Spørg eksperterne

Kan mandler fra vores mandeltræ være giftige?

Vi har et meget stort mandeltræ i haven, og i år har det givet rigtig mange frugter. Kan vi med god samvittighed give naboerne og familien en stor posefuld, og ikke være bekymret over, om der skulle være noget giftigt ved det, hvis de spiser los. Det skal siges, at vi selv har brugt dem de andre år i julen, men nu er der nogen, der har fortalt os, at de kan være giftige?

Med venlig hilsen
Connie Jeppesen, oktober 2006

Svar

Det er kun, hvis mandlerne er bitre, at de er giftige. Det er ikke kun mandler, men også kerner i æbler, pærer og kirsebær, som indeholde en varierende mængde af glykosider, som spaltes til giftstoffet cyanbrinte, blåsyre.

Det er derfor vigtigt ikke at spise bitre mandler i ret stor mængde, og de fleste vil spytte evt. bitre mandler ud. Problemet er i virkeligheden kun børn – 10 bitre mandler er dødelig dosis for et barn. Bitre mandler bruges i madlavning i meget små doser, bla. i marcipan.

Du kan læse mere om brugen af mandler, og at bitterheden i mandler i virkeligheden ikke er et problem, men snarere en smagsmæssig nødvendighed, i Camilla Plums artikel Mandler, hvor der også er nogle spændende opskrifter med mandler.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Kan mandler fra vores mandeltræ være giftige?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider