Brændenældevand som gødning

Af Hervé Lognonné, www.havelab.dk

I det tidlige forår, 2017, lavede jeg to baljer brændenældevand med nogle dages mellemrum. Den første kom til at stinke som forventet, den anden kom til at lugte helt anderledes – lidt sur sødt med en snert af en fermenteringslugt. Det undrede mig, og samtidigt fortalte det mig, at jeg egentligt intet vidste om den proces, som foregik i disse baljer. Jeg blev nysgerrig og gik på opdagelse på internettet.

Fransk inspiration
Fordi jeg både kan fransk (jeg er franskmand) og engelsk, har jeg fået for vane at undersøge det samme emne på forskellige sprog. Det har vist sig ofte at give et mere nuanceret billede af et emne.

På de franske sider mødte jeg Erik Petiot, Bernard Bertrand og Jean-Paul Collaert og deres 30 års erfaringer med emnet Les plantes au secours des plantes (planter som hjælper planter).

Normalt er dette ikke et velkomment syn, men ved at bruge nælderne til gødning bliver det hele anderledes. Foto: Simon Steinberger

Der blev jeg gjort opmærksom på, at planteekstrakter kræver omhyggelighed, viden og erfaringer både i fremstillingsprocessen og i den måde de anvendes på: Ingen tilfældigheder, men observationer, erfaringer og viden.

Brændenældevand er et godt eksempel. Den almene opfattelse af, at brændenældevand er klar til brug, når det er slimet og stinker, viste sig at være helt forkert. Det tilfører godt nok de mineraler, som brændenælder indeholder, kvælstof m.m., til jorden, men hvis man har ventet så længe, så det for alvor begynder at stinke, har man samtidigt sat gang i en forrådnelsesproces, som ikke umiddelbart er til gavn for planterne. Laver man til gengæld et kontrolleret, fermenteret brændenældeekstrakt, som er klart, lysegult og lugter af kumarin, vil det tilføre planterne den samme mængde mineraler plus store mængder antioxidanter – noget som planterne har godt af ligesom vi mennesker.

Det måtte jeg selv prøve.

Opskrift på brændenældevand

1 kg fint hakkede brændenælder

10–12 l vand eller regnvand

Udstyr
1 plastikspand med tappehane som kan lukkes tæt.

1 plastiklåg eller lignende af lidt mindre diameter end spandens, som kan sikre, at brændenælderne bliver dækkede af væsken under hele processen.

Alt udstyr er rent (vasket med børste og sæbe) og skyllet flere gange for at undgå sæberester.

Indikatorpapir eller pH-meter (skal kunne måle pH mellem 5,2–6,8).

Fremgangsmåde
Brændenælderne hakkes småt og røres rundt i vandet.

De dækkes med det »flydende« låg (evt. med vægt for at sikre, at de holdes dækket af væsken), låget lukkes, og der indsættes et gærrør.

Spanden stilles et mørkt og lunt sted (ca. 20 grader) – helst uden de store temperatursvingninger.

Efter et par dage tappes der et lille glas af væsken. Der skulle gerne vise sig noget hvidt skum på toppen af glasset. Der kan evt. måles pH – pH-værdier vil de første dage være alkalisk mellem 8–11. Dette gentages hver dag, indtil det skum, som er i glasset, forsvinder i løbet af 30 sekunder, og pH-værdien skulle gerne nu befinde sig mellem 4 og 6.

Væsken skulle også gerne være klar og gul. Får den lov til at iltes, starter forrådnelsesprocessen, og væsken ændrer farve; først til grøn og så brun.

Anvendelse og opbevaring
Brændenældevand fortyndes 1/10, når planten skal tilføres gødning og i løbet af vækstsæson (ca. hver 2. uge).

Væsken kan opbevares køligt, mørkt og iltfrit i en beholder (blød plastikflaske så luften kan presses ud) i nogle måneder afhængigt af temperaturen (se på farven, om væsken har taget skade af opbevaringen).

Lidt mere om brændenælder
I min søgen efter mere viden om brændenælder, fandt jeg en spændende artikel om brændenælder forfattet af Rolf Peterson, Väkstfysiologisk Institut, Lunds universitet, i Praktisk Økologi 6/1985 (artiklen kan skaffes via bibliotek). Artiklen omhandler et forskningsprojekt om nældevand. En artikel som jeg stærkt kan anbefale. Artiklens overskrift er: Nældevand virker!

Her omtales brændenældevand som næringsgivende og bio-stimulerende. Udover mange andre spændende oplysninger om brændenældevands betydning for planterne (bl.a. længere rødder) indeholder den også denne vigtige tabel om brændenælders indhold af mineraler på forskellige årstider:

De forskellige indhold må give forskellige anvendelsesmuligheder. Kunne man forestille sig brug af brændenælder som jorddække vinteren igennem og hermed tilføre kalcium til jorden?

Friske brændenælder som gødning
Til sidst kan jeg tilføje, at jeg de sidste år har brugt frisk snittede brændenælder og kulsukker som jorddække tre gange i løbet af vækstsæsonen som den eneste gødning til mine tomatplanter, og det er med flotte resultater.

Du kan læse mere om brændenælder på havelab.dk. Jeg modtager gerne kommentarer. Fælles erfaringer er guld værd, så du kan også finde mig på Facebook.

Del på Facebook