Spørg eksperterne

Skal hvidløg beskyttes mod frost?

Mine hvidløg er nu 15 cm over jorden – kan det være en ide at lægge halm imellem dem til beskyttelse?

Med venlig hilsen
Bodil Witt Dahlin, november 2014

Svar

Hvidløg fotograferet 7. januar 2007. Foto: Karna Maj

Det milde efterår har betydet, at hvidløgene står med ret høj top i de fleste køkkenhaver. Også selv om de først er blevet sat så sent som først i november.

Det er ikke første gang, at det sker – se billedet, som er taget 7. januar 2007, hvor vi også havde mildt efterår og vinter. Jeg kan se at selv om der efter dette billede blev taget var en periode med sne og frost, så voksede hvidløgene og havde det fint.

Når jeg kigger billeder fra marts 2007, så var de fine, men med lidt visne spidser især på de nederste blade. 2007 var en mild vinter, så der kan komme visne bladspidser i en vinter med især hård barfrost. Men de går ikke til. Der går dog næsten altid et antal planter til hen over vinteren, og ikke alle sorter er lige hårdføre.

Hvidløg fotograferet 29. januar 2007. Foto: Karna Maj

Det er ikke nødvendigt at lægge halm ud mellem hvidløgene, for at de skal klare vinteren. Men det vil altid give lidt mere læ omkring planterne, og det kan måske give en lidt bedre overvintring. Men de er så høje, at du ikke kan beskytte toppen alligevel. Den vil fortsætte med at vokse i de kommende uger – der loves mildere vejr igen.

Men et halmddække har den gode effekt, at jorden beskyttes, så jordstrukturen ikke ødelægges af vinternedbøren, og det kan også have en positiv indvirkning på, at planterne klarer vinteren bedre. Et halmdække kan også modvirke fremspirende ukrudt i foråret. Halmdække kan besværliggøre gødskning med kompost eller gødning i det tidlige forår, hvis det er planlagt.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Hvidløg og Vin

SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine

Gartneri Toftegaard

Anderledes øko grøntsager

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Staudemarken

Billige solide stauder – Se webshoppen

Frøsnapperen

Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven

Økologiens Have

Økologisk besøgshave

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Skal hvidløg beskyttes mod frost?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider