Havenyt uge 36, 2005

Det ser ud til, at vi får nogle virkelig dejlige sensommerdage her først i september som en slags plaster på såret for et par mindre sommerlige uger i sommerferien. Så det gælder om at nyde dagene, snart er efteråret her, og det kan man allerede se på naturens farver – ikke mindst kastanietræernes blade ser på afstand brune ud, selvom det kun er delvist brune bladrande. Det er et varsel om, at vækstsæsonen er ved at være slut, de flerårige planter begynder at indstille sig på, at de skal til at gemme deres ressourcer til vinteren. Derfor er det også nu, at der skal plantes stedsegrønne, deles stauder, høstes frø, og det er tid til at købe nye forårsblomsterløg til lægning.

Sensommerblomster

Her ved indgangen til efteråret, er der stadig mange flotte sommerblomster i haverne, men det nogle andre sommerblomster, som man lægger mærke til end i højsommeren. Der er stadig de flittigblomstrende cosmos, som efterhånden kan nærme sig mandshøjde på næringsrige havejorde. Men efterårets dominerende etårige er bl.a tobaksblomster, verbena bonariensis, sommerasters, olieplante, rævehale og ikke mindst tagetes, som nu står høje og fyldt med masser af gule, orange og rødbrune blomster. Også de farvestrålende gladiolus og georginer lyser op i havens bede med masser af farver og iøjnefaldende store, flotte blomster. De står og bliver næsten flottere hele efteråret, lige til en rigtig frostnat får dem til at klappe sammen. Men det varer forhåbentlig længe endnu.

Natlys i tusmørket

Det er lidt synd, at det bliver så tidligt mørkt, når vi har så fint et vejr, men man kan gå en tur i tusmørket og se natlys åbne et nyt hold af sine store citrongule blomster i løbet af kort tid. På den her tid af året passer det gamle navn klokken otte faktisk, de springer næsten ud på slaget otte. Her i efteråret kan man om morgenen godt nå at nyde blomsterne, inden de i dagens løb visner helt. Natlys, [bot)Oenothera biennis, er en to-årig plante, og det korrekte danske navn er da også toårig natlys, mens nogle af de andre Oenothera er flerårige. Hvis man gerne vil have den i sin have, er det nu man skal finde en have, hvor man kan få lov til at grave nogle selvsåede planter op. På den måde har man natlys i blomst allerede næste år og de de kommende år vil den selvså villigt.

Plantetid for stedsegrønne

Det er nu, der skal plantes stedsegrønne, så de kan nå at få dannet rødder inden vinteren. I modsætning til de løvfældende træer, skal de jo vinteren igennem forsyne bladene med vand til fordampning, så det er vigtigt, at de får sendt nogle rødder ud, som kan skaffe vandet til planten. Nyplantede stedsegrønne skal om nødvendigt vandes den første vinter i tøvejrperioder, da det forholdsvis lille rodsystem kun kan hente vand fra et meget begrænset område. For at hjælpe på vandforsyningen om vinteren, kan det være en god ide at jorddække med et lag blade, så jorden ikke fryser så hurtigt til omkring rødderne, som derved kan optage vand de første dage i frostperioder.

Lav dine egne buksbomplanter

Hvis man har drømme om mange meter hæk af buksbom, f.eks. små dekorative lave buksbomhække – og kan vente et år med at plante, så kan man lave sine egne planter. Buksbom er nu så afmodnet, at man kan tage stiklinger og stikke dem i sandblandet jord. En stikling skal være 8–15 cm lang. Bladene fra den nederste 1/3 fjernes. Man kan stikke enten i kasser eller direkte i jorden. Stiklingerne skal stå et halvskygget-skygget sted, mens de danner rødder. Og for at bladene ikke tørrer ud, skal der dækkes med hvid plast. Sæt et par vækstbuer over kors – og læg hvid plast over. Denne konstruktion kan holde til snetryk, og det er vigtigt, da det skal være over til næste sommer, hvor stiklingerne har sat rod. Næste efterår eler foråret efter kan de udplantes og har en god rod. Stik flere end du skal bruge, da der altid er nogle, som ikke danner rødder. Og hvis du skulle få flere planter, end du skal bruge, så er der altid nogen, som gerne vil have planter. Det er en god ide at tage alle stiklinger fra samme plante, hvis det er muligt, da man så er sikker på en helt ensartet hæk.

Plantetid for stauder

Det er nu tid for at omlægge og nyplante staudebede. Forårs- og sommerblomstrende stauder kan deles og forynges ved at man kun planter de yderste nye dele og kasserer midten af de planter, som bliver kedelige og bare i midten. Efter 1. september er nætterne så lange og der falder så megen dug, at de nyplantede planter kan klare selv varme septemberdage, når bare der vandes godt i plantehullet inden plantning. Det er som altid vigtigt at vande jorden til efter plantning. Jorden skal slemmes ind omkring planterødderne, så der bliver 100% god jordkontakt. Hvis september skulle bliver solrig og tør, kan der være behov for vanding med jævne mellemrum.

Hvis jorden er meget tør det sted, hvor man bor, så kan man enten vande det bed godt igennem, hvor der skal plantes, eller man kan vente 1–2 uger og se om man får regn. Men jo hurtigere man får plantet, jo bedre når stauderne at få dannet nye rødder inden vinter, vækstsæsonen er kort nu.

Forbered forårets blomsterflor

Foråret er tæt forbundet med løgblomster som vintergækker, erantis, krokus, påskeliljer og tulipaner. Der findes dog mange flere spændende forårsløg, f.eks. vibeæg, hundetand, dorothealilje, klokkescilla, våriris, perlehyacint, scilla, fuglemælk og pinselilje.

Det er her i september, at man skal forberede forårets blomsterflor ved at sætte nye løg. Frøfirmaerne plejer netop nu at udgive deres efterårskataloger, hvor man kan finde masser af inspiration ved at se på billeder af arter og sorter. Og i butikkerne dukker poserne med de fristende forårblomster op.

Forårsløgene er ikke kun til glæde for os mennesker, men også for insekterne. Når de kommer frem fra deres vinterskjul i det tidlige forår, er det vigtigt, at der er blomster med masser af pollen og nektar til dem.

Forårets løgblomster pynter også i køkkenhaven. hvor man bedre kan skære kæmpebuketter til huset og til at forære væk, end i blomsterbedene. Når toppen er visnet ned først i juni, kan man nå at udnytte pladsen til at plante f.eks. grønkål, porrer, tomater og salat eller så bønner.

Endelig majs

Majs er den af køkkenhavens afgrøder, som man lettest kan aflæse klima og næringsmangel på. Mangler den kvælstof vokser den ikke, og får lysgrønne blade. I år er planterne mange steder ikke blevet nogen stor succes, da maj måned var alt for kold til udplantning af majsplanter. Den kølige sommer desuden forsinket udviklingen af majskoblerne. Modne majskolber kommer ca. 1–2 uger senere end i gode, varme somre. Har man forkultiveret planterne og plantet dem ud sidst i maj, vil der være majskolber nu, men sikkert mindre end forventet.

Ved majs kommer hjemmedyrkningen virkelig til sin ret, da majskolber hurtigt mister sin sødme. Sukkeret bliver hurtigt efter høst omdannet til stivelse. Så høst først, når vandet er sat over til at koge dem i, hvis du vil have den optimale søde smag.

Er kolberne ikke fuldt besat med kerner, så skyldes det dårlig bestøvning. Det er vigtigt at dyrke majs plantet i firkant, da de vindbestøves.

Vigtigt at få kartoflerne op

Hvis man ikke allerede har taget kartoflerne op, er det en god ide at få det gjort nu, hvor jorden er tør nok til det. Vi kan fra nu af risikere, at jorden bare bliver mere og mere våd. I weekeden loves der solskin, så det kan være en god ide at grave kartofler op her, hvor man kan lægge dem dem ud i solen og få dem gennemtørret på en dag. Selvfølgelig forudsat at jorden er nået at tørre nok efter den lovede regn midt på ugen.

Grønne bede i køkkenhaven

Med den fugtigvarme jord er vigtigt at få sået efterafgrøde på de ledige bede og jordstykker, da plantenæringsstofferne ellers transporteres med regnvandet ned og videre ud i havet, hvor det vil være med til at øge algevæksten og dermed give iltsvind.

Inden man sår efterafgrøde i alle de ledige arealer, bla. der hvor man har taget kartofler op, så overvej først, om noget af arealet skal bruges til at sætte hvidløg i oktober og stikløg nu. Eller såning af nye forårsafgrøder. Se mere herom nedenfor.

Det haster rigtig meget at få sået efterafgrøde nu, og det er vigtigt, at man får sået netop de plantearter, som vokser hurtigt og dermed kan nå at optage nogle af de mange næringssalte, som vil blive frigivet de næste måneder i den lune sensommerjord. De bedste plantearter at de næste par uger er rug og vintervikke til overvintring.

Nyere forskning har dog vist, at der er en noget begrænset optagelse af næringsstoffer ved såning efter 1. september. For at få fuld virkning af efterafgrøde, skal den helst sås senest først i august. Men glæden ved at have flotte grønne bede i efteråret og måske vinteren i stedet for bar jord er der stadig, og plantevæksten vil holde på jordstrukturen og beskytte jorden mod vinterens påvirkninger. Så der er stadig gode grunde til at så efterafgrøde på de tomme bede. Læs mere om efterafgrøde i artiklen »Efterafgrøde«.

Så nye afgrøder til forårshøst

Med efterårets komme er det ikke længere muligt at så flere afgrøder til høst i år. Måske lidt radiser, men ellers ikke. Men man kan så til forårshøst på ledige jordstykker. Først og fremmest vårsalat og spinat. Salat kan man også så til forårshøst, hvis man har mulighed for at overvintre den under vækstbuer med to lag fiberdug over. Her kan man også så spinaten – det øger muligheden for, at den klarer overvintringen. Vækstbuer til overvintring med fiberdug forsynes med en langsgående stang øverst, som forbinder buerne, da sneen ellers kan tynge fiberdugen ned mellem buerne, så den hænger helt ned og maser planterne.

Læg zittauerløg først i september

I velassorterede havebutikker og postordresalg kan man i september købe stikløg. De skal sættes midt i september. De vil overvintre og give tidlige, friske zittauerløg. Fra midt i maj i drivhus og fra først i juni på friland. I drivhuset kan de evt. lægges i store kasser, som kan flyttes ud først i maj, når der bliver brug for pladsen, og inden det bliver for varmt til løg. På friland er det ikke altid, at løgene overlever vinteren i hårde vintre og på udsatte steder, og løgenes størrelse vil afhænge meget af vejret i maj måned. Men uanset størrelsen, er det friske løg på et tidspunkt, hvor man trænger mest til det.

Gem nogle forårsløg til foråret

Hvis man har en række forårsløg, så lad nogle af dem stå. De danner et lille hvidt løg samtidig med, at toppen visner ned her i efteråret. De sætter dog hurtigt nye grønne småblade, og i det tidlige forår kan man løbende plukke de nye grønne blade til grønt drys på maden. I april danner hvert løg 3–7 nye fine forårsløg.

Frøhøst

Det er let høste eget frø af en hel del arter og sorter i haven, så hold øje med modent frø fra nu af og resten af efteråret.

Man sparer ikke kun en hel del penge til indkøb af frø, men også få virkelig gode frø, som spirer bedre end de købte, som ikke altid er nyhøstede. De frø, vi køber, skal bare overholde en spireprocent. De penge man sparer kan man bruge til at købe og afprøve nye arter og sorter for, som man måske så selv kan tage frø af. På den måde kan man uden at det koster alverden få rigtig mange spændende arter og sorter i egen have – og andres haver.

Hvis man har lyst til at høste eget frø, er det nu man skal til at overveje, hvilke arter og sorter, der skal høstes af. Det er kun muligt at høste frø med samme egenskaber, hvis det er frøægte sorter, såkaldte open pollinated sorter, dvs. at man normalt ikke får et godt resultat ved at høste frø af F1-sorter.

Nogle arter er selvbestøvende og her er der ikke fare for krydsbestøvning mellem flere sorter. Andre er selvbestøvende, bl.a. tomater, så man kan uden videre høste tomatfrø af frøægte sorter.

Hvis man ikke har fået høstet alle ærter i tide, kan man lade dem sidde og modne færdig. Hvis der er ikke er andre ærtesorter i nærheden, kan være ret sikker på, at der ikke er sket en krydsbestøvning, og at man får ærter magen til næste år. Det samme gælder bønner. Udvælg her et par af de bedste planter med mange fine bønner og lad dem stå til frøhøst. Hvis de ikke når at blive helt tørre på roden, kan de i efteråret hives op og hænges til tørre et tørt og luftigt sted. Samme metode bruges ved høst af frø af valske bønner.

For at bevare en god spireprocent i frø, er det vigtigt at frøene opbevares køligt og tørt. Det gælder både de nyhøstede frø og resten af de købte frø, som man ikke fik sået i år, men som ofte vil spire fint næste år ved korrekt opbevaring.

Man kan læse mere om frøsamling af grønsagsarter i artikelsamlingen »Frøavl til husbehov«, som er udgivet af Landsforeningen Praktisk Økologi.