Havenyt uge 31, 2004

Hvis ellers vejrforudsigelserne holder stik, så er der sidst på ugen mulighed for op til 25° varme om dagen og 15° om natten. Det vil kunne sætte lidt gang i udviklingen af tomater, agurk, melon, auberginer, basililkum og alle de andre varmekrævende planter, som i år langt fra har haft optimale udviklingsforhold. Selv i drivhuset har det været køligt i lange perioder. Og det er langt senere, at vi i år har fået de første tomater.

Det ville også være godt med en tør varm periode, da det kølige og fugtige vejr i nogle drivhuse har resulteret i angreb med kartoffelskimmel på tomatplanterne. Er det tilfældet, er det vigtigt at fjerne hver en stump angrebet blad og desuden holde døre og vinduer åbne døgnet rundt, så der er mindst mulig luftfugtighed.

I det hele taget er 2004 et år hvor svampesygdomme og skimmelangreb har kronede dage, men til gengæld er der minimalt med bladlus og indtil nu også kun få kållarver. Og netop denne variation er noget af det fascinerende ved at dyrke have – ikke to år er ens i udfordringerne ved at få planter til at trives optimalt.

Lys og luft i bedene

De fleste haver bliver let lidt forsømte i ferietiden – mens andre bliver passet ekstra god. I år vender mange efter flere ugers ferie hjem til en have med et godt lag ukrudt, da den våde sommer har givet ukrudtet uhørt gode vækstbetingelser. Med udsigt til sommervejr og navnlig mange dages tørvejr, er det derfor en god ide at få fjernet ukrudt, afbårne planter og i det hele taget tynde lidt ud i bedene, så der bliver mere lys og luft.

Ofte er det gode hjerte løbet af med os, og vi har ladet små selvsåede planter stå, f.eks. blomsterkarse, morgenfruer, valmuer, hjulkrone, dild, katost osv. – det såkaldt »pæne ukrudt«. Det hævner sig sidst på sommeren, hvor en hjulkrone fylder flere kvadratmeter, og blomsterkarse er ved at overvokse bl.a. kål, porrer og salat. Også grønsager som græskar og asier kommer let på afveje og indtager områder, hvor de ikke skal være.

En oprydning i grønsagshaven giver masser af grønne plantedele til komposten, måske så meget, at det er muligt at sætte en helt ny varmkompost. Derudover giver en sådan oprydning nogle fantastiske flotte buketter af det pæne ukrudt, hvis man både har blomster, frøstande af valmuer, dild og persille samt blomstrende løg, porre og salat.

Sommerbeskæring

Men også i haven øverste etage kan der være brug for udtynding og beskæring af træer og buske. Man skal beskære mindst muligt og så tidligt i plantens udvikling som muligt, da »sår« altid giver indfaldsvej for sygdomme, og jo mindre sår, jo bedre mulighed har træet for at danne en god sårheling. I modsætning til den almindelige praksis med vinterbeskæring, så er sommerbeskæring i juli og august faktisk det bedste tidspunkt at udføre arbejdet på, da træet bedre læger sår i vækstperioden. Dette er især vigtigt ved stenfrugt som kirsebær og blommer. Det er i øvrigt også meget lettere at vurdere virkningen, når der er blade på træet.

Kirsebærtræer

Hvis man er i den modsatte situation – masser af plads og lyst til at plante træer for at få skygge, så kan man jo overveje at plante kirsebærtræer. Her sidst i juli og først i august er det højsæson for både spise- og syltekirsebær. Det er således nu, at man skal ud og smage på sorter, hvis man vil plante sødkirsebærtræer til efteråret. I butikkerne er der som regel ikke sortsnavn på – en rigtig uskik som også gælder jordbær. Hvis man køber sødkirsebær i boder ved vejen, kan man måske få sortsnavnet at vide. Man kan også holde udkig efter nabolagets kirsebær og kan måske få lov til at smage – og være så heldig, at haveejeren kender sorten.

Når man skal plante sødkirsebær, skal man være opmærksom på, at ikke alle kirsebærsorter er selvbestøvende. Hvis man kun har plads til et kirsebærtræ, skal man vælge en selvbestøvende kirsebærsort og har da disse tre gode sorter at vælge imellem: Stella, Sunburst og Sweetheart. Sorter som Ulster, Büttnes Rote og Merton Late skal bestøves af andre sorter og kræver derfor mindst to træer. I Praktisk Økologi 6/2002 findes der i en artikel af Maren Korsgaard, som er økologisk frugtkonsulent, en oversigt over disse seks gode kirsebærsorter med angivelse af sæson, farve, smag, vækst, sundhed, oprindelse og bestøvning. I samme artikel findes en tilsvarende oversigt over blommesorter.

Såning omkring 1. august

Muligheden for at så nye afgrøder aftager hastigt, når vi når når hen omkring 1. august. Kun hurtigtudviklende planter og planter som tåler lave temperaturer i efteråret kan nå at udvikle sig til høst, f.eks. salat, majroer, ræddiker, kinesiske bladgrønsager. Og så er der de arter, som kan overvintre og give grønne blade i foråret, f.eks. spinat, vårsalat, vinterportulak og spinatbede.

Majroer, som sås i foråret, når man sjældent at få ret meget ud af, da de lynhurtigt bliver for store og træede i juni – de er mest delikate, hvis de høstes inden de er mere en 5–10 cm. I efteråret, hvor vejret er køligt og der er masser af vand i jorden, er majroer meget mere delikate og der er en lang brugssæson. Men det kræver, at man sår dem lige omkring 1. august. Man kan få majroer der er hvide, gule og rødlilla med hvid rodspids. De er alle hvide i kødet. Majroer sået på det her tidspunkt kan desuden i efteråret tages op og opbevares i kasser eller kule som kartofler.

Spinat og spinatbede til efterårsbrug kan sås nu – de kan også overvintre. Spinat til overvintring klarer sig bedst, hvis det er store planter, så det er en fordel at så indenfor de næste to uger i stedet for først i september. Det er vigtigt at tynde planterne til en afstand på 12–15 cm, hvis de skal udvikle store blade. Til høst i efteråret som småblade kan man nøjes med 6–8 cm afstand mellem planterne. Spinatplanter som står for tæt, går lettere i stok.

Vinterportulak har sukkulentagtige blade og er en af mulighederne for frisk vintergrønt. Planten giver også et fint grønt vinterdække af jorden – i frostperioder lægger den sig ned og kan blive helt rødlig, men bliver igen strunk, når det er tøvejr. Den skal sås indenfor de næste par uger og kan være svær at få til at spire. Det er nødvendigt at holde jorden fugtig, indtil den er spiret frem, hvilket kan tage flere uger. Den tyndes til 10–15 cm. Det er en fordel at lade den selvså.

Med lidt held kan man også overvintre spidskål og andre tidlige kål til tidlig afgrøde. I England, hvor man har et lidt mildere klima, er disse tidlige forårskål, helt almindelige i køkkenhaven, og man har særlige sorter til dette brug. I Danmark kan man i drivhus få kål i april og på friland fra sidst i maj måned. Den mest sikre afgrøde fås ved såning først i august i store potter eller på såbed. Planterne kan plantes i drivhus i efteråret eller på friland med overdækning med Bionet eller fiberdug som vinterbeskyttelse – det giver det sikreste resultat. Det er vigtigt at have fiberdug over fra såning til kålsommerfuglene holder op med at lægge æg, da planterne ellers ender som føde for kållarver i stedet for at blive til gode kraftige planter.

Stiklingeformering

Stiklingeformering er den letteste måde af formere en lang række arter. Det kræver bare, at man gør det på det rette tidspunkt. Lige nu kan man f.eks. stiklingeformere salvie. Riv et skud af med hæl – det er det udtryk, man bruger for, at man river skuddet af en mere forveddet gren og får en lille stykke med af grenen. Skuddet sættes i en sandblandet jord og med 1 cm sand øverst. Sæt en hvid plastpose over og sæt potten eller kassen med stiklingerne et sted i skyggen. Man kan let se, om det lykkes, da de så sætter nye skud.

Mange drømmer om lave buksbomhække rundt om blomsterbede og urtebede, og så kan det godt betale sig selv at lave planterne. Buksbom stikkes her i august–september i kasser med sandblandet jord med sand øverst. Stiklingerne klippes 8–12 cm lange, og bladene fjernes på den nederste tredjedel af stiklingen. Dæk med hvid plast eller et par lag fiberdug og stil kassen i skygge. Til forår begynder planterne at slå rod og kan plantes ud i rækker eller i potter til næste efterår. Der findes flere arter af buksbom.