Spørg eksperterne

Hvordan fjerner jeg brændenælderne mellem 2-årige træer?

Jeg har plantet et stykke på ca. 2000 kvm. til med sitka, omorika, lærk, ask og birk, du ved sådan lidt forskelligt. Nå, til problemet. Det er, at imellem de ca. 2 år gamle træer er der tykt med brændenælder. På stedet før har der både gået gæs og heste, så det er ikke så sært vel? Hvad gør jeg, inden jeg vil gør brug af sprøjtemiddel, og det vil jeg nødig. Jeg mener, en kratrydder ikke vil løse problemet, da det virkelig er tykt med nælder. Jeg er uddannet skovbruger så bare kom med alternative råd. Jeg kan bare ikke komme på, hvad jeg skal stille op.

Med venlig hilsen
Pia Piel, marts 2002

Svar

Vi er blevet vant til, at brændenælder er af det onde. De skal ikke være der, så hvordan får vi dem væk? Men sagen er den, at nælderne er et glimrende jorddække i den periode, der går, indtil træerne er store nok til at kunne skygge dem ihjel. Nælderne fungerer med andre ord som en dækafgrøde. De er samtidig indikatorplanter, der viser jordens høje indhold af opløselige gødningsstoffer. Så uden dem ville der bare være det, der er værre (tænk selv efter, hvad det kunne være).

Men – hvis man nu gerne vil kunne færdes mellem de unge træer, eller hvis man betragter nælderne som konkurrenter til træerne, – så må der jo gøres noget. Det eneste meningsfulde, man kan anvise, er at slå nælderne med le eller kratrydder. Det vil ganske rigtigt ikke løse problemet, hvis en løsning er = en udryddelse af nælderne. Til gengæld kan det holde dem nede på et acceptabelt plan, så de er til at leve med.

I øvrigt viser praktiske erfaringer, at nælder har en glimrende virkning på træernes trivsel, en virkning i øvrigt, som svarer nøje til den, man kan opnå ved at så hamp ud som læ- og ammeplanter.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ukrudtshajen

Rullerenser – hjulhakke – såmaskiner

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Ukrudt > Hvordan fjerner jeg brændenælderne mellem 2-årige træer?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider