Rustsvampe

Rust er en stor gruppe svampe, som har det til fælles, at de danner rustrøde pletter – sporehuse – på de angrebne plantedele. Rust kan ikke bekæmpes, men man kan gøre en del for at forebygge angreb – se boks nederst.

Rustangrebene fremmes af:

• Stillestående, fugtmættet luft. Derfor er problemet altid størst på planter, som står i tæt sammen, i haver med megen læ eller planterne bliver holdt fugtige ved vanding.
• Varmt og fugtigt vejr.
• Overgødskning med møg, champignonmuld, fuldt omsat kompost eller med kvælstofrige kunstgødninger.

Rustsvampe med værtsskifte

Svampene er nøje knyttet til deres værtsplanter, og man vil ikke opleve direkte smitte fra art til art i haven.

De fleste af rustsvampene har tvunget værtsskifte. Det vil sige, at mens de er på den ene planteart, danner de sporer, som kun kan angribe en helt anden art.

Man kan nedsætte smittetrykket ved at holde de to værter adskilt med størst mulig afstand.

Rustsvampe uden værtsskifte

Andre rustsvampe har ikke værtsskifte. På samme plante dannes først de orangerøde sporehuse, som er sommersporer, og efterfølgende dannes de sorte, som er vintersporer, der først spirer næste år. Når der på samme art findes både sommer- og vintersporer, fortæller det, at der ikke er tale om værtsskifte. Det gælder f.eks. brombær og porrer.

Ved brombær kan man nedsætte smittetrykket ved at fjerne bladene, når de falder af i løbet af vinteren.