Tagetes er en pragtfuld blomst, som jeg holder meget af. Men når nu ens bedre halvdel ikke bryder sig om farverne, har jeg jo et problem. Findes der sorter af tagetes i andre farvenuancer end de gule-orange-brunlige?
Med venlig hilsen
Jørgen Ulrik, oktober 2006
Det er nok lettere at overbevise din bedre halvdel om, at disse varme farver kan være flotte end finde tagetes i helt andre farver. Så vidt jeg kan se, findes de næsten kun i disse farver.
Jeg vil foreslå, at du fremlægger disse to sorter til evt. godkendelse. De tenderer det hvidlige, og kan – efter min mening – indpasses farvemæssigt, hvor de almindelige tagetes farver ikke kan bruges:
Men måske er farven ikke den eneste anstødssten. Måske er det også selv arten, der ikke er acceptabel, eller den fyldte form. Der er nemlig flere knage at hænge sin hat på, hvis man ikke vil have tagetes ind i sin have. Men det finder du jo nok ud af.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Alt til den økologiske have
Billige solide stauder – Se webshoppen
Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Findes der tagetes i andre farver end gul, orange og rødbrun?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…