Spørg eksperterne

Kan det lade sig gøre at drive vintergækker frem?

Hvordan driver jeg vintergækker, som jeg har gravet op af haven i blomst? Kan det overhovedet lade sig gøre?

Med venlig hilsen
Kirsten Elklit, december 2006

Svar

Vintergækker har man mest glæde af ude i haven, da de holder meget kort tid inde i en varm stue. Det er derfor en god ide at plante dem, hvor man ofte kommer forbi i det tidlige forår og kan nyde synet, f.eks. langs indgangen til huset, eller hvor man kan se dem indefra huset.

Selvfølgelig kan du drive vintergækker frem, hvis du har lyst til at have vintergækker indenfor. Men som sagt egner de sig desværre ikke ret godt til at drive, da de bliver lange og ranglede, så snart de kommer ind i varmen. Det er derfor nødvendigt at drive dem frem ved lave temperaturer og først tage dem ind i varmen, når de er parat til at springe ud.

Du graver dem op og sættes i potter af passende størrelse. Det er en god ide at starte med at have dem i drivhuset, indtil knopperne er begyndt at vise hvid knop – se nedenfor. Er vejret meget mildt udenfor, og kan du finde en blok vintergækker, hvor knopperne allerede har fået hvid spids, kan du tage vintergækker direkte ind i et køligt rum til drivning.

Her stiller du dem køligt og lyst, helst ikke ved meget mere end 10° C, indtil knoppen bliver stor og helt hvid og er lige ved at springe ud. Først når den er parat til at åbne sig, bør du tage vintergækkerne ind i den varme stue, hvor blomsterne kun holder få dage.

Du vil få mest glæde af at have en potte vintergækker stående indenfor, hvis du har et køligt rum, f.eks. en uopvarmet entre, hvor den kan stå i et vindue, hvor du ofte går forbi og kan glæde dig over de elegante hvide blomster.

Efter afblomstring har de bedst af at blive vænnet gradvis til det barske udeklima igen. Sæt dem i drivhus eller et beskyttet sted udenfor, og plant først ud, når foråret er på vej. Det kan være en god lejlighed til at dele blokken og plante løgene ud enkeltvis med nogle cm afstand.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Staudemarken

Billige solide stauder – Se webshoppen

Solsikken

Alt til den økologiske have

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Løg og knolde > Kan det lade sig gøre at drive vintergækker frem?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider