På min svenske skovgrund har jeg en del fyrretræer. Sidst jeg gik en tur, så jeg at et af dem var hårdt angrebet. Der er tale om en sumpet grund ud til en skovsø (elle-sump/skovmose med mange arter, alle naturligt forekommende: elletræer, birk, bøg, gran, eg, pil, etc.). Der er store huller ind i træet ved stammens fod, og bark/ved ligger spredt omkring det. Er det sygt/døende, hvad er det angrebet af, og er der noget jeg iøvrigt bør være opmærksom på i forhold til smittespredning etc.?
Det skadede fyrretræ Foto: Kristoffer V
Med venlig hilsen
Kristoffer V, februar 2016
Det ser ud til, at træet har været angrebet af flere. I første omgang er træet blevet skadet og derfor angrebet af en svamp. Det ser ud som om, at det er en svamp, som har fortættet lignin (det der giver trykstyrken), det trævlede, som er tilbage, er cellulose. Det skadede ved er blevet så angrebet af biller og deres larver, at spætterne godt har kunnet lide det. Man kan se, spætten har været i gang længere oppe ad stammen, men der har været mere guf at komme efter helt nede ved rodudløberne.
Et sådant træ er jo risikabelt at have stående, hvis det kan ramme mennesker, men står det, hvor der ikke er problemer, så skal det endelig blive stående som mad til en masse dyr. Er det farligt, kan man fjerne toppen og lade resten stå som en højstub. Som en fin ruin til naturen.
Med venlig hilsen
Jens Thejsen
Konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk
Søg i forhandlerguiden:
Alt til den økologiske have
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Det usynlig hegn mod uønskede dyr.
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Stort fyrretræ er angrebet – men af hvad?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…