Hvor bliver mine jordbær hårde og ubrugelige?

Mine jordbær blomstrer altid fint og sætter bær. Derefter sker der et eller andet med dem, så bærrene ikke udvikler sig, men forbliver nogle små hårde ubrugelige klumper. Er det et insekt, en nematode eller hvad? Og hvad kan jeg gøre for at forhindre, at det sker igen i år. Arten er en gammel dansk slags, jeg kan desværre ikke huske navnet. Lundkær, Lundbæk eller sådan noget.

Tak for hjælpen.

Med venlig hilsen
Helle Meldgaard, marts 2003

Svar

Hvis planterne iøvrigt er sunde, er der muligvis tale om angreb af tæger. Sen nattefrost, vandmangel i tørre perioder eller manglende bestøvning kan dog også resultere i misdannede, frugter af dårlig kvalitet.

Jeg gætter umiddelbart på tægestik i den nydannede grønne frugt, hvorefter cellerne misdannes og frugten bliver hård og knortet. Præcis hvilken art, der er tale om er vanskeligt at sige. I Danmark alene findes 500 forskellige tægearter, men et godt bud er enten hindbærtægen, engtægen eller jordbærtægen Plagiognathus arbustorum. Tæger har iøvrigt intet med skovflåter at gøre. De er tættere beslægtede med bladlus og hører til de såkaldte næbmunde. Forvirring skyldes tidligere tiders brug af udtrykket »tæger« om flåterne.

Sørg for at få godt med fuglekasser op i haven, især til mejser og gråspurve. Samtidig bør der plantes fuglevenligt, så der er mange andre småfugle. De vil tage en del af insekterne.

Tægelarverne, der er nymfer, har ufuldstændig forvandling, hvilket vil sige, at de ligner de voksne med 6 ben og følehorn, bare mindre. De ligner ikke »orm« som f.eks natsværmere og en række andre insekter. Tægelarverne minder ret meget om grønne bladlus ved første øjekast, men er mere bevægelige og flygter hurtigt hvis de forstyrres.

Da tæger er i stand til at flyve, vil de befinde sig i jordbærplanterne og dele af haven året rundt, og gemme sig vinteren over i barksprækker eller i jordbærplanterne. Præcis hvordan det forholder sig i jordbær, om de overvintrer her, ved jeg faktisk ikke præcist.

Brug af insektnet er en lidt usikker løsning, der muligvis ikke fjerner problemet helt, da tægerne også kan suge/leve af jordplantens øvrige dele og holde til i bedet uden for frugtsætningsperioden. Det kommer dog an på hvilken art der er tale om; forsøg evt. med insektnet i en del af bedet. Bruges dette, må det ikke lægges over, før hovedblomstringen er ved at være til ende, da manglende bestøvning resulterer i samme problem med hårde bær. Nettet vil holde bestøvere ude, når det er lagt.

Sats i hvert fald på fuglekasserne, og skab iøvrigt gode vilkår for rovinsekter som løbebiller, rovbiller og edderkopper. De vil (som desværre også sneglene!) elske en bræmme af kløver eller anden bundvegetation umiddelbart i nærheden.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent