophører her til sankthans. Hækaffaldet kan selvfølgelig også komposteres, men skal blandes med andet haveaffald.

Hækafklip af nåletræer, f.eks. taks og thuja er det ikke en god ide at bruge til kompost eller jorddække i køkkenhaven, da det indeholder spirehæmmende stoffer. Disse hække skal i øvrigt ikke klippes før senere.

Hækklipning og fuglereder

Netop nu nærmer tidspunktet sig for den årlige hækklipning, som man traditionelt siger skal være afsluttet inden sankthans. Men den kan sagtens vente til omkring 1. juli. De år, hvor jorden er meget tør, kan det være en god ide at vente, til der er kommet regn, da en klipning stresser hækken.

Hækklipning er en dejlig beskæftigelse. Det giver lys og luft til havens planter, når hækkens lange, bløde grønne skud falder. Efterhånden er det de færreste, der klipper hæk med en almindelig hæksaks, da det går hurtigere med en elektrisk. Men til en almindelig parcelhushave er det en udmærket løsning både uden støj og energiforbrug, og der fås idag gode, lette hækkesakse med udveksling, så det slet ikke er hårdt at håndklippe.

En af fordelene ved at klippe med hækkesaks er, at man bedre kan beskytte havens fugleliv. Man kan nå at registrere, at der er en fugl, der opfører sig nervøst, så man når at opdage reden, inden det er for sent. Hvis man bruger el- eller motordreven hækklipper, så undersøg hækken først. Hvis man følger den gamle regel med at klippe hæk før Sankthans, er der mange fugle, der har æg eller unger i rederne endnu. Solsorte skal nok gøre opmærksom på, at de har rede, men man overser let den mere sky havesanger. Hækken kan i øvrigt godt vente med at blive klippet til omkring 1. juli.

Hvis der er en rede i hækken, er man nødt til helt at undlade at klippe hækken mindst en hel meter til hver side og på begge sider af hækken. Og man må endelig ikke klippe toppen af hækken her. Fugleungerne har behov for al den læ, ly og skygge, de kan få. Hvis man fjerner løvet, kan katte og andre med fugleunger på menuen også lettere finde reden.

En hæk skal ikke have lodrette sider, da bladene nederst så får meget lidt lys. En hæk skal være smallere foroven end forneden, så siderne får en let hældning, og alle blade får del i sollyset. En ny hæk klippes først i toppen, når den har nået den ønskede højde.

Skadedyr og sygdomme

Den erfarne haveejer ved godt, at alt ikke er lyserødt sommeren igennem – der er altid »noget« som angriber ens kære planter. Den ny haveejer får derimod næsten et chok i sit møde med naturens mere grumme sider. Der er hvert år slanger i paradiset. Om ikke andet, så er lus på roser næsten altid sikkert, ligesom katte, duer og solsorte, der skraber i de nysåede rækker, og rådyr og fasaner, der æder af de grønne blade. De fleste angreb er dog som regel kun mindre angreb, der ikke svækker planterne nævneværdigt.

Men ind i mellem kommer der mere uorden i havens bede og træer. Større angreb af sygdomme og skadedyr viser sig. Noget af det kan og bør man gøre noget ved, andre gange må man melde pas og lade naturen gå sin gang og håbe at træerne overlever mere voldsomme angreb af bladlus og spindemøl, hvis de er så store, at bekæmpelse er umulig. Andre gange er der slet ingen grund til bekymring.

Gøgespyt

På mange af havens planter kan man lige nu opleve spytklatter. Der er hverken frække drenge eller gøgen, der er synderen – selv om det populært kaldes gøgespyt. Det er almindelig skumcikade, der har anbragt deres yngel inde i et slimet sekret, som ligner spyt. Hvis man med f.eks. en pind ødelægger spyttet, dukker der en eller flere små grønne nymfer op. Planterne tager ikke skade, så tag det som en oplevelse af, hvor rig naturen er på variationer, når det gælder om at få »børnene« godt på vej.

Spindemølangreb

På bl.a. æbletræer, blommetræer, tjørn, benved, slåen og mirabelle kan man lige nu se visne blade indspundet i kraftige spind. Inde i spindene finder man masser af larver af spindemøl, som vil gå i gang med at æde blade på træerne. Angrebene er ikke livstruende for planterne. Specielt tjørnehække kan dog blive næsten afløvede ved voldsomme angreb.

Snareorm, som spindemøllenes larver hedder, bekæmper man ved at ødelægge spindene ved at feje med en stiv kost eller spule med vand. Varmt vand er mest effektiv. Når de ret seje spind først er åbnet, kan fuglene lettere få fat i larverne. En anden mulighed er Bacillus thurigiensis, et bakteriepræparat, som det er overkommelig at sprøjte mindre træer og hække med, men det skal gøres, mens larverne er små, og skal gentages.

Ildsot og grå monilia skal bekæmpes

To af de sygdomme, hvor man er nødt til at lave en aktiv bekæmpelse, er sygdommene grå monilia og ildsot. Lige nu kan man se skudspidser på frugttræerne, som er helt visne på et ellers helt sundt træ med smukt grønt løv. Her skal man ikke slå sig til tåls med, at det nok er væk næste år. Det er det ikke, hvis det er grå monilia eller ildsot. Og man skal skære, så man er sikker på, at smitten ikke er nået længere ind. Det smitter oven i købet fra træ til træ. Så alle angrebne skud skal skæres af og brændes. Afleverer man det på den kommunale genbrugsplads, så kom det i særlige sække og forsøg at få lov til at smide det til forbrænding. Kommes det bare i grenbunken og flises, fordeles smitten til hele kommunen.

Gåsebiller i græsplænen

På lette jorde er man mange steder plaget af gåsebillernes larver, som laver skader på græsplænen. Gåsebillerne sværmer fra sidst i maj hen over græsplænen, hvor de lægger deres æg. Den langsigtede løsning er at få forbedret jorden i græsplænen, så den kan indeholde mere fugtighed. Det gøres ved hvert år at tilføre græsplænen et lag harpet kompost. Den kortsigtede løsning er at købe nematoder og vande dem ud på plænen først i august. Nematoderne formerer sig inde i larverne, æder dem og opsøger nye ofre. På sigt er det kun en forbedring af jorden, der gør det endeligt af med plagen.

Massive angreb af bladlus på træer

Der har indtil nu ikke været ret mange bladlus fremme. Måske kommer de på grund af det kølige vejr i år så sent, at nyttedyrene har fået tid til at opformere sig. F.eks. lægger guldøjer op til 20 æg på etårige planter i foråret, så deres larver er klar til at æde bladlus, når de kommer. Hver larve æder 200–500 bladlus. Men det varme tørre vejr har de sidste dage giver meget massive angreb af bladlus på diverse træer, ikke mindst lind og ahorn. Deres bladlusesaft drysser ned fra træerne og alt under de angrebne træer klistres ind i sukkerstadset.

De fleste bladluseangreb bliver bekæmpet af diverse nyttedyr i løbet af en uges tid, og på veletablerede store planter, er det ofte både umuligt og normalt også unødvendigt at gøre noget. Det er f.eks. ingen grund til at fjerne bladlus på et stort blommetræ, hvor der i juni ofte større eller mindre angreb af de melede bladlus. Derimod er der god grund til at holde øje med små blommetræer, hvor et bladluseangreb kan ødelægge de små nye skud, som skal vokse sig store og danne træets grenstruktur.

Det samme gælder for havens øvrige planter. Hold øje med de små og nye planter og gør en indsats her. De fleste gange kan bladlus spules af med vandslangen eller blot mases med fingrene. Eller man kan bruge insektsæbe. Når der er tale om større træer og buske kan man kun håbe på, at haven har masser af nyttedyr. Bladluseangreb kan godt få en busk og et træ til at se mindre pænt ud, men det truer jo ikke plantens eksistens, og efter et stykke tid har nyttedyrene opformeret sig nok til at klare problemet. Den langsigtede løsning er at gøre en indsats for at skabe en større mangfoldighed i haven, så man med tiden får endnu flere nyttedyr.

Mangfoldighed er løsningen

Jo mere haven er indrettet med få slags planter med sirligt revne bede og uden grønt og brunt jorddække, jo større er risikoen for, at der kommer alvorlige angreb af alle slags. Det eneste sådanne haver måske har mindre af er dræbersnegle, men ikke engang det, er eksperterne enige om. Det viser sig nemlig, at havens fugle og dyr er ved at lære sig kunsten at spise de helt små dræbersnegle.

De fleste angreb af skadedyr og sygdomme kan forebygges med mangfoldighed og at efterligne naturens måde at indrette sig på. Mange plantearter, mange slags vegetation, skjulesteder og fødeplanter til de nyttige insekter, fuglekasser og redemuligheder til fuglene. Se mere i artiklen Lær nyttedyrene at kende. Desuden er det vigtigt, at der er lys og luft omkring planterne, og at de har optimale voksesteder.

Så de toårige blomster i juni

Lige nu er det også såtid for alle de toårige – f.eks. forglemmigej, stedmoderblomster, hornviol, gyldenlak, fingerbøl, marieklokke, skarleje og aftenstjerne (natviol).

De kan sås direkte på et såbed, udtyndes og plantes ud på blivestedet i eftersommren, så de er klar til at fylde haven med blomster i foråret. Man kan købe frø i flotte sorter, eller man kan selv høste frø af en del af arterne, hvis de er ved at have modent frø. Tager man selv frø, er man ikke sikker på efterkommernes farver, og måske bliver blomsterne også lidt mindre.

Snart slut med at stikke asparges

Traditionen siger, at man skal holde op med at stikke asparges til sankthans. Derefter skal aspargesene forkæles, så de sætte en stor grøn top, som kan samle næring til rødderne, så der igen næste år kan komme mange asparges. Dette gælder et veletableret aspargesbed. Er det et nyere aspargesbed, eller er der begyndt at komme færre asparges eller kun tynde skud, så skal man stoppe tidligere og give aspargesplanterne »orlov« nu, så de kan få en god uge yderligere til at samle næring i rødderne til næste års høst.

Så nyt hold salat, koriander og dild

Lige nu er der masser af salat og meget mere er på vej. Vi får som regel sået og plantet meget mere end salatskålen kan aftage. Først i juli begynder salaten at gå i stok, og pludselig står vi uden salat. Medmindre vi altså sørger for at så et ny hold nu og derefter lidt hver 14. dag frem til 1. august. Ved at vælge salat med forskellig udviklingstid, er man helt sikker på, at der altid er salat i bedste størrelse.

Prøv at vurdere, hvor mange salatplanter, man kan nå at spise inden for 2–3 uger, og så lidt tyndt i rækken. Det er bedre at give god plads på et såbed til de planter, man virkelig skal bruge end lave 100 salatplanter eller mere. Hvis man har snegleproblemer, kan det dog være en god ide at så rigeligt, eller i kasser og potter til udplantning, og så stille disse et sted, hvor sneglene ikke kan æde småplanterne.

Koriander både spirer og vokser hurtigt, hvis det passes med vand. Koriander udtyndes, efterhånden som det bruges, til 10 cm, og til sidst kan man lade den gå i blomst, når næste såning er klar til høst. Korianderfrø gemmes til næste års såning eller bruges i madlavningen. Samme fremgangsmåde gælder for dild. Begge sås mindst hver 3. uge hele sommeren, hvis man er til frisk dild og koriander.

Så nyt hold grønkål og knudekål

Det er også en god ide at så et hold grønkål til sen udplantning, f.eks. efter ærter, hvis man har kål og ærter i samme sædskifte. Og inden kålplanterne bliver store nok til udplantning, er der måske også et 2. eller 3. års jordbærbed, der skal ryddes.

Hvis man har flere rækker med løg, som er begyndt at danne løg, kan man i mellem løgrækkerne så grønkål eller knudekål, som kan overtage stykket, når løgene høstes. Så tre frø hvert sted. Grønkål sås med 30 cm afstand, knudekål med 20 cm afstand. Senere udtyndes til en plante hvert sted.

Man kan også prøve at forkultivere knudekål i potter, de kan sagtens udplantes med en god rodklump – på trods af at der i nogle bøger står, at det ikke er muligt.

I det hele taget er det meget vigtigt ved udplantningsplanter til højsommerbrug, at de har en god rodklump. Tynd planerne, så der er god afstand eller prikl dem ud i potter, som dog er sværere at holde vandet i sommervarmen end en kasse eller et såbed.

Hold udkig efter skadedyr i drivhuset

Efter midten af juni er der risiko for skadedyrsangreb i drivhuset. Når det hele ser allermest frodigt ud, opdager man pludselig, at agurkeplanterne er fyldt med spindemider. Hvis man ikke allerede har det, bør man anskaffe en lup, så man f.eks. hver uge kan checke, om der kommer spindemider på bagsiden af agurkebladene. Når først sommervarmen holder sit indtog, så opformeres skadedyrenen ekstra hurtigt. De elsker varme og tør luft, så man kan forebygge ved at overbruse planterne. Det er vigtigt at overbruse toppen af planterne, især når de nærmer sig glasset, da der her er varmest og mest tørt.

Tidligt på sæsonen kan det godt betale sig at købe og at sætte nyttedyr ud. F.eks. rovmider, som kan æde spindemiderne. Men det er vigtigt at få dem sat ud, mens der er endnu er forholdsvis få spindemider. Er der allerede mange, skal man først reducere mængden med insektsæbe eller brun sæbevand, da der ellers er for få rovmider i en pakke, til at de kan nå at følge med til at æde alle spindemiderne.

Mellus kan ikke lide lugten af tropæolum, også kaldet tallerkensmækker, nasturtium, landløber og blomsterkarse. Det er derfor en god forebyggede foranstaltning at så nogle i bunden af drivhuset. I mange haver spirer de som ukrudt ude i haven, og så kan man bare plante nogle stykker ind i drivhuset. De skal holdes i ave ved jævnlig delvis nedklipning, ellers overtager de hele drivhuset. Desuden får man som sidegevinst et flot grønt bunddække, hvor nyttedyr som edderkopper og rovbiller kan gemme sig og æde diverse andre skadedyr.