Min mand og jeg har netop købt et hus med en gammel og hyggelig have, hvor vi bl.a. har fundet frem til en del peberrod. Har I nogle gode forslag til, hvordan man opbevarer peberrod i vinterhalvåret, hvornår den skal op af jorden og hvordan man sørger for, at det ikke breder sig alt for meget?
Med venlig hilsen
Vivi Clemmensen, oktober 2002
Det er nok bedst at fryse den ind i små stykker, for at være sikker på at have noget, når jorden er frosset. Selv får jeg det nu aldrig gjort. Er det tøvejr, kan jeg få den op, og ellers får vi ikke peberrod.
Lad for Guds skyld være med at flytte den til et andet sted. Det er umuligt at få det hele med op, så resultatet bliver, at der er peberrod begge steder. Lader man være med at flytte på planterne, breder de sig ikke så meget til siderne. Særlig smart er det at have græs ved siden af, for så vil eventuelle bortløbne skud miste hovedet.
PS: Brug noget af den sammen med hvidløg i lagen til syltede squash. Og skal squashene være sprøde, må de ikke komme i nærheden af salt. Overhæld dem bare med kogende vand, inden de dækkes af den kogende eddike/sukkerlage.
Med venlig hilsen
Winnie Poulsen
Væver
Søg i forhandlerguiden:
Alt til den økologiske have
Anderledes øko grøntsager
Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven
Land Højbede og Plantekasser
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine
Økologisk besøgshave
Billige solide stauder – Se webshoppen
Flerårige spiselige planter til haven
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Hvordan opbevarer man peberrod i vinterhalvåret?
Kommentarer
Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…