Jeg har et Aspargus officinalis bed på 5 år. Jeg vil gerne flytte nogle stykker – kan jeg det og hvornår?
Med venlig hilsen
Lars Strøm, november 2010
Aspargesplanter skal man kun flytte, hvis det er absolut nødvendigt. Fem år gamle aspargesplanter har et enorm rodsystem, og du skal have det med i nogenlunde uskadt tilstand, hvis det skal lykkes. Jeg vil gætte på, at det drejer sig om en rodklump på 50–60 cm i diameter og nok 30–40 cm i dybden. Rodklumpen må ikke brække i stykker, så rødderne blotlægges. Aspargesrødder er helt specielle. Brug evt. et stykke stof eller plast til at trække rodklumpen over på, og så skal man være minimum to til at bære den ved at tage i de 4 hjørner. Plant den i samme dybde, som den stod i. Rodklumpen lægges forsigtigt ned i det nye hul, som skal være gravet rigeligt stort. Nu kan stof/plast forsigtigt trækkes væk.
Jeg ville prøve denne lidt usikre omplantning først til midt i april lige før planterne begynder at sende de første skud op af jorden. Det er på det tidspunkt, at man planter nye aspargesplanter. Hvis du ikke kan se, hvor plantens centrum er, må du vente til det første skud dukker frem. Graver du ind midt en plante med spaden og skærer rødderne over langt inde, så overlever planten måske ikke flytningen.
Du skal sørge for, at du flytter dine aspargesplanter til en jord, hvor det er mange år siden, at der sidst har været dyrket asparges. Det første, måske to år, vil der være en nedgang i udbyttet.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Økologisk besøgshave
Alt til den økologiske have
Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven
Anderledes øko grøntsager
SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine
Billige solide stauder – Se webshoppen
Land Højbede og Plantekasser
Flerårige spiselige planter til haven
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Kan jeg flytte 5 år gamle aspargesplanter?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…