Dyrkning af kartofler

Kartoflen, Solanum tuberosum, hører hjemme i Andesbjergene i Sydamerika. Den menes at være indført til Danmarrk i 1719, men der gik mange år, før man begyndte at dyrke den for alvor. Idag er den vor vigtigste grønsag, og der findes næppe en køkkenhave uden kartofler.

Dyrkningen har ikke altid har været helt uden problemer, men gennem forædling er der blevet skabt sorter, som er mere eller mindre resistente mod en del af de mange sygdomme, som kan angribe kartofler, hvis man ikke sørger for sunde læggekartofler og et godt sædskifte.

Kartofler og sædskifte

For at kunne forebygge sygdomme og skadedyr er det nødvendigt at have et sædskifte – det gælder ikke mindst for kartofler, kål og ærter. Sædskifte betyder, at man veksler med afgrøderne på de forskellige bede eller jordstykker, og hver familie må indrette sit sædskifte, så det passer til forbruget af grønsager. Et simpelt sædskifte over 4 år er:

• 1. år: kartofler/valske
• 2. år: kål/bønner/ærter
• 3. år: majs/agurker
• 4. år: rodfrugter/løg/porrer.

Hvis man år efter år vil kunne dyrke store flotte kartofler i køkkenhaven, kan man hvert år kun dyrke kartofler i maksimalt en fjerdedel af køkkenhaven. Valske bønner sås kun mellem de middeltidlige kartofler. Det giver samme udbytte i kartofler, men nogle kg bønner oveni. Efter kartofler kan man nå at så en efterafgrøde.

Jord og gødning

Kartofler tages op fra slutningen af august. Foto: Karna Maj

Kartofler kan dyrkes på al slags jord, især hvis man tilfører jorden rigelige mængder af kompost/husdyrgødning, som gør lerjorden mere smuldrende og øger sandjordens evne til at holde på vandet.

Kartofler er en tærende grønsag, så der skal være både rigeligt med kvælstof og kalium til rådighed, dvs, at der skal gødes godt inden kartofler, enten med kompost eller husdyrgødning, eller med diverse tørrede posegødninger. Mængde: Ca. 3–400 kg god husdyrgødning pr. 100 m² eller ca. 2 l helt omsat kompost pr. m² – nøjagtig mængde kan ikke opgives, da indholdet af kvælstof og kalium kan variere meget. Kartofler kan i modsætning til de fleste andre grønsager tåle frisk husdyrgødning. Hvis den tilføres om foråret, skal den blandes ind i de øverste 10 cm jord.

Man bør ikke tilføre jorden kalk før kartofler, da det fremmer skurvangreb. Visse kartoffelsorter er mere modtagelige for skurv end andre.

Dyrkning af kartofler

Selve dyrkningen er der absolut ingen ben i, og her får man både udbytte og kvalitet for en lille indsats. Der er himmelvid forskel på hjemmedyrkede, nye og friskopgravede kartofler og købte. For at få nye tidlige kartofler til Grundlovsdag, er det nødvendigt at dække med plast.

Tidlige kartofler sættes med 30 cm afstand i rækken og med 40 cm mellem rækkerne – på et 1,20 cm bredt bed kan man sætte 3 rækker. Sene kartofler sættes med 35 cm afstand og med 50–60 cm mellem rækkerne – på et 1,20 cm bredt bed sættes 2 rækker. Hvis man sætter 3 rækker sene kartofler på et 1,20 cm bed, får man mange små kartofler, mens 2 rækker giver noget større kartofler. Vægtmæssigt er udbyttet ca. det samme.

Indtil kartoflerne dækker jorden, holdes ukrudt nede ved 2–3 gange at hyppe jord op i en vold omkring kartoffelplanterne. Hypningen forebygger samtidig, at kartoflerne får lys og bliver grønne. En anden metode, evt. kombineret med 1–2 hypninger, er et tykt lag jorddække med halvt omsat kompost, hø eller halm (se foto). Fra jorddækket er lagt på, til kartoflerne skal tages op, er der intet arbejde – frøukrudt kan simpelthen ikke spire. Men evt. rodukrudt må man hakke eller hive op hele sommeren.

Med jorddække vil det normalt ikke være nødvendigt at vande. Men hvis jorden ikke er godt fugtig på det tidspunkt, hvor kartoflerne er på størrelse med hasselnødder, så kan det betale sig at give kartoflerne 20–30 mm vand – det kan betyde mange ekstra kilo kartofler.

Skimmelangreb

Bedste middel mod skimmel er at sætte gode forspirede kartofler, så snart jorden er bekvem og varm nok. De kan så nå at udvikle sig maksimalt inden et evt. skimmelangreb sætter ind efter midten af juli. Hypning med minimum 8 cm jord over knoldene kan forhindre, at regnen vasker evt. skimmelsporer ned til knoldene.

Man kan desuden forsøge at forebygge skimmelangreb med udtræk af padderok, eller ved pudring med alge- eller stenmel – der er fra praksis rapporteret om en virkning heraf. Der har også været praktiske erfaringer med at kompostudtræk havde en forebyggende virkning. Dette har FØJØ nu efterprøvet i forsøg med flere forskellige kompostpræparter under optimale forhold. Man fandt ingen effekt på kartoffelskimmel med kompostpræparater.

Hvis der kommer angreb af skimmel, er der kun ét at gøre: Fjern toppen, så sporerne ikke når ned og angriber knoldene. Sæt en fod på hver side af toppen og træk toppen op – herved fjernes også stænglerne. Kartoflerne skal blive i jorden til august og modne af.

Optagning og lagring

Kartofler tages op en dejlig solskinsdag sidst i august, lægges til tørre i solen og pakkes i kasser/sække, som opbevares mørkt, køligt og frostfrit. Det er vigtigt, at temperaturen holdes over 4–5° C, da stivelsen ellers omdannes til sukker og kartoflerne kommer til at smage sødt.

Sortsvalg

Kartoffelsorter skal man vælge efter smag! Men hvis man er så uheldig, at man har fået inficeret haven med kartoffelnematoder eller -brok, er man nødt til at vælge sorte, som er resistente. Det er også en fordel at vælge sorter, som ikke er så modtagelige for skimmel på knoldene. Se mere i artiklen Kartoffelsorter – modtagelighed for sygdomme

Ikke alle sorter trives lige godt på de forskellige jordtyper. Prøv nogle forskellige – der er forskel i smag, men så sandelig også i udbytte. Primula og Sava har et højt C-vitaminindhold.