Er det en dårlig ide at tilføre hestemøg direkte til jorden?

Jeg fik noget frisk hestemøg med halm foræret i efteråret, som jeg med det samme spredte ud i køkkenhaven og vendte det med et enkelt spadestik i jorden.

Jeg var i tvivl, om jeg først skulle have kommet det i kompostbunken, så det var blevet mere omsat.

Nu er jeg i tvivl om, når jeg skal til at så i foråret, om hestemøget er for kradst og vil svide de nye kimplanter.

Håber på svar.

Med venlig hilsen
Tina, januar 2015

Svar

Det er rigtigt, at hvis du ønskede at beholde flest mulige næringsstoffer fra dit hestemøg, så skulle du have lavet en kompostbunke og dækket den til med en dug, plastik, eller lignende. Så ville du have en fantastisk, næringsrig kompost til din have, når det blev forsommer og dine køkkenurter har brug for et næringstilskud.

Det var ikke det du gjorde, men i stedet fordelte du møget på jorden og vendte det ned i det øverste jordlag. Dette fungerer glimrende som jordforbedring, men rigtigt mange næringsstoffer udvaskes og siver så langt ned i jorden, at de hurtigt bliver utilgængelige for dine urter. I sidste ende ender stofferne i vores grundvand og forurener dette. Så metoden kan ikke anbefales.

Fordelen er dog, at det du gravede ned, var hestemøg med en god del halm. Halmen skal bruge især kvælstof, for at blive omsat. Så mange næringsstoffer bliver bundet til halmen i nedbrydningsprocess. Jeg vil sige, at der sker en kompostering af dit hestemøg, nu bare i det øverste jordlag. Det vil stadig være meget bedre, at styre komposteringsprocessen i en kompostbunke, for på den måde beholder du alle næringsstofferne i din kompost. Selv om halmen binder en del næring, så vil der stadig ske en udvaskning.

Da mange næringsstoffer er bundet til halmen eller er blevet udvasket, kan du sagtens så og plante i jorden til foråret. Jeg har selv brugt fremgangsmåden, inden jeg blev klogere, og aldrig haft problemer med svidning af planterne.

Hvis du vil prøve at fange nogle af de undslupne næringsstoffer igen, kan jeg anbefale afgrøder med et meget dybt rodnet. Eksempler på dette er planter som diverse kål eller en grøngødning, som f.eks. raps, ryps, sennep eller olieræddike, der alle er i samme slægt som kålen. For optimal effekt, skal planterne være hurtigt etableret, til dette er raps og sennep suveræne. Husk hvis du bruger nogle af disse grøngødningsplanter i køkkenhaven, skal de indgå som »kål« i sædskiftet, med mindst 4 – helst 7–8 år – mellem hver gang de dyrkes på den samme jord.

Med venlig hilsen
Hanne Søgård
Jordbrugsteknolog Landskab og Anlæg, anlægsgartner og konsulent