Opbevaring af frø

Overskud fra frøposer og frø, der er høstet fra haven, kan opbevares længe, hvis det sker under rette forhold.

Holdbarheden afhænger dels af temperaturen, dels af luftfugtigheden i og omkring frøet under opbevaringen. Herudover spiller frøets afmodning på moderplanten en rolle, præcis som sæsonens klimaforhold og sygdomstryk indvirker på kvaliteten af selve frøet.

Afmodning

Høstede frø bør afmodne og tørre helt inden opbevaring. Det sker bedst i lune, godt ventilerede rum med lav luftfugtighed. Undgå direkte solpåvirkning. Fugtige skure og kældre er ikke egnede til tørring af frø, da vandprocenten i frøene herved bliver for høj.

Opbevaringsforhold

Hvis man kun vil gemme overskudsfrø et enkelt år, vil frø som regel overleve med en rimelig god spireevne selv efter opbevaring ved 20° C i boligens tørreste rum. Men vil man være sikker på så god en spireevne som muligt, eller ønsker man at gemme en større portion frø til at så af flere år frem, er det nødvendigt at vide lidt mere om temperaturens og luftfugtighedens indvirkning på frøet.

Temperatur

Frø mister hurtigt spireevne ved for høje temperaturer. Generelt halveres spireevnen for hver 5° C over frysepunktet i spektret 0–50° C. Det er derfor vigtigt at opbevare ved så lave temperaturer som muligt, helst i dybfryseren.

Større frøpartier bør indfryses, bedst i tætte, mindre portionspakninger. Ved optagning er det vigtigt, at pakningen opnår stuetemperatur, inden den åbnes for at undgå unødig dugdannelse på frøene.

Frøenes vandprocent skal være lav

Under opbevaringen er det vigtigt, at frøene har et passende lavt vandindhold, da den maksimale lagringstid halveres for hver gang vandprocenten i selve frøet stiger 1% i spektret 5–14%. Frøenes fugtighed bør ligge på 5%, – dog lagres frø af ærteblomstfamilien og olieholdige frø som f.eks ræddike og kål optimalt ved en intern fugtighed på 9%. Er indholdet over 12% forøges risikoen for svampeangreb mærkbart.

Luftfugtigheden skal være lav

Den relative luftfugtighed i rummet/beholderen, hvor frøene opbevares bør være lav, helst i intervallet 10–40%, så der skabes bedre ligevægt mellem den omgivende luft og fugtigheden i selve frøene.

Opbevaring i f.eks sylteglas bør ske ved så lave temperaturer som muligt. Det er vigtigt at der anvendes lufttætte beholdere så udsving i luftfugtighed undgås. Høj luftfugtighed medfører endvidere forhøjet risiko for svampeangreb.

Tørring med silicagel

Man kan eftertørre frø ved hjælp af orange silicagel, som også kaldes orange tørrepiller. Silicagelen er tilsat en orange farve, som gør stoffet orange, når det er vandfrit. Når krystallerne opsuger fugtighed, bliver de lysere og tilsidst farveløse. Silicagelen kan tørres i ovnen ved 50° C, så den igen bliver orange og vandfri. Silicagelen anbringes nederst i et glas, der lægges et stykke madpapir ovenpå og derover de frø i papirsposer eller kuverter, som skal tørres. Der bruges gel svarende til 10% af frøets vægt, og tørringen tager 8–10 dage. De helt tørre frø anbringes i et tætsluttende glas et mørkt sted. Se mere om køb af orange silicagel.

Gamle frø spirer dårligere

Frø er levende. Jo ældre de bliver, des dårligere er de i stand til at vedligeholde deres cellemembraner, hvorved risikoen for tab af kaliumioner fra cellerne øges. Dette tab medfører tab af vitalitet og derved fremspiringskraft. Spireevnen falder langsomt i starten, hvorefter tab af spireevne tiltager hurtigere og hurtigere, inden frøet til sidst dør. Jo ringere opbevaringsforholdene har været, jo mere spredt spiring vil kunne iagtages efter såning, især ved dårlige spirebetingelser i jorden. Sunde frø med høj vitalitet har altså bedre mulighed for hurtigt at etablere en ensartet, sund afgrøde.

Spireevnen afhænger dels af den energi frøet har til rådighed i form af oplagsnæring, dels af vitaliteten. Herudover spiller faktorer som varmemængde, lys og fugtighed i jorden en rolle, afhængig af arten.

Grøntsagers spirevne

For grøntsagers vedkommende har skozonerrod og pastinak den korteste holdbarhed under gode forhold (1–2 år) mens arter som agurk, græskar og melon holder længst (4–8 år).

De øvrige grøntsagsarter fordeler sig mellem disse og vil typisk spire godt efter 3–5 år, forudsat at frøet har været opbevaret på dybfrost med passende luftfugtighed. Øvrige arter, som blomsterfrø, vil i hovedreglen fordele sig inden for ovenstående intervaller.