Havenyt uge 13, 2005

Det er i år et lidt sent forår i år, og ikke mindst jordtemperaturen er stadig lav, selv under plastdækket, hvor de tidlige kartofler gerne snart skal sættes. Lige nu er tålmodighed en dyd, især da jorden nogle steder kan både kultiveres og rives, men jordbearbejdning af kold jord giver ikke samme gode jordstruktur som af en lunere jord, der smuldrer på en anden måde.

Bortset fra hvidløg er der næsten ingen afgrøder, som det kan betale sig at sætte eller så, inden jordtemperaturen er nået op på 8° C. Enkelte arter kan spire ved lavere temperaturer, men det går så langsomt med spiringen ved de helt lave temperaturer, at der er næsten ingen gevinst. Det er dog en god ide at så persille nu, da persille er lang tid om at spire og det sker bedst i forårets fugtige jord. Kan man ikke vente med at så, så kan man jo overdække et stykke jord med plast eller gamle vinduer, hvor jorden kan varmes op til lidt tidligere såning af spinat, løg, dild, radis, majroer og salat.

Et væld af forårsløgblomster

Vintergækkerne blomstrer stadig og nu er også de smukke dorothealiljer sprunget ud. Kun erantiserne har takket af for i år og er gået i gang med at sætte frø. Til gengæld spirer der små erantisplanter frem alle vegne, og det kan man være glad for, hvis man gerne vil have flere, eller man skal i gang med hakken for at fjerne dem de steder, som man ikke vil have forvandlet til erantistæpper om nogle år.

Men der spriger hele tiden nye forårsløgblomster ud. Krokus gløder nu i orange og lilla farver og man overser næsten de hvide, som er meget smukke, især mange plantet ud i en græsplæne. På krokusserne kan man aflæse, om det er havevejr. Er de lukkede, er det koldt og ingen sol, er de åbne og viser sig frem, så er det dejligt solskinsvejr og en god ide at skynde sig derud. Juleroserne står i fuldt flor i hvide, røde og lysegrønne nuancer. De blå blomster er også begyndt at dukke op: de blå dværgiris, små blå sibiriske scilla, blå anemoner og blå stedmoderblomster i plantekasser er fine sammen med gule påskeliljer. Og den første forårsstaude, der blomster, er lungeurten, hvor der både er blå og rødlige blomster samtidig. Nogle steder kaldes den af samme grund for mand-kone blomst. Og i løbet af ugen vil de allerførste påskeliljer måske begynde at springe ud.

Brug ventetiden bedst muligt

Mens man venter, kan man luge ukrudt i blomsterbedene, hegn, hække og under roserne eller rive grene og kviste af græsplænen, så den er klar til at kunne slås, når når foråret for alvor kommer i april, og den begynder at vokse.

De fleste stauder og krydderurter er begyndt at skyde, og det haster derfor med at få fjernet den visne top, mens man endnu kan få de visne stængler klippet eller brækket af længst muligt nede uden at beskadige de små fine skud. Faren for nattefrost er ikke ovre endnu og vekslen mellem frost og den hårde forårssol svider let de nye skud på de mere sarte planter, f.eks. fransk esdragon, så her skal man ikke fjerne dækket helt, men tynde lidt ud i dækket, så de små fine skud kan få lidt lys og luft.

Roser, hortensia og sommerfuglebusk skal først beskæres i april, når man er sikker på, at vinteren er ovre. Klematis ser visne ud, men kun de sentblomstrende, som sætter nye skud fra bunden og her danner nye blomsterknopper, skal beskæres i foråret. De tidligtblomstrende klematis har allerede ansat blomsterknopperne på skuddene, så hvis man klipper dem, fjerner man blomsterknopperne.

Derimod er det for sent at beskære træer og buske, da saftstigningen er startet og knopperne nu er ved at bryde. Hække kan dog klippes frem til knopperne, så det kan måske lige nås. Man kan også stadig lige nå at beskære efterårshindbær, brombær og vin.

Aspargesbedet skal luges og dækkes

Køkkenhavens bede skal man ikke bearbejde, førend jorden falder virkelig godt for kultivatoren, og foreløbig er jorden slet ikke varm nok til at så og plante i.

Der er dog et bed, som skal luges, så snart jorden er til at arbejde i, og det er aspargesbedet. Der er kun en god måneds tid, til de første aspargesskud dukker op af jorden. Af samme grund er man nødt til at håndluge aspargesbedet. Hvis man vælger at bruge hakke til at fjerne helt småt ukrudt med, så skal man nærmest skrabe hen over jordoverfladen, hvis man ikke vil risikere at ødelægge de allerførste skud nede i jorden. Hvis aspargesbedet ikke har fået gødning i efteråret, skal der tilføres en gang grov kompost som jorddække tidligt i foråret.

Hvis man har mulighed for at få fat i tang til at dække jorden med i aspargesbedet, så er det en god ide, da det forhindrer at ukrudtsfrø spirer. Når tangen formulder, frigives der næringsstoffer, bla. en hel del mikronæringsstoffer. Tang omsættes dog langsomt – det er derfor det er så godt til jorddække, så det er ikke en hurtigvirkende gødskning, der er tale om. Men med et konstant jorddække over år, får man en stabil tilførsel.

Lægning af tidlige kartofler

De tidlige kartofler sættes så snart jorden er 8°, og det ser ud til, at vinteren er slut. Lige nu er jordtemperaturen omkring 3–4° C, og den kommer ikke op på 8° C, førend nattemperaturen bliver højere.

Har man derimod plastfolie over et stykke jord, vil jordtemperaturen begynde at nærme sig de 8° C nu, hvor vi får lune dagtemperaturer. Midt på eftermiddagen kan den godt nå op på 12° C, men er kun omkring 3–4° C om morgenen. Jordtemperatur måler man med et jordtermometer, normalt i 10 cm dybde.

Med fortsat sol og knap så kolde nætter, kan det ikke vare mange dage, førend de tidlige kartofler kan sættes under plast. Man kan evt. nøjes med at lægge en halv snes knolde i første omgang, og så vente yderligere nogle dage, inden resten lægges. Tidlige kartofler skal ikke bruge så megen plads, så der sættes 3 rækker på et 120 cm bredt bed med 35 cm afstand i rækken. Plastfolien dækkes over igen efter sætning.

Forkultivering i drivhus

I drivhuset kan man nu begynde at tænke på at forkultivere en del af de grønsager, som skal plantes ud i maj, bl.a. porre, salat og kål. Den største fordel ved at lave sine egne udplantningsplanter er, at man selv kan bestemme sorten. Det giver sikkerhed for, om det er efterårs- eller vintersorter af porre og rosenkål, og desuden er der mange flere spændende kålsorter til rådighed fra frø, end man kan købe som udplantningsplanter. De allertidligste blomkål, kan det dog godt betale sig at købe, da blomkål er kritisk med temperaturer under forkultiveringen. I drivhuset kan man også så en lang række blomster til udplantning, f.eks. tagetes, ærteblomster, tropæleum og andre blomster, som ikke kræver høje temperaturer for at spire.

Normalt vil man ikke prikle og plante disse planter om, hvorfor det er vigtigt, at de har næring nok under hele forkultiveringen. Det gøres bedst ved at lægge et godt lag kompost i bunden af såkassen og derover en mere næringsfattig såjord. Dæk kasserne med klart plast og lad jorden varme op et par dage inden såning.

Efter såning dækker man med klar plast igen – det har også den virkning, at jorden forbliver fugtig under spiringen. Hvis nætterne er kølige, kan man evt. lægge isolerende bobleplast eller andet over, som kan forhindre, at jorden afkøles så hurtigt om natten.

Der er ingen grund til at forkultivere mange gange det antal planter, som man skal bruge, med mindre man nyder at forære planter væk. Det er bedre at så med lidt større afstand i såkasserne, så den enkelte plante får god plads. På den måde får man også gode udplantningsplanter med en god rodklump. Kål, salat og blomster skal helst stå med 3–4 cm indbyrdes afstand for at give gode udplantningsplanter, mens porrer kan stå tættere. Nogle planter er det en fordel at så i potter, hvis man kun skal bruge forholdsvis få eksemplarer af hver, eller planterne ikke tåler at få beskadiget rødderne ved udplantning. Ærteblomster er det f.eks. bedst at forkultivere i potter til direkte udplantning, gerne med 3–4 planter i hver 8–10 cm potte.

Plant om i tide

Hvis man har sået udplantningsplanter indenfor allerede i februar, er det sikkert en hel del, som skal prikles enkeltvis ud i potter eller i kasser. Meget tidligt såede tomater, chili, spansk peber m.m., er også ved at være så store, at de skal have en større potte. Især tomater har behov for en større potte, så snart rødderne har gennemvævet jorden. Det er vigtigt at plante om i tide, ellers vokser planterne ikke optimalt.

Tomater til friland skal sås

Frilandstomater kan ikke plantes ud, førend risikoen for nattefrost er ovre. Det betyder, at der kan være flere uger til forskel i udplantningstidspunkt, alt efter det lokale klima, hvor man bor. Hvis man bor et sted, hvor der normalt ikke kommer sen nattefrost, og man kan plante ud sidst i maj, skal der sås tomater til friland nu. Hvis man først kan plante ud i juni, kan man godt vente til en uge ind i april med at så, og det kan tilrådes, hvis man kun har vindueskarm til forkultivering. Har man derimod et drivhus, hvor planterne kan plantes om i store potter eller spande, indtil de kan plantes ud, er det en god ide at så nu, da man får modne tomater i forhold til, hvornår de begynder at blomstre.