Rundt i nydelige velplejede haver står der ofte amputerede træer og buske. Træagtige planter helt ude af balance med deres natur. I god tro er de skamskåret, og tilbage står hjerteskærende grimme planter og trives helt forfærdeligt. Meget af det bygger på vildfarelser om, at træagtige planter skal beskæres, overleverede holdninger som »der skal luft ind i kronen«, »der skal tyndes ud«, »de vil ikke sætte frugt uden beskæring«, »de skal formes, ellers bliver de grimme«.
Træer i naturtilstand bliver ikke beskåret, enkelte formes af vind og studses af dyrene, men de fleste beskæres slet ikke og klarer sig godt, ja oftest meget bedre end træer og buske i haverne.
Når man beskærer, bør man altid være klar over, at det er et indgreb, som koster træet. Man fjerner dele af træets produktionsapparat: bladene som skal sikre, at træet får energi. Og man skaber indfaldsveje for svampe.
Træerne klarer sig som regel bedst uden beskæring, men alligevel kan det være nødvendigt at gribe til beskæring.
Der kan være tale om knækkede grene, grene som får sår ved at gnide sig op af hinanden, der kan være grene som kommer i vejen for træer, huse m.m., det kan være, at man vil fremprovokere blomstring, o.s.v. Når vi af forskellige grunde kaster os ud i at beskære, er det om at klare det på en måde, så det gør mindst mulig skade, og gøre det på den årstid, hvor det går mindst ud over planterne.
Sommerbeskæring er uden al tvivl den bedste årstid for beskæring, hvis vi udelukkende ser på planternes trivsel. Der kan så være praktiske grunde til evt. at gøre det på andre årstider, frugter på træerne, man kan måske ikke se grenene for bare blade osv. Men mere præcist er tiden fra ca. 1. juli til ca. 15. september, hvor planterne er i fuld aktivitet, helt at foretrække. Der er ikke tradition for at beskære træer og buske i det tidsrum, men alle undersøgelser, f.eks. de meget storstilede og omhyggelige forsøg, som har været udført i Hamburg under professor Dujesiefkens ledelse, peger éntydigt på dette tidsrum.
Læg mærke til, at vi taler om sommerbeskæring af helt træagtige skud og grene. En anden »sommerbeskæring« er klipning, som holder sig til de urteagtige dele af planterne, hvad der giver en langt mere skånsom formning af planterne, men det er en anden sag.
Træer og buske har indbygget et sæt arveanlæg, som styrer deres reaktioner på såring. Når vi beskærer dem, opfatter de dette som en såring, og alle deres forsvarsmekanismer går i gang.
Indadtil opbygger de en indkapsling af det svampeangreb, som følger af såringen. På den måde sikrer de, at angrebet ikke inficerer hele træet. Udvendig går de i gang med en langsom overvoksning af sårfladen.
Indkapslingen består af fire elementer:
Overvoksningen er mere enkel. Her breder arvæv, såkaldt kallus, sig ind over sårfladen år for år. Når den er komplet, har planten genskabt en normal saftstrøm gennem stamme eller gren.
Sommerbeskæringens metode er den samme som vinterbeskæringens. I bedste fald har træet på forhånd dannet en grenkrave ved foden af den gren, som skal væk. Så saver man simpelthen grenen af lige uden for kraven.
Hvis grenkraven ikke er synlig, kan man få træet til at danne den ved at hæmme grenen i væksten. Hvis man fjerner maksimalt 2/3 af grenens sidegrene i løbet af en vækstsæson eller to, vil der blive dannet en grenkrave. Har man ikke tid til at vente på, at kraven dannes, så saver man grenen over dér, hvor kraven kunne have været. Find stedet ved at tænke en linje, som begynder inde i grenkløften, lige over barkkammen mellem gren og stamme, og som går omtrent vinkelret ud på tværs af grenen.
Når beskæringen er færdig, må der ikke findes stabbe efter grenene, for de samler svampeangreb. Det er jo en madpakke til svampene. Der er heller ingen grund til, at sårfladerne skal smøres med diverse sårbehandlingsmidler. De bedste af dem gør ingen skade, men ingen af dem gør gavn. Det gavnligste er, at såret tørrer ud hurtigst muligt.
Sommerbeskæring giver tre fordele:
Inden man kaster sig ud i at beskære, er det vigtigt helt at gøre sig klart, hvorfor man nu vil beskære. Som nævnt kan der være tale om en sundhedsbeskæring, altså hvor man vil rette op på udefra kommende skader på planterne. Det vil som regel være den type beskæring, som er nødvendig, men man kan også beskære med helt andre mål end at skabe sunde planter.
I langt de fleste tilfælde er beskæring af frugttræer med et andet mål end træernes vitalitet. Her vil man beskære for at få større frugter, for at sikre lys til frugterne osv. Alt sammen indgreb som vil skade træet, men som for professionelle frugtavlere er nødvendigt, men for de fleste haveejere har det ikke den store betydning.
Det kan også være, at man ønsker at forme træet. Det kan også være i orden, men man skal ikke tro, at det gavner træet. At forme er et spørgsmål om smag, men man vil altid skade træet.
Men lige meget hvilke mål, man har, kan det altid være fornuftigt at holde sig til de simple regler, der sikrer træet størst overlevelsesmulighed. Altså: beskær om sommeren, skær ind til grenkraven og ikke ind i grenkraven, beskær så tidligt som muligt, altså medens grenene er tynde.
Det er sjovt at beskære, og saks og sav tager ofte magten. Hvis man vil have sunde træer, så begræns beskæringen.
Du kan læse mere om sommerbeskæring og beskæring i øvrigt i »Træer i byen. Træpleje og økologi« af Sten Porse og Jens Thejsen. Bogen er udgivet af Dansk Center for Jordbrugsuddannelse. Kan bestilles på tlf. 8747 5700 eller lånes på biblioteket.
Egetræ i en naturskov – her ses grenkraverne tydeligt. Foto: Jens Thejsen
Grenen skæres af lige uden for grenkraven. Foto: Jens Thejsen
Vellukket overvoksning på et meget stort, gammelt bøgetræ. Foto: Karna Maj
Søg i forhandlerguiden:
Find det rette haveredskab til beskæring
Topkapning og beskæring af store træer
Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Beskæring > Beskæring af træer om sommeren
Kommentarer
Der er 25 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…