Spørg eksperterne

Buksbom med tørre blade – hvad skyldes det?

Jeg har for 4–5 år siden omlagt del af vores lille rækkehushave med bede med forskellige planter, herunder buksbom. Jeg har i buksbombede den sidste tid konstateret begrænset områder med svitsede/tørre blade og grene, men også raske blade på samme grene, som har svitsede/tørre blade.

Jeg har forevist fotos nedenfor i planteskolen, hvor buksbom er købt, og hvor jeg har forespurgt om årsag til problemet. Planteskole gættede på, at planterne var angrebet af en svampesygdom, eller at en hund havde tisset på dem og foreslog, at jeg klippede det udtørrede væk og gav bedet gødning.

Kan redaktionen hjælpe med opklaring eller henvise til, hvor jeg kan søge hjælp?

Et med med buksbom, der er angrebet. Foto: Poul R. Jespersen

Der er både visne og helt grønne blade på samme plante. Foto: Poul R. Jespersen

Skaden set ovenfra. Foto: Poul R. Jespersen

Nærbillede af område med visne blade. Foto: Poul R. Jespersen

Med venlig hilsen
Poul R. Jespersen, oktober 2015

Svar

Det er ikke en urinskade. Det er vanskeligt at sige præcist, hvilken svampesygdom det er.

Men planteskolen råd er fornuftigt. Klip det syge væk, og lad planten selv udfylde hullet. Til foråret vil der komme nye skud i hullerne, og efterhånden vil plante se normal ud. Men det kan også være en svampesygdom, som efterhånden vil dræbe planten helt. Men erfaringsmæssigt vil mange overleve og blive fine igen, selv om de er kraftigt angrebet.

Men planteskolens råd om at gøde holder ikke på nuværende tidspunkt. Jeg tror slet ikke det er nødvendigt at gøde, men er planterne meget blege til foråret, kan det være fornuftigt at give lidt kompost. Gød ikke efter august, da de nye skud så ikke vil modne af, og derfor vil de fryse tilbage.

Med venlig hilsen
Jens Thejsen
Konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk

Kommentarer

Der er 5 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Buksbom med tørre blade – hvad skyldes det?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider