Havenyt uge 30, 2005

Der er ekstra knald på farverne lige nu, ikke kun i blomsterbedene, men også i køkkenhaven. Og hvis man planter og vælger sorter ud fra ønsket om en farverig have, så er der virkelig muligheder i juli- og augusthaven. Der er både muligheden for det store farverige blomsterbed, at bruge enkelte farver og farvekombinationer, eller at sætte enkelte farveeksplosioner ind midt i en ellers grøn have.

Hele farvepaletten i blomsterbedet

Blomsterne i juli fylder hele farvepaletten ud: Gule prikbladet fredløs, lilla kattehale, blå riddersporer, gul pragtrøllike, brændende kærlighed, hvide madonnaliljer, lathyrus og stokroser i mange farver, sommersolhat med kæmpestore gule blomster, georginer i mange spraglede farver og nattens flotteste den meterhøje natlys med store lysgule blomster – for bare at nævne nogle af de mest iøjefaldende blomster i haven lige nu. Og så er der selvfølgelig alle de mange pragtfulde roser.

En farverig køkkenhave

Også i køkkenhaven er der masser af farver, især hvis man har udvalgt sorter efter dette kriterie. På bærfronten er der farveorgie med sorte solbær og solstikbær og skinnende røde og hvide ribs. Nogle æblesorter er ved at begynde at få lidt rød kind. Og hvis man har plantet tomater med forskellige farver, så er der nu både røde, gule, brunlige og grønlige modne tomater. I krydderurtebedet er det især den røde basilikum, som gør opmærksom på sig selv – på friland får den en dybere rød farve end i drivhuset. Op fra jorden kan man trække de flotteste orange gulerødder. Og rødløg er yderst dekorative, når de er hængt til tørre i bundter under tagudhænget.

Natlys

Om aftenen er det en oplevelse at se natlys folde et nyt hold sart lysegule blomster ud hver aften i løbet af en lille times tid. Natlys kaldes også for klokken otte. Navnet er fra før sommertidens indførsel, så i dag bør den faktisk hedde klokken ni, da det nu er tidspunktet for, at den åbner sine blomster. Næste formiddag visner de, og nye knopper folder sig ud om aftenen. Natlys er toårig og er en af de planter, som sår sig selv villigt, når man først har den i haven. Den er dog let at hakke om, hvor man ikke ønsker at have den. Frøene er godt vinterfoder til fuglene, og de kan i øvrigt bruges på bagværk i stedet for birkes.

Lathyrus skal have fjernet de visne blomster

Lathyrus påkalder sig opmærksomhed med sin fine duft, og her skal man ikke undlade at plukke masser af buketter, for jo flere man plukker, jo flere kommer der. Eller rettere sagt: det er meget vigtigt, at lathyrus ikke får lov til at sætte bælge, da de så holder op med at danne nye blomster. Der er i øvrigt rigtig mange blomster, som blomstrer længere og mere, hvis man fjerner de visne blomster. Det gælder også roser.

Hvis man gerne vil have et vildnis af klatrende ærteblomster, men altid glemmer at få sået dem, så kan man i stedet for etablere nogle af de flerårige ærteblomster. De dufter ikke, men er til gengæld meget livskraftige og kommer sikkert år efter år med et væld af rødlilla blomster.

Masser af nyttedyr i naturligt dyrkede haver

Hvis haven er frodig, lægger man ikke helt så meget mærke til, at larver og biller æder lidt af bladene – planterne gror så meget, at det ikke syner af så meget som hvis der er få planter, som ikke vokser optimalt.

Er man heldig, får man besøg af de snyltehvepse, som lægger æg i kållarver og -pupper, og det betyder at mængden af kållarver aftager og kan blive næsten nul. Også bakterier kan inficere både bladlus og larver og være med til at nedbringe antallet af skadevoldere i de kommende måneder, hvor de ellers vil æde kålbladene. Svirrefluerne ser vi søge føde i havens blomster, inden de lægger deres æg i bladlusekolonierne, så der er føde til deres larver.

Hvis man bruger plantebeskyttelsesmidler, som producenterne ynder at kalde sprøjtegiftene i reklamerne, ødelægger man meget let disse naturlige reguleringer af skadedyrenes antal. Kemiske midler skal bruges igen og igen, når man ved sprøjtningen først har udryddet nyttedyr og gavnlige bakterier, og det betyder desuden, at man har svært ved at undgå rester af sprøjtegifte på havens afgrøder, som man jo høster af nu. I en naturlig dyrket have opformeres nyttedyrene sig derimod uhindret, og de bliver sæsonen igennem flere til at æde skadedyrene.

Man skal dog ikke synke helt ned i liggestolen og tro, at nyttedyrene ordner alt. Hold øje med hovedkålene lige nu, hvor de er ved at danne hoveder, for det er nu, at larver af lille kålsommerfugl og agerugle hurtigt kan ødelægge de kålhoveder, som vinterkålen netop nu er ved at danne. Larverne er nede mellem de kålblade, som er ved at danne hovedet. Vær forsigtig under larvejagten – dine fingre kan også ødelægge de spæde, fine blade.

Kartoffelskimmelvejr

Kartoffelskimmel er for længst konstateret over hele landet, men det har ikke været helt optimalt kartoffelskimmelvejr, så derfor er der kartoffelskimmel i mange haver, men ikke i alle. Kartoffelskimmel danner sporer hurtigere og i større tal når det er varmt i en fugtig periode. Der er højrisiko (skimmelvejr), når luftfugtigheden er mindst 90% i mindst 10 timer, hvor temperaturen er mindst 10°C.

Du kan læse mere om kartoffelskimmevejr og den aktuelle risiko to dage frem på Planteinfo.dk under afgrøder/kartofler/kartoffelskimmel.

Når kartoffelskimmel konstateres, skal toppen fjernes øjeblikkelig, hvis kartoffelsorten har skimmelmodtagelige knolde. Det har Sava f.eks. ikke. Lige nu er kartoflerne ved at være udvoksede. Det kan faktisk være en fordel at fjerne toppen nu, da kartofler, som selv visner ned, bliver mindre kogefaste.

Kartoffelskimmel kan også angribe tomater, og det er langt alvorligere, da det kan ødelægge hele høsten. Eneste mulighed er hurtigt at fjerne alle angrebne blade dagligt. Hvis man får en varm og tør periode, kan man være heldig at stoppe angrebet.

Såtid for 2. afgrøde

Når man har fået ryddet bede efter høst af tidlige kartofler, løg og ærter og ryddet de jordbærbede, som skal nedlægges, har man pludselig en hel del kvadratmeter til rådighed, hvor der kan plantes nye jordbærplanter ud og sås nye afgrøder. Eller man kan vælge at give jorden en jordforbedringskur ved at løsne jorden grundigt og så en grønafgrøde.

Det er nu allersidste chance for at så salat, hvis man satser på de skal give fuldt udviklede salathoveder i efteråret. Brug igen de sorter, som udvikles hurtigt. Med andre ord de sorter, som først gav salat i foråret. En anden mulighed er at så en række vårsalat til efterårsbrug. Til overvintring sås først i sidste halvdel af august. Man kan også så en række almindelig rucola – men kun en lille række, da det endnu er så tidligt, at man måske kan risikere, at den går i blomst. Først hen i august sås til efterårshøst.

Man kan også så en række majroer, men kun en lille række, da de hurtigt bliver for store. Se også sidste uges havenyt – hvor der er nævnt en række sorter. Ud over disse sorter kan man i år også købe ‘Market Express F1’ (hvid) fra Hammenhögs og i Danfrøbutikker sorten ‘Teltower Rübchen Petrowski’ (lysgul). Kommer man til f.eks. Tyskland og Frankrig kan man finde mange flere sorter, da man her har en meget større tradition for at dyrke og navnlig bruge majroer i madlavningen.

Løg kan med lidt held overvintres som småplanter og give tidligere løg næste år. De kan enten sås nu eller sættes som stikløg i september.

Orientalske bladgrønsager kan man stadig nå at så, og også her er det næsten en nødvendighed, at der dækkes med fiberdug, hvis man vil kunne høste flotte bladgrønsager som f.eks. pak choi og mizuna. Daikon, som i daglig tale og på grønsagshylderne i supermarkedet hedder kina- eller japanradis, kan man også så nu til høst i sensommeren.

Hvis man har småplanter af grønkål, kan disse stadig plantes ud. Men da de ikke når at blive så store, kan de plantes med 30 cm mellemrum. Har man stadig porrerplanter, kan de også plantes ud og vil give nogle fine små porrer.

En længere sæson for jordbær og hindbær

Hvis man er væk fra haven i sommerferien er det næsten uundgåeligt, at man tager væk, mens der er enten jordbær eller hindbær at høste. Det er derfor en god ide at plante flere sorter, så sæsonen bliver længere. Der findes jordbærsorter, som modner fra midt i juni til omkring 1. august. Desuden er der remonterende sorter af jordbær, som giver en lille høst samtidig med de almindelige sorter og derpå den egentlige hovedafgræde i august og september. Der findes også en række efterårssorter af hindbær, de fås sorter med gule og røde hindbær.

Gamle og nye jordbærplanter

Jordbærplanter giver mindre bær med årene. De største bær får man de første 2 år, men udbyttemæssigt giver jordbærplanter normalt også et godt udbytte 3. år. Bærrene er mindre, men har en fin størrelse til at sylte. Jordbærplanter skal rengøres efter bærhøst og de ranker, som ikke skal bruges til nye planter, skal fjernes. Jordbærene gødes efter bærhøsten med et tyndt lag kompost, så de får ny bladvækst og kommer til kræfter ovenpå bærsætning. Gødes der for meget eller først i foråret, sætter jordbærplanterne mange blade og færre blomster og bær.

Jo tidligere man planter de nye jordbærplanter, jo større udbytte vil de give næste år, og i år er jorden oven i købet dejlig fugtig til at plante i.

Man kan bruge udløbere af egne planter til det nye jordbærbed, hvis alle planter i jordbærbedet ser sunde og frodige ud. Udløbere tages fra 1. års jordbær, evt. 2. års. Hvis der er bare nogle enkelte planter, som er små og ikke ser ud til at trives, så køb nye sunde planter. Det er ikke en formue – man får ca. 25 planter for 100 kr. Så kan man også samtidig afprøve nogle af de ny sorter, og ved at plante både tidlige og sene sorter, kan man have jordbær fra midt i juni til 1. august. Hvis man yderligere planter en remonterende jordbærsort, kan man også have jordbær i hele august og september måned.

Egne planter tages til udplantning, når de har slået rod. Man kan evt. grave urtepotter ned i bedet og få planterne til at slå rod her. Men det kræver, at man holder potterne fugtige, da de lettere tørrer ud end jorden i bedet. Til gengæld giver det en mere sikker udplantning.

Jordbær plantes normalt med minimum 50–60 cm afstand mellem rækkerne. Det giver både god luftcirkulation i år med fugtigt vejr og nok lidt færre skimlede bær, og god plads til at gå og plukke bær. Man kan dog vælge at tættere planteafstand, f.eks. 3 rækker på et 120 cm bed, men så skal den miderste række evt. ryddes efter 1. år og senest efter 2. år.

Mellem 1. års jordbær er der god plads til at dyrke en række hvidløg. Hvidløg sættes fra sidst i september og senest midt i oktober. Minusset er, at det er sværere at dække jordbærbedet med net mod fugle. Man kan også vælge at så en 20 cm bred række sneglebælg eller jordkløver mellem jordbærrene. Det holder på jordstrukturen vinteren igennem og giver en god jord, når det hakkes om i foråret.

Såtid for stedmoderblomster

Det er tid til at så stedmoderblomster til at plante ud i havens bede og krukker til næste forår. Der findes mange sorter i snart alle regnbuens farver, så det er en god ide lige at gennemtænke, hvor de skal stå og farven på de løgblomster og forårsstauder, som står i nærheden. De blå og hvide er flotte til de fleste løgblomster, mens de røde og orange kræver lidt mere omtanke med hensyn til naboplanternes farver. Men de kan selvfølgelig plantes alene i krukker og plantebeholdere.

Besøg åbne haver eller inviter selv til åben have

Det er altid sjovt at besøge andres haver. Der arrangeres mange steder i landet åben have i private haver, både af Det danske Haveselskab og forskellige havekredse og private – se vores arrangementskalender. Hvis du har en sjov, smuk, interessant eller spændende have, som du gerne vil vise frem til andre haveinteresserede, så kan du gratis annoncere en Åben havedag her på Havenyt.dk. Du skal blot indsende arrangementet til os.