Hvordan forbedres lerjord efter nedgravning af jordvarme?

Efter at have fået nedgravet jordvarmeslanger i haven, er det tidligere meget sparsomme lag af lerjord, helt og aldeles blevet erstattet af klistret ler, som man hverken kan færdes på eller bearbejde med greb.

Hvordan kommer jeg videre? Havens dyrkede areal er på ca 700 m². Den er stort set tømt for planter. Der står dog enkelte træer og buske.

Tidligere var haven også meget vanskelig på grund af leret, Det blev tørt og hårdt og gjorde det vanskeligt for planterne at vokse, når først foråret var ovre. Derfor tænkte jeg, at nedgravningen af slangerne ville blive en god anledning til at få gjort noget ekstra ved haven. Jeg skal love for, at det nu er blevet nødvendigt at gøre noget.

Gravearbejdet har løsnet underlaget i dybden, ihvertfald i renderne, og det er vel en god ting. Men er det så nok?

Skal der dybdeløsnes overalt – der er jo områder, hvor der ikke er blevet lagt slanger? Hvor meget og hvilken slags grus skal der lægges på, og skal der køres muld ovenpå igen?

Det er klart nødvendigt at tage maskiner i brug. Hvilke vil give den mest skånsomme bearbejdning af jorden?

Med venlig hilsen
Astrid Lindballe, marts 2011

Svar

Først og fremmest vil jeg på det bestemteste fraråde at køre på en jord af den beskrevne type. Hvis man alligevel insisterer på at gøre det, må det ske enten om vinteren, hvor jorden kan bære maskinernes vægt, fordi den er frossen, eller om sommeren, hvor leret er tørt og ikke kan presses sammen.

Det sidste er nemlig afgørende: våd lerjord er meget let at komprimere, så der opstår en stenhård »trafiksål« eller »traktose«, og når det først er sket, bliver det meget besværligt at rette op på skaderne. derfor bør maskinerne i givet fald være bæltetrukne, så vægten fordeles bedst muligt.

Det vil bestemt være en god idé at få løsnet jorden mellem renderne, så der opnås en nogenlunde ensartet drænevne. Det skal helst ske med en rendegraver, der har monteret en grubbertand på gravearmen. På den måde kan traktorføreren løsne jorden efter sig, så behandlingen ikke i sig selv skaber nye, komprimerede spor hen over arealet.

Hvis der skal tilføres grus, bør det ske, før man løsner jorden, og ligeledes ved hjælp af bæltetrukne køretøjer. Men det er en voldsom proces, for blot et tilført lag på 5 cm tykkelse vil medføre, at der skal købes og udbringes 50 l grus pr. kvadratmeter. Det svarer til 5 kubikmeter grus pr. 100 kvadratmeter eller 35 kubikmeter til hele haven. Desværre har det intet formål at tilføre mindre, og 5 cm er i virkeligheden i underkanten, for når gruset bliver blandet ned i 15 cm dybde af den eksisterende lerjord, udgør det blot 33% af den forbedrede jordmængde.

Under alle omstændigheder må leret kalkes. Kalk har den evne, at det skørner og smuldrer ler (man siger at det »flokkulerer« leret). Det kan ikke gøres i ét hug, og man må regne med at skulle kalke jorden hvert eller hvert andet år. Det vil være praktisk at kalke efter at jorden er løsnet. Det giver mulighed for, at kalken når ned i de furer, grubbetanden har lavet, sådan at den kan virke i dybden. Tilfør så meget kalk, at jorden er helt hvid over det hele.

Endelig må man i gang med at opbygge et humusindhold i jorden. Humus kan ikke købes, men man kan skaffe noget, som kan blive til humus. Her kan blade, haveaffald, kompost og møg bruges. Derimod kan man ikke bruge sphagnum på en lerjord, for det ville blot sætte kalken ud af spillet og forværre situationen. Det kan dog også gøres betydeligt kønnere, nemlig ved at dyrke planter med dybtgående rodnet. Det kan være dækafgrøder (se artikler herom) eller stauder, men vigtigt er det, at alt plantemateriale bliver på stedet og får lov at gå i omsætning dér.

Det fremgår forhåbentligt, at projektet er meget omfattende og langvarigt.

Jeg flyttede selv ind på en humusfattig, knoldet og komprimeret lerjord for snart 30 år siden. I den forløbne tid har tiltag som dem, der er beskrevet ovenfor, forbedret forholdene, og jorden er kommet til at ligne en god skovmuld. Dette forhåbentlig til trøst og opmuntring!

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk