Spørg eksperterne

Hvordan vinterbeskytter jeg mit lille figentræ?

Hvordan vinterdækker man et nyplantet figentræ? Jeg har læst, at man skal passe på det første år, men hvordan gør jeg, og hvor meget skal det dækkes?

Træet har allerede sat nye små figner/knopper, og der har jeg hørt, at dem skal jeg passe på, at de ikke fryser væk – for ellers bærer det ikke frugt til næste år.

Det lille træ er allerede 1,5 m højt og har båret figner i år. Det kom fra min udestue i foråret, så det er første vinter det skal være ude.

Med venlig hilsen
Connie Rytter, november 2013

Svar

Her er der flere spørgsmål, og jeg besvarer dem i samme rækkefølge, som de er stillet.

  1. Da træet er over 1 m højt, skal både jorden under træet og selve planten (stamme og grene) beskyttes.
  2. Jorden må dækkes med blade, som fastholdes med gran- eller fyrregrene. Topppen er det mere besværligt med, for den tåler ikke barfrost (frost og solskin på én gang). Beskyt dem med lærred eller den type net, som lægges over grønsager for at forhindre insektangreb. Vintermåtter kan til nød bruges, men sidder de for længe, er der risiko for, at der bliver for varmt inde bag dem, så planten begynder at vokse, før vejret er til det.
  3. Figentræet sætter to hold frugter, og de små vinterfrugter kan godt undværes.

Her ses i september de to hold figner. Den modne figen og en række grønne i varierende størrelser. De grønne når ikke at udvikles og modnes inden vinter, og de kan ikke overleve vinteren. I meget milde vintre kan de sidde grønne, men går til i foråret. Næste års figner kan man se ansatsen til i bladhjørnerne – se i billedets øverste højre hjørne. Her efter bladfald sidder ansatserne til næste års figner og er på størrelse med knappenålshoveder, evt. som blåbær. Foto: Karna Maj

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Hvordan vinterbeskytter jeg mit lille figentræ?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider