Jeg har i år for første, men absolut ikke for sidste, gang haft mange forskellige sommerblomster i min køkkenhave som rækker mellem grøntsagerne og som kantplanter. Det har været utroligt flot. Jeg har bl. a. haft høje tagetes imellem kartoflerne og lave tagetes som kantplanter i nogle af de andre bed.
Nu er jeg kommet i tvivl, om det er en god ide at bruge tagetesplanterne i komposten. De indeholder jo nogle stoffer (mod kartoffelnematoder f. eks., som jo er godt), men indeholder de nogle stoffer, som er skadelige for mikroorganismerne i kompostbunken? Er det bedre at klippe planterne i stykker og sprede dem direkte ud i køkkenhaven? Eller skal jeg smide dem helt væk?
Med venlig hilsen
Grethe Iversen, oktober 2009
Der er ingen problemer med at smide tagetes i komposten. Hvis det skal have en negativ virkning på det biologiske liv, så kræver det kæmpe mængder tagetes. Tagetes har kun en effektiv virkning på f.eks. nematoder i forbindelse med jordtræthed, hvis der ikke er ukrudt i det stykke, man sår til.
Du kan også klippe dem i stykker og bruge dem i forbindelse med fladekompostering. Men smid dem for alt i verden ikke væk, der er masser af godt organisk materiale i tagetes. Blade og blomster omsættes forholdsvis hurtigt, medens en tør rod og stængel omsættes langsomt, giver godt med luft i komposten og vil være med til at give en god struktur i komposten.
Med venlig hilsen
Jens Thejsen
Konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk
Søg i forhandlerguiden:
HORNUM gødning til hus, have og drivhus
Alt til den økologiske have
Fragtfrie kompostorme
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Kompost > Bør tagetes kommes med i komposten?
Kommentarer
Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…