Asparges (grønne) september: Nu hvor de er »færdige«, skal jeg skære det fine løv af, eller gir det mere kraft til næste års høst?
De er 5 år gamle. Plejer at lade det visne helt, men har hørt noget andet.
Med venlig hilsen
Carsten Jensen, september 2015
Det giver selvfølgelig mere energi til planten, når den får lov til at transportere al næring fra toppen og ned til roden.
Hvis du ikke har set angreb af aspargesbiller i sommer, kan du roligt lade toppen visne, og det kan du for så vidt også, selv om du har haft aspargesbiller.
Men den visne top skal fjernes her i efteråret og brændes, hvis du har haft besøg af aspargesbiller og deres larver i sommers, da de overvintrer i stænglerne. De tørre stængler er lette at afbrænde bare ved at tænde ild i en avis under bunken med visne stængler.
Man kan selvfølglig under alle omstændigheder vælge at fjerne toppen.Jeg fjernede den i nogle år konsekvent efter at have haft besøg af aspargesbillen en sommer, men er nu holdt op med det igen.
Se billeder af aspargesbiller og deres larver i artiklen Aspargesbiller på spil.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Det usynlig hegn mod uønskede dyr.
Alt til den økologiske have
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Skal aspargestoppen fjernes i efteråret?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…