Mine aspargesplanter, fra frø, er nu to og tre år gamle. (Sort: Mary Walshingham) Der kommer fortsat kun et enkelt skud fra hver plante. Er der noget, jeg skal gøre for at få dem til at dele sig/komme med flere skud pr plante, eller kommer det af sig selv?
Med venlig hilsen
Charlotte Olden-Jørgensen, maj 2008
De burde begynde at sende flere skud op pr. plante med den alder – og der vil nemt kunne nå at komme flere skud i år – de sætter nye skud hele juni med. Når der ikke er mere gang i dem, må det være fordi de ikke har samlet energi nok i roden. Sørg for at de ikke mangler vand og giv dem en gang kompost, hvis du ikke allerede har gjort det. Desuden er det afgørende, at de er plantet et sted med meget lys og sol, og at jorden har en pH værdi på mindst 6,5–7.
Asparges trives ikke i halvskygge. Et opvoksende æbletræ har simpelthen taget livet af halvdelen af et af mine aspargesbede. De er blevet mindre og mindre år for år og den del af bedet, som er mest skygget, er helt gået ud, mens der er fuld produktion i den anden ende af bedet.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Alt til den økologiske have
Land Højbede og Plantekasser
Flerårige spiselige planter til haven
SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine
Økologisk besøgshave
Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven
Billige solide stauder – Se webshoppen
Anderledes øko grøntsager
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Hvorfor sætter mine asparges kun et enkelt skud pr. plante?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…