Hvad skal vi plante af bunddække på vores vold?

Vi har lavet en høj og lang jordvold langs vores grund (ca. 4 m høj og 100 m lang). Jorden er meget sandet. Vi har for at undgå ukrudt i første omgang lagt et lag champignonmuld på (15–20 cm). Det har ligget i halvanden års tid. Hvilken bunddække vil I anbefale til dette store areal?

Med venlig hilsen
Malene Lei, marts 2008

Svar

Ca. 2.000 m² muldareal, hvis jeg har regnet rigtigt? Du skriver ikke, om volden ligger i retning nord-syd, så der kommer omtrent lige meget lys, vand og varme på begge sider. Eller om den ligger øst-vest, så der er en lys, tør og varm sydside, og en mørkere, måske lidt fugtigere og køligere nordside. Så vidt jeg forstår har jorden ligget siden efteråret 2006, uden at der er plantet eller sået noget?

Champignonmuld er fri for ukrudt, når det leveres, men det er beregnet til at være vækstmedie, dvs. at planter meget gerne skulle gro godt i mulden. Hvis jeg var et ukrudtsfrø ville jeg skynde mig at få et lift til dette slaraffenland af jomfruelig jord. Der må bestemt komme et mylder af frøbårent ukrudt i den kommende vækstsæson, og der må da også have været en del sidste år?

Hvis du vil have bare nogen indflydelse på bevoksningen er det med at få plantet og/eller sået noget meget snart, og det burde være gjort straks, da du lagde mulden ud. Man kan ikke forhindre ukrudt i at gro ved at udlægge ukrudstfri muld. Hvis de ønskede planter kan gro, så kan ukrudtet også. Men man kan komme det frøbårne ukrudt i forkøbet ved selv at bestemme hvad der skal plantes, gerne så det dækker jorden hurtigt, og derefter så vidt muligt renholde jorden for ukrudt.

Iøvrigt er det meget vel muligt, at der har været noget rodukrudt i den underliggende sandjord. Det meste af dette rodukrudt er det ikke muligt at holde nede ved at lægge dejlig frisk muld ovenpå, tværtimod. Tidsler, kvikgræs og skvalderkål f.eks. vil trives fremragende. Hvis der har været ganske få sidste år, så kommer der lidt flere i år; og det tredje år overtager de bare scenen, så du slet ikke kan kende din jord igen.

Du kan plante bunddækkende buske nu, men risikerer at der kommer tørke i forsommeren på en sydvendt skråning, og at der bliver et stort udfald, dvs. at mange af planterne mistrives og evt. går ud. Godt nok er det en god muld, men ikke ret langt nede ligger den sandede jord, der ikke holder ret godt på vandet og sandsynligvis er næringsfattig. Vandreserverne er små.

På en sydvendt skråning ville jeg nok vælge at så en énårig dækafgrøde, f.eks. en blanding af 10% honningurt, 40% boghvede og 50% oliehør. Udsås om få uger, når jorden er lidt lunere. Først til efteråret plantes buskene, der normalt har bedre overlevelseschancer ved efterårsplantning.

En ikke så kendt, men udmærket bunddækkende busk i knap en meters højde er Diervilla lonicera ‘Dilon’, der breder sig ved rodskud og dækker bunden godt. Den nære slægtning Diervilla sessilifolia ‘Dise’ er lidt kønnere, med mere farvespil; den får ikke så mange rodskud. Jeg har prøvet at plante dem for få år siden på en mager grusgravsskråning, og det gik godt. Plant dem i størrelsen »buske«, og gerne tæt, f.eks. 4–5 stk pr. kvadratmeter, så de dækker hurtigt.

Det bliver lidt kedeligt, hvis det altsammen er samme planter. Bland enkelte andre planter ind i små grupper, f.eks. følgende:

• Bærmispel, Amelanchier spicata.
• Surbær, Aronia melanocarpa, gode bær.
• Hvidtjørn, Crataegus monogyna.
• Gyvel, Cytisus praecox.
• Sandtorn, Hippophae rhamnoides, gode bær.
• Gedeblad, Lonicera ledebourii, ‘Lebo’ eller ‘Vian’.
• Sargents æble, Malus sargentii.
• Blærespiræa, Physocarpus malvaceus ‘Pyso’.
• Slåen, Prunus spinosa, mange rodskud, men gode bær.
• Karolinarose, Rosa carolina, mange rodskud.
• Klitrose, Rosa pimpinellifolia, forskellige sorter, mange rodskud.
• Syren, Syringa vulgaris, forskellige sorter.
• Kvalkved, Viburnum opulus ‘Vipu’.

Med venlig hilsen
Niels Junggreen Have
Landskabsarkitekt