Spørg eksperterne

Kan vinca bruges som bunddække foran en hæk?

Vi plantede i efteråret 2013 ligusterhæk, 3-års planter i 100–120 cm højde. Udenfor hækken er en lille skrænt ned til fortovet, og vi overvejer at plante Vinca minor på skrænten for at holde på jorden og for at undgå ukrudt. Kan vi plante Vinca nu i foråret, eller har hækken brug for at komme godt fra start uden konkurrence fra andre planter?

Hvor langt fra hækken skal Vinca plantes? Og er det realistisk at håbe på at Vincaen ikke kryber ind igennem hækken til haven?

Med venlig hilsen
Louise Hede, marts 2014

Svar

Vinca minor er et udmærket bunddække til en mindre skrænt, med mindre skrænten vender mod syd eller sydvest. Hvis det er tilfældet, er det bedre at plante ligustergedeblad: Lonicera pileata.

Plant bunddækkeplanterne 60 cm fra hækmidten. Du kan fint plante bunddækkeplanterne nu, hvis du planter med den afstand til hækken.

Vinca vil krybe ind gennem hækken, med mindre du hvert år klipper rankerne af, når de nærmer sig hækken.

Med venlig hilsen
Lene Palmer
Selvstændig havearkitekt, Havearkitekt Lene Palmer

Kommentarer

Der er 13 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Arresø Pil

Flet selv pilehegnet

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Hegn og hæk > Kan vinca bruges som bunddække foran en hæk?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider