Jeg er blevet husejer og har for første gang kastet mig over agurkedyrkning. Det er store planter, og de vokser fint og giver også et pænt udbytte, men agurkerne smager ikke særlig godt, de er bitre, og de er heller ikke så grønne, som dem man køber. Jeg er sikker på, at de er modne. Hvad gør jeg galt?
Med venlig hilsen
Mette Hansen, august 2005
Ved frilandsagurker er der altid nogle bitre eksemplarer imellem, og det kan også ske i drivhus, men her er det sjældent. De bliver lettere bitre, hvis de har det for tørt, så det er vigtigt at holde jorden er fugtig ved agurkdyrkning. Vand først på dagen, så planterne når at tørre inden aften. De nyere sorter af drueagurker og salatagurker har en mindre tilbøjelighed til bitterhed.
På grund af at der altid kan være enkelte bitre agurker imelllem skal man, når man sylter, altid smage på en lille bid af hver agurk i stilkenden inden syltning. Nogle agurker er kun lidt bitre yderst i stilkenden, så den bare skal skæres fra et stykke ind, andre kan være bitre helt igennem. Og en bitter agurk kan ødelægge smagen i et helt glas. Her i 2005 har nok 10% af mine haft en mere eller mindre udtalt bitter smag, på trods af den rigelige regn.
Måske er der nogle, som læser dette indlæg, der kunne lægge en kommentar om bitterhed i forhold til den sort, de dyrker i år.
Jeg ved ikke, hvad producenterne gør ved købeagurker – mine drueagurker er heller ikke så grønne som dem, man køber. Og slet ikke syltede – men de hjemmesyltede smager rigtig godt, og mine egne kan jeg sylte med forskellige krydderier og med den surhed/sødme, som vi kan lide. Så pyt med farven.
Agurker til syltning. Foto: Karna Maj
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Økologisk besøgshave
Alt til den økologiske have
SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine
Anderledes øko grøntsager
Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven
Land Højbede og Plantekasser
Flerårige spiselige planter til haven
Billige solide stauder – Se webshoppen
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Hvorfor er mine agurker bitre?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…