Kirsebærmandel har grå monilia – kan nyt træ plantes?

Nu er min kirsebærmandels første blomst sprunget ud – og i samme øjeblik starter grenene med at visne. Det er nu tredje år, dette sker. Træet er mindst 7–8 år, og de første år skete intet. Men efter flytning til Bornholm startede det at visne ned. Jeg mener, det er en sygdom, der netop starter, når blomsterne springer ud, og man så skal klippe dem af, men det løser jo ikke problemet. Så vi har besluttet at fælde det, men hvad så? Ligger smitten i jorden? Eller kan vi plante et nyt træ og så næste år glæde os til blomster, der bliver der?

Jeg håber meget, at I får tid at svare, da det gør en så trist hvert år at opleve, at træet, der er fyldt med de mest bedårende små knopper, bare visner ned time for time!

Med venlig hilsen
Anette Reinhold, maj 2013

Svar

Først må jeg indrømme, at jeg ikke er helt sikker på, hvad en »kirsebærmandel« er for én, men jeg går ud fra, at det enten må være dværgmandel eller rosenmandel, og det følgende gælder fuldt ud for begge arter (og sorterne af dem).

Den sygdom, som du med god grund har konstateret, hedder Grå monilia. Den angriber ganske rigtigt gennem blomsternes frugtanlæg og spreder sig derfra ind i skuddet, hvis man ikke får fjernet hele den angrebne del af skuddet. Den øjeblikkelige del af bekæmpelsen består i beskæring: Fjern de dele af hvert skud, som har visne blomster eller hængende blade, og se efter, om snitfladen er ren, og hvis den er brunfarvet, så rengør saksens blade med sprit og skær af lidt længere inde ad skuddet eller grenen. Bliv ved med dette, indtil snitfladen er helt uden brunfarvning.

Når de angrebne dele er fjernet, skal de destrueres. Førhen brændte man dem af, men det er næppe tilladt under parcelhusforhold længere, så i stedet må affaldet bringes til en kommunal affaldsmodtagelse. Når det er sket, er der kun smittefare fra naboers angrebne stenfrugttræer (slåen, mirabel, kirsebær, hæg, blomme, prydkirsebær, blodblomme – altså alle dem, der har en enkelt sten inde i frugten).

Derimod er jorden ikke smittekilde for grå monilia, og derfor kunne man sagtens plante en ny kirsebærmandel. Der er dog et helt andet problem, som spiller ind her, og det er fænomenet »jordtræthed«, som gør det praktisk umuligt at få nye planter til at trives dér, hvor samme art har groet før. Dette gælder for mange plantearter, men i særlig grad for dem, som tilhører rosenfamilien. Altså: ikke rose efter rose, ikke æble efter æble og – desværre – ikke stenfrugt efter stenfrugt.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk