Spørg eksperterne

Kan frugten fra japansk valnød spises?

japansk valnød

De indsamlede japanske valnødder fra Terkelskoven. Foto: Karna Maj

Jeg var en tur i Terkelskoven, som ligger lidt uden for Farum, og der fandt jeg en masse nødder under et træ, hvor der stod, at det var en japansk valnød. Kan den spises?

Med venlig hilsen
Kai Nielsen, oktober 2005

Svar

Ja, de kan sagtens spises – det er samme art som hjertenød. Men de typiske japanske valnødder er meget svære at knække og få hele kerner ud af – det bliver let noget smulder. Smagen er der dog ikke noget i vejen med.

Den japanske valnød, som du har sendt til os, er imidlertid en hybrid mellem heartnut (Japan) og butternut (Canada). Altså: Juglans ailanthifolia cordiformis X Juglans cinerea. Der findes en del af sådanne hybrider som kaldes Buartnuts. Denne er blandt de mere værdifulde. Den ligger meget tæt op af en Canadisk hybrid, der er blevet ophøjet til sort under navnet ‘Michell’. Det vigtigste er at kernen ikke er foldet ind i skallen, således at den ikke kan falde frit ud under knækningen.

japansk valnød

Buartnuts kan ikke knækkes med en nøddeknækker – her er brugt en hammer. Kernen på Buartnuts er ikke foldet ind i skallen og er derfor let nok at få ud i modsætning til japansk valnød. Foto: Karna Maj

japansk valnød

Kernen fylder ikke meget mere end en tredjedel af vores almindelig valnød, men smager meget lig. Foto: Karna Maj

Med venlig hilsen
Lars Holmboe Westergaard
Hortonom, Westergaards Planteskole

Kommentarer

Der er 6 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Kan frugten fra japansk valnød spises?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider