Havenyt uge 18, 2006

Det spæde, lysegrønne forår, hvor træer og buske er ved at springe ud, er utroligt livsbekræftende. Dag for dag bliver hække, træer og buske mere grønne. Det hele er senere i år – de første bøgetræer sprang 14 dage senere ud. Påskeliljer og gemserod farver først haverne gule lige nu, så de fortæller samme historie.

Det meste i haven er her ved indgangen til maj 14 dage senere end normalt. For slet ikke at tænke på de år, hvor det hele er tidligt. I 2002 blomstrede blomme-, kirsebær- og pæretræerne på Lolland den 25. april. Ikke alt er dog sent, aspargesene titter op, og der er fra Falster kommet melding om udsprungne jordbærblomster.

Men nu ser foråret ud til at komme med 15–20 graders varme fra onsdag, og også nattemperaturerne kommer til at ligge mellem 5 og 10 grader. Og der kommer ikke regn af betydning. Det kan derfor helt sikkert siges, at det er nu, vi skal i haven for alvor. Jorden bliver tjenlig og fra midt på ugen varm nok at man på friland kan så alt, som ikke er specielt varmekrævende. Både grønsager og sommerblomster. Dog halter Vestjylland stadig bagefter med jordtemperaturen – følg udviklingen på Planteinfo.dk.

Det man fortsat skal holde sig fra at så på friland er varmekrævende grønsager som majs, squash, græskar, agurker, bønner. Men de kan forkultiveres, så de er klar til udplantning, så snart risikoen for nattefrost er ovre fra sidst i maj til først i juni, alt efter hvor man bor.

Blomster til krukker

Det er endnu lidt for tidligt at købe sommerblomster til udplantning i krukker, som ikke kan flyttes indendøre – med mindre man er villig til at købe et nyt hold, hvis uheldet er ude. Det er en bedre ide at plante stedmoder, forglemmigej eller måske nogle stenhøjsplanter, som kan flyttes ud i staudebedet, når de er afblomstrede. Det er først tid til at plante sommerblomster engang efter midten af maj, når man ikke længere forventer nattefrost i det lokalområde, hvor man bor.

Så sommerblomster direkte på friland

Der findes utroligt mange flotte sommerblomster. Mange skal forkultiveres, og det indebærer masser af arbejde fra sidst i februar med såning, prikling og ompotning. Hvis man da ikke vælger at købe dem i sidste halvdel af maj, hvor de kan plantes ud i bede og krukker, når faren for nattefrost er ovre.

Men der findes også en lang række af smukke sommerblomster, som kan sås direkte i blomsterbedene her først i maj. Det er arter som brudeslør, Gypsophila elegans, mamelukærme, frøkenhat, Zinnia elegans, blomsterkarse, hyacintridderspore, kinesisk nellike, Dianthus chinensis, guldvalmue, jomfruen i det grønne, kornblomst, morgenfrue, øjeblomst, Nemophila insignis, stolt kavaler som fås både i den meterhøje med lyserøde/hvide blomster og en lidt lavere med orangeblomster, Cosmos sulphurcus ‘Sunset’.

De skal sås i en periode, hvor der er godt med fugtighed i jorden. Ellers er man nødt til at gennemvande jorden dagen inden såning. De fleste gange går det problemfrit, men det kan give dårlig fremspiring, hvis der kommer en meget varm og tør periode, inden de når at spire.

Det ser nok mest naturligt ud, hvis frøene bredsås, men det er meget lettere at luge/hakke, hvis de sås i rækker. Hvis man gerne vil have flere arter i en blandet bestand, kan man blande frøene med 2–3 arter i hver række og så tynde ud senere og vælge den nøjagtige sammensætning på det tidspunkt. Så bliver der heller ikke huller i blomsterbedet, hvis der er en enkelt art, der ikke spirer.

Mange af disse arter er gode til afskæring til vaser, så hvis man bruger mange blomster hertil, kan det være en god ide at så nogle rækker i lille skærehave, hvor man desuden kan plante rækker med de stauder, som er gode til buketter.

Første slåning af græsplænen

Græsset er nu kommet i groning, og når det er 7–8 cm højt, har det etableret et så godt rodnet, at plænen kan tåle første slåning. Og hvor det pynter – haven bliver så flot med en nyslået grøn plæne. Og det pynter endnu mere, hvis græskanter stikkes af.

Det er dog vigtigt stadig at tænke lidt på, at græsset er ved at etablere sig oven på en lang vinter. Derfor skal man ikke slå i bund, men lade det være lidt halvlangt ved de første slåninger. Først efter et par slåninger kan man sætte slåhøjden helt ned. Det er i øvrigt en fordel at veksle mellem høj og lav slåhøjde, da nogle ukrudtsarter har sværere ved at overleve dette.

Der bliver travlhed i køkkenhaven

Normalt har vi 3–4 uger til at få sat løg, derefter kartofler og få sået rodfrugter, salat, spinat, radiser, dild, persille og alt det andet. Mange steder er det først nu, at man kan komme i jorden, og det hele faktisk helst skal laves på nogle få dage.

Rækkefølgen er dog stadig den samme: først løg og kartofler, så spinat, salat, dild, persille. Derefter sætning af jordskokker og såning af valske bønner og de mange slags rodfrugter: Gulerødder, pastinak, persillerod og skorzonnerrod. Man kan så et tidligt hold rødbeder. Også glaskål, kålroe, majroe og radiser kan sås nu, men de skal sås i flere hold, da har kort brugstid. Sidst på ugen er jorden sikkert også varm nok til at der kan sås de søde marværter. Skalærter kan sås i koldere jord, men de dyrkes kun for deres tidlighed, da kvaliteten slet ikke er på højde med marværter.

Også forkultiveringen i drivhuset er kommet lidt sent igang i år, men hvis man har pænt store kålplanter af f.eks. spidskål og blomkål og salatplanter, kan man godt plante dem ud nu, da de ikke skades af lidt nattefrost. Mens salatplanter er små, kan de godt tåle lidt frost, mens de som store planter ødelægges af frost. Persille kan også udplantes nu, og har man ikke fået sået, kan det være en god ide at købe en bakke planter, da man så får ny persille hurtigere. Det er vigtigt at afhærde alle planter inden udplantning. Man kan i stedet for at afhærde dække de udplantede planter med fiberdug den første tid. Derimod skal man ikke plante porrer ud endnu, da evt. frost fremmer stokløbning.

I stedet for selv at forkultivere, kan man så både salat, kål, forårsløg og porre direkte på voksestedet nu. Eller man kan vente, til der kommer udplantningsplanter til salg her i første halvdel af maj.

Dyrk små løg af resten af stikløgene

Fik man sat løg i påsken, er de nu på vej op af jorden i lange fine grønne rækker. Hvis man har stikløg tilovers, når man er færdig med at sætte løg, så find et lille plet jord og læg dem med 2–3 cm afstand i rækken og 8–10 cm mellem rækkerne. Det giver fine små løg, som kan bruges hele til f.eks. gule ærter eller som tilbehør. Og der kan dyrkes mange små løg på et lille areal.

Valske bønner

Mens det endnu er for tidligt at så bønner på friland, kan man så valske bønner, som er en haveform af hestebønner. Valske bønner er en meget stor delikatesse, når de høstes som friske, grønne bønner. Man spiser kun de store grønne, næsten helt udviklede frø, som blancheres og de store friskgrønne bønner smuttes ud af de hvidlige hinder. Tørrede valske bønner kan ikke anbefales til andet end til såning af næste års valske bønner.

Hvis man ikke har mere plads at så på, kan man så et par valske bønner ind imellem kartoffeltoppene. Bønnerne tåler lige som kartofler at få hyppet jord op omkring stænglerne.

Brug fiberdug som plantebeskyttelse

Hvis man ikke har prøvet det endnu, så bør man prøve at dække de tidlige grønsager med fiberdug. Det er specielt i perioder med kulde og regn, at det gør en forskel. Det giver et godt mikroklima med læ, nogle få grader varmere jord og desuden holder det på fugtigheden. Resultatet er ikke kun tidligere høst, men også større og flottere afgrøde.

Det samme stykke fiberdug kan bruges til flere afgrøder, da det kun behøver at være over i den første kritiske periode. Det, der er over de tidlige kartofler, kan f.eks. om en uge lægges over de nyplantede blomkål eller salat, og senere flyttes videre til bedet, hvor der skal sås majs eller drueagurker.

Fiberdug beskytter også de nyspirede planter mod fugle og katte. Duer kan hurtigt tømme lange rækker for fremspirende ærteplanter. Fremspirende ærter – og senere bønner og majs – kan man også beskytte ved at lægge grene hen over rækkerne.

Så rodfrugterne med særlig omhu

Når man skal så rodfrugter er nogle forhold, som er vigtige. Jorden skal være meget fintsmuldrende. Man skal kunne tage gravegreben og vippe jorden op, og så skal den smuldre fint i hele dybden. Det er bedre at vente nogle dage med at så, end at så i en knoldet jord. Der skal vandes grundigt i sårillen, da rodfrugter er længe om at spire (flere uger), og man ikke ved, hvornår der kommer regn igen. Frøene må ikke sås dybere, end der står på frøposerne. Små frø skal ikke begraves under 2 cm jord. Læs artiklen: Så med omhu – det betaler sig.

Rodfrugter har dybe rødder og derfor skal jorden være løsnet godt i dybden, ikke mindst til pastinak og skorzonnerrod. Sidstnævnte kan have rødder i en halv meters dybde, vel at mærke rødder, som vi også gerne vil have op og spise til vinter.

Forkultivering af majs

Hvis man vil dyrke majs og være sikker på at at få store flotte majskolber, sås frøene i potter omkring 1. maj indenfor. De spirer bedst ved 25° – det tager ca. 4 døgn. Efter fremspiring kan de flyttes i drivhuset, hvor de skal dækkes ved risiko for nattefrost. De kan dog også spire i drivhuset, men det tager væsentlig længere tid. De tåler ikke frost og plantes derfor først ud i sidste halvdel af maj, når de har udviklet 3. blad.

Har man ikke fritfluer i lokalområdet, kan man så majsene direkte ude på bedet i begyndelsen af maj i en varm periode. Majs skal have en spiretemperatur på mindst 12° C. Man får et mere sikkert resultat, hvis man forspirer dem nogle dage mellem f.eks. fugtige stykker køkkenrulle i en plastpose. Når man kan se spiren er på vej, sår man dem forsigtigt.

Hvis man bare vil have en snes planter, er det godt nok med en sort. Men alle majssorter modner sine kolber med matematisk præcision i løbet af bare en enkelt uge. Hvis man vil kunne høste majs over en længere periode, må man så i flere omgange med samme sort, f.eks. 3 hold med en uges mellemrum. Eller evt. forkultivere halvdelen og så de andre på friland. En anden mulighed er at så flere sorter med forskellig udviklingstid samtidig. Desværre er der forholdsvis få og velsmagende sorter på markedet.

Forkultivering af squash og tomatillo

Squash og vintergræskar kan forkultiveres i potter. De sås et lunt sted ligesom agurker. Efter fremspiring placeres de i drivhuset, indtil faren for nattefrost er ovre. Der fås et utal af forskellige arter og sorter af squash og vintergræskar. De kan også sås direkte i jorden, men først sidst i maj, når jorden er blevet virkelig varm. Det er derfor en god ide at forkultivere allerede nu, især vintergræskar, som skal nå at modne, inden frosten kommer, da de ellers ikke kan opbevares til vinterforbrug.

Tomatillo er en helt uundværlig grønsag i mexikansk mad, bl.a. i salsa verde – i nogle kogebøger omtales vanskeligheden ved at erstatte den med andet, da den normalt ikke kan købes her i landet. Men den kan dyrkes, og kan ligefrem så sig selv fra år til år. Den spirer dog for sent på friland til at give et godt udbytte og bør derfor forkultiveres i drivhuset.

For tidligt at plante tomater ud i drivhuset

Hvis vi virkelig får næsten sommeragtigt vejr sidst på ugen, skal man lige huske på, at vi kun er allerførst i maj, og at lave dag- og nattemperaturer ikke er ovre. Der er også stadig risiko for nætter med frost, hvor det kan være nødvendigt at kunne flytte planterne indenfor eller etablere opvarmning. Det er derfor for tidligt at plante tomater, peber, chili, agurk, meloner osv. ud i et almindeligt koldt drivhus, hvor jorden også er for kold endnu. Hvis man har varme bede lavet med hestemøg eller har opvarmningsmuligheder, er det selvfølgelig en anden sag.

I et koldt drivhus gælder det lige nu om at have planterne ude i lyset i dagtimerne, så de kan vokse sig store og flotte, og det er vigtigt, at de står i tilstrækkeligt store potter. Agurker og meloner skal ind om natten. Chili og peber skal også ind, hvis nattemperaturen ikke kan holdes over 10° C, og tomatplanterne skal have mindst 8° varme om natten for ikke at tage skade og gå i vækststandsning.

Drivhusjorden har et vist varmeindhold fra dagens solopvarmning. Det kan man udnytte ved at placere planterne på jorden og overdække dem. Hvis man bruger vækstbuer og to lag fiberdug, er det hurtigt hver aften at dække dem til, og det giver et par graders ekstra varme. Eller man kan bruge isolerende bobleplast sat godt fast på vækstbuerne med tøjklemmer, så det ikke falder ned og beskadiger planterne.

Hvis man køber sine planter, så vent lidt endnu. Og lad i hvert fald være med at købe planter, som står på et forblæst hjørne ved et supermarked. De kommer lige fra drivhuset og bliver de udsat for både blæst og kulde i det omfang, tager de skade af det.

Frem og tilbage til drivhuset

Lidt blæst og kulde i meget afmålte mængder kan dog have en god virkning. Når man troligt dagligt traver frem og tilbage til drivhuset med de små planter til dagsophold i drivhuset får de en gang kulde/blæst på vejen, og det er med til at give kompakte planter. Metoden med at give en gang kold vind for at undgå ranglede tomat- og chiliplanter anbefaler Lene Tvedegaard fra Gartneri Toftegaard, bl.a. i sin bog: Den lille stærke om chili.

Fjern de første syv blomster på chili

I ovennævnte bog anbefaler Lene Tvedegaard også, især for de storfrugtede chili, at man fjerner de første blomster for at få en god bladmasse, inden den får lov til at sætte frugter. Mange frugter på en lille plante kan få planten til at gå i vækststandsning. Som minimum anbefaler hun at fjerne de første syv blomster. Så det er bare med at tage sig sammen til kunne nænne det.

Ny bog om eksotiske planter

Jens Michael Gundersen, som er ekspert her på Havenyt.dk har netop udgivet en ny bog om eksotiske planter, som man kan dyrke i de mildere egne af Danmark. Bogen hedder »Eksotiske planter – nye ideer til din have«. Du har mulighed for her på Havenyt.dk at læse den nye bogs kapitel om Citrus