Kan det nytte at forebygge angreb af frostmålerlarer?

Jeres billede af en frostmåler gav mig en slags aha-oplevelse; jeg syntes, den var fin at se på, men blev mistænksom over antallet og spredningen. Min mand og jeg har i to år ejet et lille hus på en skovgrund i Skåne, og to somre i træk har løvet på stort set alle træer i vores område, ret snævert, været næsten opædt i forsommeren. Også mine nyplantede roser og frugttræer har været hårdt ramt- også af andet kryb og kravl.

Min store skræk er nu, at de milde vintre har gjort problemet permanent, for angrebets omfang har været for stort til, at det har nyttet at prøve at bekæmpe det. Jeg er dog tilhænger af sund mangfoldighed og hjælper den på vej så godt jeg kan. Vil det være ren sisyfos at prøve jeres forebyggelsesmetoder på store gamle træer, frugttræer etc? Jeg har det lidt som ægypterne under de syv plager.

Med venlig hilsen
Charlotte Kierulff Rosenthal, april 2008

Svar

Hvis angrebet gentager sig år efter år svækkes træer og buske efterhånden alvorligt. Det kan også tyde på, at der mangler fjender til frostmålerne.

Hvis ikke der er mange redesteder til fuglene; det kan være fuglekasser til mejserne og tætte buskadser, gerne af tornede buske (roser, slåen, tjørn eller lignende), var det en mulighed. Kasserne kan du nå at sætte op endnu her sidst i april, men måske bruges de først til 2. kuld unger. Plantning af buskads synes jeg du skal vente med til efteråret. Brug sommeren på at planlægge hvor. Slåen laver mange rodskud, som kan give problemer på sigt. Se på hvilke planter, der trives ude i omegnen og brug dem.

Det er også vigtigt, at der er vand i nærheden. Det kan være naturligt forekommende, som en bæk eller sø. Eller det kan være et havebassin. Fuglebade er også glimrende, men der skal altid være vand i dem, og det kan være et problem, hvis det er f.eks. et sommerhus.

Fuglene er nemlig gode forbundsfæller i denne kamp. Men husk at de også skal have noget at leve af udenfor »frostmålersæsonen«. Bedst er det at lade natueren selv sørge for det.

En meget varieret beplantning med et urtedække i bunden, lave buske, høje buske og træer af forskellige hjemmehørende slags giver det bedste udgangspunkt for et rigt og varieret dyreliv. Vælg gerne planter med blomstring på forskellig tidspunkt og noget, der giver frugt eller frø til vintermad. Lad langt vissent græs, staudetoppe og andet stå til mindst hen i maj, så dyrene kan fortære frøene i løbet af vinteren og har gode skjulesteder.

Alt dette vil på sigt give balance mellem »skadedyr« og »nyttedyr«, så dit arbejde med at lave større mangfoldighed skal bare fortsætte. Sprøjter du bare en gang med et insektmiddel, kan du sætte udviklingen mange år tilbage. Det gælder også, hvis det er hjemmelavede »naturlige« midler. Virker de, så skader de også. Så det vil jeg på bestemt fraråde.

Limbælte rundt stammen på udvalgte (frugt)træer, kan være en førstehjælp, indtil balancen indtræder.

Du er ikke afmægtig, selv om det kan føles sådan. Problemet er snarere, at vi er utålmodige og vil have magt over tingenes tilstand. Naturen er fantastisk til at finde balancen, men vi kan bruge vores øjne og fornuft og hjælpe på vej.

Med venlig hilsen
Hanne Søgård
Jordbrugsteknolog Landskab og Anlæg, anlægsgartner og konsulent