Er der forskel på indholdet i de forskellige typer posejord?

På opfordring fra forummet sender jeg hermed dette spørgsmål til eksperterne:

Er der nogen, der kender den egentlige forskel på de forskellige jordtyper, som man kan købe. Jeg er klar over, at der selvfølgelig er forskelligt indhold af spagnum, sand, ler osv. men jeg tænker mere på kemikalier og andet potentielt skadeligt.

Jeg dyrker krydderurter både indenfor og på en overdækket altan, og jeg har tidligere købt økologiske plantesække for at være sikker på, at der ikke er noget skadeligt i jorden. Men, når jeg er løbet tør, har jeg nogen gange bare brugt pottemuld fra supermarkedet.

Der er jo kæmpe prisforskel og kvalitetsforskel sikkert også på de forskellige jordtyper – og mærker.

Nå, men er der nogen grund til, at jeg ikke skulle kunne købe noget planteskolejord i et byggemarked – og så plante i det?

Er der andet man skal overveje? Lugter noget f.eks. meget af gødning?"

Med venlig hilsen
K. Vinther, januar 2014

Svar

Lad det først være slået fast: Der er forbavsende ringe forskel på de jordtyper, man kan købe. Hvis man læser deklarationen på f.eks. »rosenjord« og »rododendronjord« eller på »så- og priklejord« over for »plantemuld«, så er det ofte helt ude i det sidste ciffer, at indholdene afviger fra hinanden. Det er heller ikke så mærkeligt, for langt det meste består egentlig blot af noget fint formalet sphagnum, der er blevet kalket op, så det ikke længere er surt, og derefter tilsat noget NPK-gødning, så det har et såkaldt »næringsindhold«.

Dér, hvor det bliver problematisk, det er i den tid, der er gået fra produktionen til salget. Hvis disse opkalkede og gødede sphagnumjorde ligger for længe og for varmt, går der en hastig omsætning i gang, sådan at strukturen i sphagnum’et nedbrydes. Poser med gammel jord har derfor fået en tung, klistret struktur, en kulsort farve og et noget højere gødningsindhold (kulstof og vand er dampet bort, så den forholdsmæssige mængde af fast stof er øget).

Sådan en jord kan stadig bruges til alle de formål, man måtte ønske, men den må først blandes med noget strukturgivende. Her vil man ofte foretrække kalkfrit, »vasket« sand, det produkt, der egentlig hedder »filtergrus«. Hvis jorden er blevet smattet, tung og sort, bør man blande den med vasket sand i forholdet 1:1, men så er den også brugbar igen.

Den anden del af spørgsmålet går på noget meget mere ubehageligt, nemlig det eventuelle indhold af »kemikalier og andet potentielt skadeligt«. I første omgang står man sig ved at have tillid til produkterne, for fremstillingen af disse posejorde gør det ikke nærliggende, at der skulle være iblandet kemikalier eller for den sags skyld tungmetaller og den slags.

Men hvis man af én eller anden grund er kommet i tvivl, bør man henvende sig til fabrikanten og bede om en analyse af firmaets jord. Sådan én har de fleste liggende for at kunne styre tilsætningen af kalk og gødning, men det er dog ikke uden videre givet, at analysen også rummer undersøgelsestal for eksempelvis bekæmpelsesmidler eller tungmetaller. Forklar fabrikanten, hvad der er årsag til henvendelsen, og foreslå ham eller hende at få lavet en mere dækkende analyse. Den koster ikke alverden, og den er jo også et godt grundlag for firmaets produktion og salg!

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk