Tagetes mod nematoder

I monokulturer af forskellig slags oplever man ofte, at jorden »går død«, at der ikke vil komme gang i planterne. Særlig slemt går det, hvis man dyrker planter fra rosenfamilien lige efter hinanden (det er planter som roser, pærer, æbler, tjørn, jordbær m.fl).

I planteskoler giver det store problemer, hvis man skal dyrke roser efter roser eller æble efter æble osv. Mange kender også problemet fra haven. Hvis man i et gammelt rosenbed ønsker at skifte roserne ud, vil de nye planter ikke klare sig særlig godt. De vil aldrig udvikle sig. Selv om man gøder og giver kompost, lige lidt hjælper det.

Jordtræthed

Blomstrende Tagetes erecta mod jordtræthed på en tysk planteskole, en meget smuk og miljøvenlig nematodebekæmpelse. Foto: Jens Thejsen

Fænomenet kaldes jordtræthed. Man kender i dag ikke alt omkring jordtræthed, men helt sikkert er det, at der kommer en ubalance i jorden, og der sker bl.a. en ophobning af jordnematoder (meget små rundorme).

I rosenbedet løser man ofte problemet ved at skifte jorden ud. Men hvis det er større arealer, er det selvfølgelig ikke muligt. Et godt sædskifte kan klare problemet, men der går omkring 20 år, før man er helt fri for jordtrætheden.

Den mest almindelige løsning har været at bruge et jorddesinfektionsmiddel. Rent praktisk har man med kemiske midler slået alt liv ihjel ned i ca. 30 cm dybde. En på alle måder uforsvarlig løsning; miljømæssigt og økonomisk har det ikke været holdbart. Nogle forsøger at bruge damp eller næsten kogende vand. Det er naturligvis heller ikke løsningen, da det er utroligt energikrævende.

Brug af tagetes mod jordtræthed

I Böhningsstadt i Slesvig/Holstein blev der fra 87–89 lavet forsøg for at finde metoder til at ophæve jordtræthed. Disse forsøg viste, at med en mellemafgrøde af Afrikansk tagetes, Tagetes erecta er det muligt at ophæve jordtræthed stort set lige så effektivt som v.h.a. kemisk bekæmpelse. Her blev der ført bevis for noget, man i folkekulturen har haft erfaring med i mange år, og som økologisk orienterede jordbrugere har brugt i flere år.

Forsøgene med tagetes er fortsat både i Tyskland og Holland, og som noget vigtigt, er der kommet flere praktiske erfaringer med brugen af tagetes som mellemafgrøde. Det viser sig at »tagetesbehandlingen« har flere fordele end først antaget. Bl.a. forsvinder virkningen fra den kemiske metode kort tid efter behandling, medens man 1 ½ år efter »tagetesbehandlingen« kan måle reduktion i nematodebestanden. Dertil kommer, at man med tagetes har bevaret resten af livet i jorden.

Virkemåde

Hvad det er, som gør, at tagetes virker, har man ikke et entydigt svar på. Men det viser sig, at nematoderne søger ind i rødderne på tagetes. Her dræbes de øjensynligt p.g.a. røddernes indhold af alfaterthienyl, som virker giftigt på nematoder. Når tagetes virker på længere sigt, kan det have flere grunde, men den mest sandsynlige er, at omsætningen af tagetes går forholdsvis langsomt, og i nedbrydningsprocessen vil de stoffer, som er giftige for nematoderne, være til stede.

Ikke et vidundermiddel

Man skal ikke få den opfattelse, at tagetes nu er vidundermidlet mod jordtræthed. Det viser sig nemlig, at hvis der er for store mængder ukrudt i tagetesafgrøden, mindskes virkningen. Det er faktisk sådan, at store mængder ukrudt mere eller mindre tiltrækker nematoderne, og de overlever i områderne omkring ukrudtet. For at få den optimale virkning skal man altså sikre en temmelig ren jord, inden man sår tagetes.

Det er da heller ikke ligegyldigt hvilke tagetesarter, man bruger. Alle arter har tilsyneladende en vis virkning, i praksis har man hidtil mest brugt Tagetes erecta, men de nyeste undersøgelser viser, at Tagetes patula er mest effektiv.

Andre grønafgrøders virkning

Man har i de forskellige forsøg prøvet sig frem med andre grønafgrøder. Ingen andre grønafgrøder har en positiv virkning på nematodebestanden, tværtimod viser det sig, at flere afgrøder har en direkte negativ virkning. Det er altså vigtigt, at bruge tagetes direkte efter rosenfamilieafgrøderne (f.eks.jordbær).

De andre grønafgrøder har mange andre positive egenskaber, såsom strukturforbedring, tilførsel af organisk materiale, foder til mikroliv m.m. En enkelt afgrøde, olieræddike, har en positiv virkning på cystedannende nematoder, men ikke på de nematoder, som lever frit i jorden, og kan altså ikke anbefales mod rosenjordtræthed.

Virkning i forhold til plantens alder

Såtidspunktet for tagetesafgrøder er ikke afgørende for virkningen mod jordtræthed, men det ser ud til, at den største virkning viser sig, når tagetes har været i blomst. Og jo ældre tagetesplanterne bliver, jo længere ser det ud til, at virkningen varer.

Tagetes er tilsyneladende en økologisk forsvarlig mellemafgrøde mod jordtræthed. Der er mange erfaringer at gøre endnu, og der er stadig forskning i gang.