Vi har et birketræ i haven, der mister bladene på en del af grenene. De får brune pletter og falder af. Bladene på de andre grene ser helt fine ud, men det bliver dog værre og værre, så det er måske et spørgsmål om tid før de også dør? Hvad kan det mon skyldes?
Vissent birkeblad Foto: Marlene Asmund Davidsen
Her ses den store forskel bladene på træets grene, nogle er visne, andre helt grønne. Foto: Marlene Asmund Davidsen
Med venlig hilsen
Marlene Asmund Davidsen, maj 2008
Som så ofte er der også her tale om flere, samtidige skadegørende årsager. Generelt er birketræerne hårdt ramt af tørke (men prøv engang at se på Himalayabirk, som er tilpasset tørke). Det kan i sig selv forklare, at hele grensystemer pludselig visner og dør. Desuden er bladene angrebet af én eller flere bladpletsvampe, som netop udnytter svækkelsen til at angribe bladene.
Til næste år vil der være mange helt udgåede grene, andre med bittesmå blade og ganske korte skudtilvækster samt enkelte helt normale. Med tiden vil træerne dog komme sig igen, – hvis altså ikke klimaændringerne gør det umuligt for dem at klare sig. I den situation må vi i stedet tænke nyt, og her kunne Himalayabirk som nævnt være et godt alternativ.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Hvorfor falder der mange visne blade af vores birk?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…