Træer, klima og biodiversitet

2020 er udnævnt til at være Naturens år, og »Vores Natur« er et projekt, hvor Friluftsrådet, DR, Naturstyrelsen m.fl. sammen vil give danskerne større viden om og mere lyst til at bruge og passe på naturen. Læs mere om Vores Natur >

Landsforeningen Praktisk Økologi er med i en del af projektet, og i den anledning bringer vi en serie på fem artikler i vores medlemsblad om, hvordan vi kan bruge og fremme naturen i haverne. Her på Havenyt.dk bringer vi også disse artikler, da Havenyt.dk ejes og drives af Praktisk Økologi.

Dette er artiklen »Træer, klima og biodiversitet«, som er bragt i bladet Praktisk Økologi 02–2020.

Træer, klima og biodiversitet

Træer er utrolige. De er stedbundne og skal ikke fare omkring for at skaffe sig føden – stille og roligt henter de vand og mineraler og har gang i fotosyntesen. De kan måske blive op til 1000 år gamle, og nogle kan endda blive flere tusinde.

Men deres liv er ikke altid lige harmonisk; de skal kæmpe om vand og mineraler i jorden, de skal kæmpe om sollyset, og der er et utal af levende væsner, som gerne vil udnytte træet.

Gennem millioner af år har træerne lært sig overlevelsesteknikker. De individer, som har kunnet overleve skader og angreb af svampe og dyr, har gjort arterne stærke, og de, som har kunnet udnytte samarbejdet med andre væsner, har overlevet.

Træer er med deres bidrag til biodiversiteten og CO2-binding også en vigtig brik i kampen for at sikre vores klima. Der er masser af tiltag om at plante træer, men det er lidt forenklet og ikke nok kun at fokusere på plantning af træer. Hvis det skal hjælpe på klimaet og biodiversiteten, skal der noget mere og andet til. Der skal blandt andet plantes mange hjemmehørende træer og træer, som passer til stedet, og der skal sås træer og vilde urter og tænkes i naturlig succession.

Træer trives i netværk

Stort set alle træers natur er at vokse i skove – forskellige arter i forskellige skovtyper. Eksempelvis vokser rødel primært i ellesumpe, skovfyr i næringsfattig nåleskov, kryptomeria i japanske og kinesiske bjergskove, stilkeg i egeskove og krat.

Træerne vokser ikke alene, de vokser sammen med deres artsfæller, men også med mange andre planter, svampe og dyr. Nogle danner de et fint symbioseforhold med, andre er fjender.

Over jorden kæmper de om lyset og plads og har en kæmpe kamp mod skadevoldere som insekter, bakterier, svampe, fugle og andre dyr, som gør brug af træet. I jorden er der også et mylder af liv. Der er pladskamp, hvor rødderne fra de mange arter vikler sig ind og ud mellem hinanden, og nogle vokser måske sammen. Der er et spændende svampeliv, hvor nogle lever af levende ved, nogle af dødt og andre, som er symbiosesvampe – bl.a. alle rødhatte, kantareller, fluesvampe og mange flere.

Svampene har ikke fotosyntese og må skaffe sig føden på anden måde. Symbiosesvampene låner sukker fra planterne og leverer vand og bl.a. fosfor og kvælstof tilbage og bliver samtidig modstandsdygtige overfor bakterieangreb. I naturen har næsten alle planter en eller anden form for samliv med en svamp.

For mange træer er dette symbiotiske forhold helt nødvendig for overlevelsen – eksempelvis skovfyr i et meget næringsfattigt område. I dette naturkaos findes endda snyltere, som er så smarte, at de snylter på symbiosesvampene, eksempelvis almindelig snylterod Monotropa hypopitys ssp. hypopitys.

Træer og biodiversitet

Træerne i de naturlige skove trives i et biologisk mylder. Gennem mange år er en fantastik biodiversitet opstået – her er både nytte- og skadegørere. Det er denne mangfoldighed, man kan ønske sig, når der etableres træer.

Naturligvis er det urealistisk at opnå samme niveau af biodiversitet som i naturen, netop fordi tiden og pladsen er afgørende faktorer. Men det betyder ikke, at vi bare skal være ligeglade, vi kan godt hjælpe biodiversiteten på vej i vores haver.

Det handler om mangfoldighed, struktur og alder. Vi skal skabe muligheder for mange arter ved at lave forskellige lys- og skyggeforhold, forskellige vindpåvirkninger og sørge for at bevare de gamle træer, buske, grene og blade.

Det kan blandt andet gøres ved at etablere planter, som passer til det sted, man har, vælge planter, som i sig selv giver biodiversitet og underplante eller -så vilde urter.

Urterne er ikke kun til nektar og pollen, de beskytter og beriger jorden, og det betyder levesteder for mange insekter. En jordbund med rødder og blade er med til at skabe et langsomt omsætteligt førnelag, som giver liv og skaber humus.

Undersøg stedet

Ligegyldigt om man skal plante, så eller bare lade gro, om der skal være ét træ eller hundrede, så er det vigtigt at starte med at vurdere sit sted. Hvordan er jorden? Hvordan med lys- og skyggeforhold? Hvad vokser der i forvejen? Har man først undersøgt sit sted, så er det lettere at vælge de planter, som kan trives på stedet. Hvis man vælger de rigtige planter, vil de som regel også udvikle sig bedst.

Et enkelt træ i haven

I en lille have kan der ofte sniges et par træer ind – eller i hvert fald ét træ. Det bliver måske ikke den store CO2-binding og biodiversitet, men lidt er heller ikke så tosset, bare naboerne også etablerer træer og urter.

Er det en lille, varm have med en almindelig muldjord, er det oplagt at vælge et æbletræ eller måske en kvæde (kan købes som træ, men er ofte en busk). Det er planter, som både giver nektar og pollen.

I forhold til CO2-binding er det selvfølgelig bedst med træer, som bliver store og gamle som eg, avnbøg og skovfyr, men det er lige så vigtigt at få skabt en god bund under træet.

Tænk ikke nødvendigvis i noget, som kan spises, men hvad der kan klare sig under træet, og som passer til jorden. Her kunne det eksempelvis være skovbundsurter som krybende læbeløs, hvid anemone, skovjordbær, skovmærke og hulkravet kodriver. Det er hjemmehørende urter, som skaber et godt biologisk liv. Et enkelt træ og en god bund kan sætte gang i biologiske processer, som måske giver hele haven større biodiversitet.

En havelund

Ét enkelt træ er altså godt, men skal det virkelig batte noget, skal der plantes flere. Måske er der ikke plads til en skov, men en lille lund kan gøre underværker. En lund består af både træer, buske og flerårige urter. Vælg også her planter, som passer sammen og til stedet. Er det en lidt fugtig jord, kan det eksempelvis være dunbirk, ask, el, solbær, tørst og urter som kattehale, trævlekrone, kvan og engstorkenæb. Er jorden mere tør og sandet, kan det eksempelvis være alm. røn, hvidtjørn, måske ene, skovfyr og blågrøn rose og urter som blodrød storkenæb, blåhat, hvid okseøje og hulkravet kodriver.

Det er også en idé at høste frø fra lignende steder i naturen og udså disse for på den måde at hjælpe biodiversiteten godt på vej. Er det ikke muligt at afse hele have til havelunden, kan det naturligvis kombineres med den spiselige have, men mange af de planter, som dyrkes for at spise, har ikke så stor biologisk værdi, medmindre det er flerårige krydderurter, som man sagtens kan integrere i havelunden.

En lille skov i haven

Er haven en stor landbohave, kan der måske afses plads til en lille skov. Den kan etableres på forskellige måder. Får jorden lov at ligge brak længe nok, skal den nok springe i skov, men det kan tage tid, og resultatet bliver måske nærmest »mononatur« eventuelt kun med birk eller tjørn.

Haveskoven kan hjælpes på vej ved at plante og så. Er jorden ikke hverken våd eller tør, er det oplagt at skabe en blandet løvskov. Udgangspunktet kan være træer som avnbøg, navr, stilkeg og skovæble, og buskene kan være alm. benved, kvalkved, tørst, æblerose og ribs, og dunet gedeblad hvor der er skygge. Bunden kan være bregner som mangeløv, fjerbregne og vilde stauder som himmelblå lungeurt, hvid anemone, skovmærke, skovjordbær og vårfladbælg.

Hvis man ikke kan dy sig, så kan man naturligvis indplante spiseæbler, men hvis vi skal tænke på biodiversitet og CO2 -binding, bør der ikke fokuseres på, hvad vi selv kan spise, men på vækstkraft, bier, sommerfugle, fugle osv.

Skal man virkelig have liv i sin biodiversitetsskov, er det en idé at indså urter fra lignende skove i nærheden og lade blade, grenbunker og dødt ved blive i haven/skoven – det gør underværker for biodiversiteten. Det døde organiske materiale giver ekstra liv til bakterier, svampe, larver, fugle og meget mere.

En skov

Bor man, hvor der er mulighed for et lidt større areal til træer, er der store muligheder for at gavne både klima og biodiversitet. Grænser arealet op til en skov eller et mangfoldigt hegn, er det oplagt at lade det hele komme af sig selv. Dette kaldes naturlig succession, hvor det hele får lov at springe i skov.

Det skal nok lykkes, men det kan tage tid, og man kan være uheldig, at det hele bliver ensidigt. Græs er en biologisk succes og vil ofte tage over i mange år. Man kan derfor starte med at pløje og harve jorden, så græsset ikke vinder fra starten.

Man kan også hjælpe lidt på vej ved at så nogle træer, buske og urter, som man bestemt gerne vil have. En endnu mere sikker måde er at plante enkelte træer, buske og urter. På den måde får de en start i forhold til græsset.

Man kan også vælge helt at lade stå til, og med tiden (måske om lang tid) kommer der en god biodiversitetsskov ud af det. Man kan også hjælpe lidt til ved at slå og fjerne græsset de første år, det giver træer og buske mulighed for at få et forspring i forhold til græsset, som er det største problem.

Det vilde

Mulighederne er mange, når der skal skabes biodiversitet og CO2-binding, men også selve plantesystemet har betydning. Den traditionelle dyrkning med lige rækker og ukrudtsbekæmpelse i stor stil giver ikke biodiversitet. Vil man starte fra frø, så så i uregelmæssige felter, og skal der plantes, så gør det mere asymmetrisk – plant naturligt. Enkelte steder må planterne gerne stå tæt, nogle steder gerne et par stykker i samme plantehul, andre steder skal der være afstand mellem planterne. Prøv nogle steder at lade tingene gro, tænk mere natur end traditionel have, når der plantes – tænk mere vildt!

Vil du læse artiklen i trykt format, så kan du gøre det i medlemsbladet nr. 2–2020 fra Landsforeningen Praktisk Økologi.

Du kan låne bladene på biblioteket, men du kan også købe gamle årgange af medlemblade fra Praktisk Økologi samtidig med, at du melder dig ind som medlem af foreningen. Som medlem får du desuden tilsendt seks nye medlemsblade i løbet af et år.

Læs mere om fordelene ved at være med i Praktisk Økologi og meld dig ind her >