Hvad sker der med giftige planter i komposten?

I min nyttehave gror en flot to meter høj krabat af en Eng-Brandbæger, som jeg af og til klipper stængler af for at kunne passere omkring den. Stængler med blade, blomster og hele molevitten kommer i kompostkassen.

Men her forleden hørte jeg i P1 Morgen en naturvejleder fortælle, at Eng-Brandbæger er så giftig, at den vil kunne slå en hest omkuld, hvis dyret æder af den. Så kom jeg til at tænke på, om giften egentlig bliver neutraliseret under komposteringen, og om kompostormene kan tåle at æde giftige planter, som jeg har andre af i haven, blandt andet Venusvogn.

Hvis planternes gift ikke bliver neutraliseret under omsætningen i kompostbunken, vil den så kunne »vandre videre« gennem jorden til eksempelvis gulerødder, rødbeder, salat og hvad man ellers dyrker af kulturafgrøder – og i sidste ende havne i menneskets krop?

Med venlig hilsen
Kirsten Maria Magelund, august 2012

Svar

Det bør understreges, at planters indhold af giftige stoffer bliver omsat og uskadeliggjort ved en ordentligt gennemført kompostering. I modsat fald skulle man jo også forvente, at al jord ville få et stigende og efterhånden ubærligt indhold af alle mulige, organiske giftstoffer i jorden!

Hvad angår netop engbrandbæger, så indeholder planten farlige mængder af flere slags giftige pyrrolizidin-alkaloider. Stofferne bliver optaget, men ikke nedbrudt i larver af natsværmeren blodplet. Det medfører, at larverne er stærkt giftige, og de bliver således ikke ædt af deres mulige fjender. Til gengæld kan en god bestand af disse larver faktisk rense en eng for brandbæger.

Det viser sig, at drøvtyggerne ikke er særligt følsomme overfor giftstoffet, mens heste er meget sårbare. Det skyldes drøvtyggernes omsætning af føden via 4 maver med hver sin besætning af nedbrydere, et system, som hestene ikke har, og det gør dem udsatte.

De nævnte alkaloider findes forresten i en lang række planter, som bliver undgået af kvæget: rublad-familien, kurvblomst-familien, orkidé-familien og ærte-familien.

Til slut en bemærkning om plantegiftenes mulige »vandring« i økosystemerne: Man har fundet pyrrolizidin i honning, mælk og æg, altså i produkter fra dyr, som må have ædt brandbæger, men stoffet er aldrig blevet optaget i andre planter. Derfor er afgrøderne uden for mistanke.

Husk dog på, at mange af de blandinger af tørrede urteblade, der sælges som »sundedste«, blandt andet kan være sammenblandet med hjulkrone, kulsukker og følfod, som alle indeholder dette giftstof. Alle tre planter er optaget på Drogelisten, som uacceptable at indtage selv i små mængder, men listen er kun vejledende. Drogeisten er udarbejdet af Fødevaredirektoratet.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk