Pilen er pludselig begyndt at få visne blade og sorte grene. Foto: Heidi Falch
Jeg har en 8 år gammel opstammet pil, som pludselig er begyndt at få visne blade og sorte grene.
Jeg har søgt på nettet og er næsten 100% sikker på, at det er pileskurv, men vil gerne have det bekræftet, og det underlige er, at de gule valmuer, jeg har nedenunder, ser ud til at være ramt også – de er ganske sorte.
Hvad gør jeg, nu hvor træet er ramt, og hvordan kan jeg evt forebygge, at det kommer igen?
Håber I har tid til at svare.
Er det pileskurv? Foto: Heidi Falch
Med venlig hilsen
Heidi Falch, juni 2013
Der er nok ikke megen tvivl om, at dine pil er angrebet af skurv.
Kuren er hård og ser brutal ud, men der er ingen vej udenom: fjern alt det, der er synligt angrebet, og kontroller, at snitfladen på det tilbageblevne er helt uden brun farve. Hvis den er det, må der fjernes mere af samme skud eller gren.
Når valmuerne nedenunder er blevet sorte, skyldes det sodskimmelsvampen, der lever af bladluseafføring. Dine piletræer må på et tidspunkt have haft et alvorligt angreb af bladlus, og selv om de er borte nu, lever svampen altså videre på deres sukkerholdige afføring. Sodskimmel er ikke skadelig i sig selv, men den sorte farve er grim at se på, og den skygger også for bladene, så de ikke får tilstrækkelig fotosyntese.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Er det pileskurv?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…