Hvordan kommer vi i gang med at etablere en stor skovhave?

Jeg står i den heldige situation, at jeg har fået en bondegård med en stor portion land til. Udfordringen er, at det hele er marker udlagt med korn pt.

• Vi gerne vil lave en stor frugt og grønthave, ca. 5000+ m².
• Vi vil rigtig gerne have almindelige danske frugter som æble, pære, blomme, valnød men også mere specielle planter figen, fersken, jujube, pawpaw.
• Vi har tænkt lidt i retning af en skovhave, men mangler lidt erfaring og viden på området, og hvordan det skal gribes an med at få det anlagt på de tidligere marker.

Målet er som sagt en skovhave, hvor alt fra krydderurter over æbler til figen kan gro med et minimum af arbejde.

Med venlig hilsen
Brian Borup, juni 2014

Svar

Jacke & Toensmeier starter kapitlet »Site Preparation« i bogen »Edible Forest Gardens (vol 2)« med ordene,

Planting a forest garden can take much hard physical labour. In addition, most of you will have invested significant time and energy in your garden design. If you’re going to invest that much in design and planting, taking the time to prepare the ground is worthwhile, even if it takes one or two years. »One or two years?!« we hear you say. Yes, perhaps.

Med andre ord, hvis I vil plante en skovhave/polykultur af frugttræer og urter med høj diversitet, så regn med et år eller to til blot at reparere lidt på jorden. Praktisk set handler det om at plante en masse grøngødning, hegn og måske ammetræer. Disse kan være hurtige pionertræer såsom pil, birk, el eller noget andet midlertidigt, alt afhængig af jorden, stedet osv. Grøngødningen kan være alt muligt, gene en blanding naturligvis, afhængig af jordens behov. En god ide at blande bunddække med høje planter ellers kommer der bare en masse flerårigt ukrudt.

Det er svært at sige noget generelt, men følgende forhold skal være i orden:

Hegn. Det er meget vigtigt, at frugttræerne får læ, specielt for vestenvinden. Mange steder på gamle gårde opfylder denne betingelse, men desværre har mange landmænd fældet de gode gamle hegn. Det er klogt at starte med at lave hegn af hurtigtvoksende træer. Man kan vælge træer udfra tilgængelighed, præference, effektivitet, højde, brugbarhed (eks. styning eller foder), jord- og vejrforhold.

Design. Det er vigtig – endog meget vigtig, hvis I har ambitioner om at skabe mange plantenicher, at lave en plan og et design for haven. En af de allervigtigste ting man skal huske er, at for alt i verden at plante træerne langt nok fra hinanden. Trækronerne må ikke røre – der skal være 50% af træernes fuldt udvoksede diameter imellem trækronerne, for at tillade lysindfald. Regn med træernes fuldt udvoksede størrelse – det er ikke fedt at skulle gå og beskære sin skovhave hvert år. Invester hellere i sorter eller grundstammer, der ender med at have den ønskede størrelse. Det eksakte design, altså placeringen af træerne i terrænet, kan komme med tiden. I kan gå i gang i år med at så grøngødning og plante hegn og ammetræer til efteråret. Træer plantes altid sent på året, så rødderne kan etablere sig efter løvfald. Det gør dem langt mere robuste til næste sæson.

Ammetræer. Hvis pløjemarken er dårlig, kan I plante kvælstoffikserende ammetræer på området, og senere udplante frugttræer, når miljøet langsomt begynder at blive mere beskyttet.

Skadedyr. I skal naturligvis kende jeres lokale velsignelser inden I begynder at sætte de fine sorter i jorden. Både mosegrise, harer og hjorte kan gøre kort process med et ungt frugttræ. Hvad man skal gøre ved disse dyr er et åbent spøgsmål – de fleste ender vist med at hegne stammen og rødderne ind, og måske vente med at plante ud til træerne et lidt større.

Jorden. Hvis I starter fra en pløjemark, er det vigtigt at vurdere jorden og komme behov i møde. Skovhaver fungerer sådan, at nitrogenfikserende træer 1) optager kvælstof fra luften, og planter som kulsukker 2) med dybe pælerødder, samler næring fra de dybe jordlag. Et underjordisk svampenetværk transporterer næringen derhen, hvor der er brug for den. Det lyder utroligt, men så fantastisk virker det altså. Det betyder, at man planter nitrogenfikserende træer i stedet for at køre gødning ud. Sådan et svampenetværk findes i den fuldt udvoksede skovhave og kommer naturligt med tiden, men kan hjælpes på vej, ved at man innokulerer rødderne med en sporeblanding, når man planter.

Jorden, og livet i jorden, er altså et centralt element, og særligt vigtigt er svampenetværket. Svampene har det krav for at leve, at jorden aldrig pløjes, for det ødelægger simpelthen de fine svamperødder. På en pløjemark er der derfor naturligvis ikke gode betingelser for at en skov kan rejse sig, i hvert fald ikke lige med det første. Men det skal nok komme med tiden. Martin Crawford tager det som altid helt roligt, og siger i sin bog, at han startede fra en pløjemark og det gav ikke de store problemer. Det er vigtigt at kigge på pH til at starte med, og der skal sikkert kalkes. Men siden da har han ikke kalket. Jeg vil varmt anbefale bogen, »Creating a Forest Garden« der indeholder alt, hvad I skal bruge. Kig også på Martin Crawfords hjemmeside og på den fine plante- og frøliste.

Læs mere her:
Wikipedia om Aktinorrhiza
Mykorrhiza og hizobia – symbioser
Skogsträdgården på Holma

1) Af vores hjemlige træer er el meget almindelig og nitrogenfikserende. Af elletræerne er ‘Alnus cordata’ smart, fordi den er høj og smal. Nogle elletræer kan stynes, andre kan vist ikke. Og de tåler vand. Ellers er der Havtorn, og Robinia t og den busk der kaldes klosterfruens syltetøjsbusk / skærmsølvblad, Elaeagnus Umbellata. Sibirisk ærtebusk er en anden klassiker, og porse. Der findes jo masser af dem, og man kan også satse på at have en nitrogenfikserende underbevoksning i stedet for at have den i trækronerne…

2) Skovhavefolk foretrækker at begrave rodstumper af »Bocking 14« sorten, der er steril, for at undgå at den kraftfulde plante løber løbsk via frøspredning.

Med venlig hilsen
Jakob Garde