Få succes med køkkenhaven – med gode råd og møg

Min mand og jeg flyttede for 2 år siden et stenkast uden for Herning, før boede vi inde i centrum med kun en lille have. Min mand er slet ikke havemenneske og har igennem årene hørt på mine evige suk om at flytte lidt uden for byen. Nu fandt vi så stedet, og jeg er nu den heldige ejer af 1 hektar have. Hmmm… Første år var bare en total skuffelse. Jeg havde knoklet som en gal med at få al vildnisset lavet om til noget, der lignede en køkkenhave, og så var resultatet bare lillefingertynde gulerødder, og ingen rødbeder.

Jeg var godt klar over, at det nok var jorden, der trængte til et ekstra pift, og begyndte derfor i januar måned sidste år at trave frem og tilbage mellem min nabo og os med en trillebør, som jeg fyldte op med grisemøg fra hans møgbunke. Og hold da helt op, hvor har vores vennekreds – som alle er byboere, grint af mig, mine gummistøvler og min kamp for at få liv i urtehaven.

Sidst på vinteren i 2014, tilmeldte min veninde mig til nyhedsbrevet på Havenyt, og jeg besluttede mig for at følge det slavisk. Jeg har indsamlet græs, prøvet at lave kompostbunke. Kompostbunken er dog endt omme ved mine små vietnamesiske hængebugssvin, som jeg har anskaffet mig for at få noget gødning fremover. Jeg har anskaffet vandbeholder til regnvand, jeg har hyppet kartofler og pillet ukrudt – og fik et godt resultat.

Hvem var det, der trak på smilebåndet, da det viste sig, at der pludselig var kartofler og gulerødder og rødbeder under toppene – det var mig. Med det resultat, at nu er den bagerste ende af haven, som stod ubrugt hen, delt op i tre dele og er nu blevet til »Kolonihaveforeningen af Lille Bassumgårds venner«. Ja, nu er tre hold by-venner, der ikke selv har have, begyndt at lave deres eget lille haveparadis, med køkkenhave. De er nu lige så fjollede som mig.

Ud over haven, har jeg som tidlige skrevet, anskaffet mig et par svin, og har genoptaget min barndomshobby, som kaninavler.

Molle – et vietnamesisk hængebugssvin, der levere møg til min have, spiser mit ukrudt, og har lige leveret 6 små grislinger, der skal slagtes til forsommeren. Foto: May-Britt Drews

Opsamlingssystem til kaninlortene Foto: May-Britt Drews

Nu er det bare ikke kun hygge, men også til kød – og gødning. Jeg har lavet opsamlingssystem under kaninburene, hvor lort og tis, ganske enkelt let og elegant triller ned i, og i stedet for halm, startede jeg her i efteråret på at tage visne blade ind i burene. Kaninerne elsker de visne blade, og det der ikke bliver spist, tisser de godt og grundigt igennem, hvorefter jeg tager det ud i haven, hvor jeg selvfølgelig først har lagt et ordentligt lag kaninmøg, og indsamlet grisemøg, og derefter de tissede blade henover.

Koncentreret kaninmøg, på vej ud på det stykke, hvor jeg havde rodfrugter i sommers. Baljen er en del af opsamlingssystemet til kaninmøget. Foto: May-Britt Drews

Blade fra kaninburet, klar til at komme ud i haven Foto: May-Britt Drews

Et lille indblik i hvordan det ser ud, når det er dækket med møg, og derefter blade. Det ligner en hel kirkegård – forskellen er bare, at der er liv under mine bunker! Grenene er for at holde på bladene. Foto: May-Britt Drews

Tak til havenyt

Jeg følger Havenyts tips og råd – og vupti, så er min køkkenhave blomstret op. Så det jeg egentligt bare vil sige er, at hvis man følger »opskriften«, så bliver retten god.

– May-Britt Drews