Spørg eksperterne

Hvordan og hvornår kan vi beskære et mandeltræ?

Min kæreste og jeg har købt 10 tønder økologisk landbrug på Bornholm. Der er blandt andet på grunden 3 mandeltræer. Det er mandler, der kan spises, og de smager pragtfuldt af meget lækker rå-marcipan. Der er et lille, et lidt større, og et stort. Hvordan beskæres og holdes et mandeltræ. Vi vil jo gerne holde grenene i en sådan højde, at det er muligt at nå mandlerne. To af træerne er blevet så høje, at det stort set ikke er muligt at nå de friske mandler. Håber I kan hjælpe, da jeg har søgt meget på nettet, men har ikke kunne finde noget om beskæring af spisemandletræer i Danmark.

Med venlig hilsen
Rie & Propel, oktober 2010

Svar

Det enkle svar er, at mandeltræer skal beskæres som andre af slægten Kirsebær (Prunus). Dvs. umiddelbart efter høst af frugterne og gerne inden slutningen af september. Det er væsentligt at undgå alle former for vinterbeskæring, ligesom man skal tilstræbe kun at fjerne grene, som er under 5 cm i diameter. I modsat fald vil man fremtvinge dannelsen af store mængder vanris, som blot forøger træets bladmasse, men ikke dets blomster- og frugtsætning.

Men for en sikkerheds skyld skal det kraftigt understreges, at hvis man får mod på at dyrke mandler selv, så skal træerne leveres gennem en dansk planteskole. Det er meget risikabelt at give efter for tendensen til »alternativ import« – altså privat hjembringelse af træer og buske, som er købt i Sydeuropa. Mandeltræer, der hentes direkte hertil kan næsten ikke undgå at indslæbe skadedyr og svampesygdomme, som kan ramme alle andre planter af Kirsebærslægten i Danmark.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Hvordan og hvornår kan vi beskære et mandeltræ?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider