Indianerbed set i Californien

For mange år siden boede vi en tid i Californien. Der så jeg hvordan Indianerne dyrkede de tørre og stegende hede områder med kun lidt eller ingen mulighed for vanding.

I små kvadratiske, let nedgravede bede (ca. 2 × 2 m) dyrkedes majs. Under denne var der plantet agurker, hvis store blade dækkede jorden og holdt på nattens fugt og det evt. sparsomme tilførte vand.

Da majsen var ved at være udvokset, blev der plantet stangbønner. Et par stykker ved foden af hver majsplante, som nu efterhånden som den modnede og tørrede ind udgjorde en perfekt støtte for stangbønnerne. Bønnerne samlede via deres knoldbakterier kvælstof til den næste afgrøde i bedet. Praktisk og gennemtænkt.

Der blev høstet 3 afgrøder samtidig med at jorden blev holdt vedlige næsten af sig selv. Nu kræver majs, bønner og agurker desværre ret meget sol og varme over en længere tid, så et sådant bed vil næpppe lykkes hvert år i vort klima, men ideen med højt + lavt jorddækkende + klatrende + en kvælstofsamler kan måske bruges ved at kombinere andre køkkenurter med f.eks. blomster, så man også fik insekterne med.

En gruppe forkultiverede solsikker med støtte, kunne være stativ for stangbønner og et bunddække af minigræskar (squash) giver nok mere end frilandsagurker i en våd sommer, men måske bliver de for voldsomme; så kunne man så salat i stedet.

I tippet »Mit indianerbed« indsendt af Syss Karll kan man læse om hendes erfaringer med at lave et indianerbed under danske forhold.

– Kirsten Lindberg