Skal jeg kassere kartoflerne og sætte nye. Jeg har sat dem i sorte spande, og nu er toppen klappet sammen på grund af nattefrost.
Med venlig hilsen
Hans Rasmussen, maj 2011
Ærgerligt, at du har fået frostskadet dine kartofler. Her i foråret skal man være på vagt, så snart de lover under 5° varme, da der lokalt kan forekomme nattefrost, og selv let nattefrost kan ødelægge kartoffeltoppen. For nogle dage siden stod meterologen om aftenen og bedyrede, at han ikke mente, at det kunne blive nattefrost dem pågældende nat. Heldigvis havde jeg dækket kartoflerne, for ved solopgangstid var der rim på udhustaget – og sikkert også i haven.
Normalt vil frostskadede kartofler skyde igen, men det sætter dem selvfølgelig en del tilbage. Men ikke mere end at de vil komme tidligere end nogle nysatte. Jeg ville lade dem stå. Du kan jo for den sags skyld også sætte nogle nye – hvis du har flere spande og læggekartofler. På nuværende tidspunkt er det ikke nødvendigt at sætte i spande, du kan fint sætte dem i et bed, hvis du har mulighed herfor. Og med mindre du bor et sted med meget sen nattefrost, så burde et nyt hold ikke få frostskade.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Anderledes øko grøntsager
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven
Alt til den økologiske have
Billige solide stauder – Se webshoppen
SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine
Økologisk besøgshave
Flerårige spiselige planter til haven
Land Højbede og Plantekasser
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Er frostskadede kartofler kassable?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…