Hestekastanjen vokser ikke og har rustlignende angreb på bladene. Foto: Mai-Britt Kristiansen
Jeg har et ca. 4 år gammelt hestekastanietræ, der står i en krukke på terassen.
De to sidste år er træet ikke rigtig vokset, og både sidste år og i år har det fået »rust« på bladene, mest centralt ved bladribberne. Jeg kan ikke se nogen dyr på træet.
Hvert år har træet fået et frisk lag jord øverst i krukken og det får også gødning og vand, som det skal. Sidste år blev det plantet om til en helt ny krukke.
Hvad kan jeg gøre for at træet trives igen?
Med venlig hilsen
Mai-Britt Kristiansen, juni 2013
Det er nu nok ikke rust, der har angrebet træet. Snarere er der tale om en mangelsygdom, og da den ses på både gamle og unge blade, kan man formode, at det drejer sig om mangel på ét eller flere mikronæringsstoffer.
Nu er træet ganske vist blevet plantet om, det får en årlig topdressing, og det får gødning og vand »som det skal«, – så alt burde være i den skønneste orden.
Når det så alligevel ser sygt ud, må det behandles ved at gøre noget ved den dybere årsag: Dårlig afdræning, tung, våd jord og mangel på mikronæring. Det nævnes ikke, hvilken gødning, der har været brugt, og jordtypen, der bruges som topdressing, beskrives heller ikke, men da der formentlig er tale om en mangelsygdom, kan kuren bestå i følgende:
Dette burde bringe planten på højkant inden for denne vækstsæson. Husk dog på, at der er tale om et stort skovtræ, og at der vil være grænser for, hvor længe det kan overleve i en krukke.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Har hestekastanje fået rust på bladene?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…