Skal vi give op eller bruge gift?

Vores have, som vi overtog sidste år, er desværre inficeret med ukrudt i en uhyggelig og sjælden grad. Vi har havepest, skvalderkål, kvik, padderokker, snerler – vi kunne blive ved. Men det er især havepest og skvalderkål, der volder os problemer. Hvor det er muligt, har vi gravet rødder op og/eller dækket med sort plast og barkflis. Men så er der skvalderkålen i hækken og stauderne, og havepesten, der vælter op langs kanterne af vores fliseopbyggede højbede og midt i roserne.

Sidste år fjernede jeg møjsommeligt så meget som muligt af skvalderkålsrødderne i ligusterhækken, og det er lidt deprimerende at se, at de mange timers arbejde har været forgæves. Den er tilbage på fuld styrke!

Men her er det i det mindste muligt at komme til. Anderledes er det i japankvæden, hvor man ikke kan komme til på grund af torne. Og man kan ikke rigtigt få fat med tykke handsker.

Skvalderkålen er dog det rene vand i forhold til havepesten. Den gror med ufattelig kraft og dukker op flere og flere steder. Det er jo en bedragerisk plante, der de første år ikke gør meget væsen af sig, førend den har samlet næring nok i de store pælerødder og pludselig viser sit sande jeg. Vi har visse steder møjsommeligt fjernet fliserne og gravet de 30–40 cm lange og tommetykke »havepestgulerødder« op, men det tager henved en dag at rense ca. 1 kvadratmeter fuldstændigt. Gang det op med antallet af kvadratmeter og de til rådighed værende weekender – så vil det tage flere år at komme igennem. Så det er vist ikke en realistisk mulighed. Og egentligt er det vel ikke særligt økologisk at bruge så enorme mængder energi på noget ukrudt.

Jeg tror ikke, det er praktisk muligt at udpine havepest. Der må være næring til flere år i de tykke pælerødder. Og i modsætning til hvad man ellers siger, trives både skvalderkål og havepest fint midt i vores græsplæne! Det må vist være et bevis på at gentagen halshugning af ukrudtet ikke altid er nok.

Nu til det egentligt spørgsmål. Vi hader kemi i haven, men er ved at måtte kapitulere. De mekaniske metoder er ikke brugbare, og skygning kan vi ikke lave alle steder. Vi har derfor overvejet et præcisionsangreb med glyphosat, penslet på de enkelte planter. Det kan naturligvis ikke benyttes i hække og buske, men vil være en mulighed i bedkanterne.

Men vi vil gerne overbevises om at der findes en alternativ, brugbar strategi. Kan I hjælpe os med dette?

Med venlig hilsen
Martin Larsen, juni 2004

Svar

Allerførst skal vi måske bringe en advarsel til kommnede huskøbere: Se ikke kun på huset inden køb. Vinduer og tage kan skiftes hurtigt og koster godt nok kroner, men en have med så massive problemer med flerårigt ukrudt tager al fritid i mange år, og det er rent faktisk umuligt nogensinde at blive det helt kvit, da det sikkert også har fået lov til at smide frø i en totalt tilgroet have. Faktisk burde huspriser også være afhængige af havens tilstand og der burde være en ukrudtsmærkning.

Men det er jo lidt for sent for jeres vedkommende, og jeg kender selv alt for godt problemet. Selv om man bruger megen energi, så er det ikke altid nok, da der også skal følges op på alle de områder, som man rydder, og på et tidspunkt får man ikke gjort det godt nok, og så er problemet tilbage. Efter snart 25 år med en gammel have med masser af skvalderkål og snerler samt lidt kvik og havepest er jeg nået dertil, at jeg har nogle områder under træer og buske, hvor jeg ikke orker mere og skvalderkål er grønt bunddække. Andre områder er 99,9% fri for det flerårige ukrudt – det er de blomsterbede, som jeg orker at holde luget. De resterende blomsterbede er blevet nedlagt og lagt ud som græsplæne for tiden. Min erfaring er, at skvalderkål over år kun overlever i græsplænen, hvis de har rodforbindelse til planter uden for græsplænen. Køkkenhaven er uden de store problemer, men jeg har af samme grund ingen bedkanter, så her kan jeg få fjernet rødderne effektivt. Men snerler er der dog ikke blevet mindre af i køkkenhaven selv efter 25 års intensiv dyrkning.

Under hækkene hakker jeg med mellemrum eller hiver de store blade hives af, når det ser for slemt ud. Jeg har opgivet at luge – det kommer, som du skriver, igen. Problemet er helt klart størst rundt om planter, træer og buske, som man ikke ønsker at fjerne. Her kommer det flerårige ukrudt igen, hvis man bare vender det blinde øje til i et par måneder. Skvaldekål breder sig 1–1,5 meter om året, hvis man intet gør. Og havepest er virkelig en pest, hvis de først har fået så godt fat, som i din have.

Om du skal bruge gift. Hvis du vælger at bruge Roundup, så synes jeg i hvert fald, at du skal lave en prøve på et lille areal på de forskellige ukrudtsarter, så du kan se, om det overhovedet har den ønskede virkning, inden du anvender større mængder. Hvis Roundup virkede 100%, som firmaet lover, så er det jo underligt, at de haveejere, der sprøjter, bliver ved med at sprøjte år ud og år ind.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave